enjoy

[desmon]

"hvorfor har i da noget jeg ikke har set" spurgte han nysgerrigt. "gå ombord igen og find alt af værdi og tag det med tilbage. Vi ser på det senere. Gennemsøg hele skibet denne gang det hele jeg vil have det hele." Sagde han roligt "vis i angribe dør i. Så er i advaret." Sagde han ligeygldigt og gik tilbage på broen

[Demitria]

"Det eneste af værdi vi har tilbage er vores kort og bøger" råbte han vredt og kigegde efter ham, men han fortrød med det samme at han havde sagt det. Demitria skyndte sig lydløst op på sit rigtige kontor og pakkede alle værdi genstande sammen og puttede dem ned i det lidt mindre rum og låste døren godt efter sig.

[desmon]

de kom tilbage med nogle krystaller ikke andet. "Fin fangst det må være nogle fosvars krystaller og se det er nogle fartkrystaller så havde i da noget derfor var i så hurtige." Sagde han med et smil han gik hen til piraten der havde snakket til ham. "Hils Demitria" sagde han kort og drejede så om på hælen

[Demitria]

"Hvorfor skulle jeg det? Demitria har øre overalt så hvorfor siger de det ikke bare selv til hende?" spurte han og gik ind i sin kahyt. Nogen andre pirater gik også ind i deres kahytter, men der var stadig mange pirater ude på dækket. "Det er rigtigt hvis de vil hende noget så sig det nu eller sejl væk" sagde en anden pirat der var blevet stående ude på dækket.

[desmon]

han gik selv under dæk "gør dem ukampdygtige" sagde han roligt og gik op han vidste godt hun var der men ville ikke se hende da han ikke vidste hvad han skulle gøre han var pirat men det var lige før han ville sige han var forelsket i hende han hørte dem synge melodien igen og kanonerne begyndte igen at skyde på dem alle piraterne grine og gjorde sig fri af 'diablod os flød stille og roligt væk mens de skød på skibet

[Demitria]

Diablo blev ramt flere stæder og hundredvis af pirater myldrede frem for at reparere skaderne. Demitria havde fået nok hun låste dørene op og gik op på dækket. "Hvis i vil mig noget næste gang kunne i jo bare have kaldt lidt højere" råbte hun og begyndte at hjælpe sine pirater med at reparere skaderne.

[desmon]

"stop skydningen" råbte han og de stoppede med det samme. Han stod som forstenet ved synet af Demitria. Han sagde ikke noget ikke fordi han ikke turde men han kunne ikke. Hun så så anderledes ud og så stor ud. Han kunne ikke se på hende han gik op til styrmanden. "Få os rundt og væk herfra vis nødvendigt brug en fartkrystal" sagde han roligt o de vendte hurtigt om

[Demitria]

Skaderne var hurtigt ordnede og piraterne så til deres fryd hvordan det andet skib skyndte så væk. "Nu skal vi have hævn" råbte hun til sine pirater og tog en pose med fartkrystaller frem og gav dem til en pirat der hurtigt fik dem smeltet nede i metal tingesten. Inden længe var de nået op på siden af 'den flyvende hollænder'. "Det ligner eller ikke dig at smutte Desmon" råbte hun hånligt og hendes pirater begyndte at få de stærke magiske kanoner frem.

[desmon]

"FYR!" råbte han vredt alle piraterne havde ventet på det. Sangen var der dog stadig han kendte Demitria nok til at vide at hun ikke gav op. De sigtede efter kanonerne "BRUG DEN MAGISKE BESKYTTELSE JEG ER LIGEGLAD MED AT DE HAR MAGISKE KUGLER DET HJÆLPER MED AT HOLDE NOGET AF SKADEN TILBAGE." Han råbte ordrer ud til alle og de udførte dem meget hurtigt

[Demitria]

"Du er sandelig dum" mumlede hun og grinte. Hun havde selvfølgelig nogen af de mest stærkeste beskyttelses krystaller der overhovedt fandtes. Hun tog en helt klar krystal frem og lagde den på rællingen hvor den synkede ned og lagde et beskyttede hvidt lag rundt om skibet så hver gang en kanon skulle til at ramme blev den skubbet lige tilbage imod 'den flyvende hollænder'. "Kom igang med de kanoner" råbte hun og hendes pirater begyndte at affyre.

[desmon]

"nu"hviskede han og de brugte en af deres fart krystaller inden nogen kanoner ramte. "Deres skjold der bruger for meget energi tro mig de løber tør lige om lidt. Sæt kursen mod piratøen vi skal læsse af jeg er sådan set ligeglad med dem lige nu." Sagde han men sandheden var at han faktisk ikke ville dræbe Demitria selvom hendes skib var det bedste i hele piratøen udover hans eget ville det brænde.

[Demitria]

"Tåbe" mumlede hun grinene og Dablo vendte om og sejlede væk i høj fart fordi at de brugte fartkrystaller. Demitria gik ned på sit kontor, det var dejligt at vise Desmon at hun ikke var forsvarsløs selvom hun var gravid. Hun var dog ikke sikker på at han havde lagt mærke til det, men det generede hende dog ikke. Hun havde tænkt på måske at tage til piratbyen bare for at provokere folk lidt.

[desmon]

de lagde til og de begyndte at læsse det af de havde stjålet fra 'diablo'. Han satte sig op ad masten og lukkede øjnene. Demitria blev ved med at dukke frem for hans indre øje. Han havde tydeligt set hun var gravid men han vidste jo ikke om det var ham. Men et sted vidste han det godt det var hans men han fortrængte det

[Demitria]

Demitria var meget glad da de ankom til lerjen, hun var lidt ligeglad med at de havde mistet deres bytte, det betød intet, det sjoveste var da hun så Desmons forskækkede ansigt da han så hende. Det blev ved med at komme frem i hendes hoved og det morede hende meget. Hun gik hen til sit telt og satte sig ned i en stol. Hvis Desmon ville hende noget måtte han sQ selv ridde ud i skoven efter hende.

[desmon]

op til flere havde spurgt om han var ramt nogle steder han viftede dem bare væk men han var jo ramt i hjertet men alligevel fattede han ikke hvorfor han ikke bare kunne glemme hende hun var jo bare endnu en kvinde men hun var så anderledes på så amnge måder og så igen var hun jo slet ikke anderledes