enjoy

[Demitria]

Diablo var så heldig at de drejede der så den fløj forbi. Alle vidste at de ikke kunne slippe fra skibet og da de drejede kunne man tydeligt se skibets navn der jo var lavet af guld. Men Demitria havde flere tricks op i ærmet. Hun tog en hvid krystal frem og kastede det ud af ko øjet. Den opløsets i vandet og vandet begyndte at boble. Lidt efter kom der noget tåge op fra boblerne og tågen omringede 'den flydene hollænder'. Mandskabet ombord på 'den flydene hollænder' ville helt sikkert ikke kunne se noget, så det ville give Demitria tid til at finde fart krystallen frem. Hun tog en lille rød krystal frem og gik ned i last rummet. Hun fandt en lille rundt æske ting der var lavet at metal og jern. Det her var sådan set skibets farkilde hvis de skulle skynde sig væk. Hun puttede krystallen derind og så den smelte. Derefter skyndte hun sig op på sit kontor så hun kunne kigge på kortet. Diablo sejlede meget hurtigt nu og inden længe ville de sikkert være henne ved lerjen, men Demitria var ikke helt så sikker på at de ville nå det, men hvis de nu tog den store omvej ville de helt sikkert slippe væk fra dem og fartkrystallen ville sagtens kunne holde til omvejen.

[desmon]

"brug forsvars mekanisme A" råbte han og en stråle fløj ud og fjernede tågen "FYR" råbte han igen og alle kanonerne fyrede kanoner af selvom de sejlede meget hurtigt ville de stadig kunne indhente dem men meget langsomt "få mere fart på skibet" råbte han men der kom ikke mere fart på da de ikke kunne "en del af besætningen en del af skibet" begyndte hans mandskab at synge i kor højere og højere så Demitria måske ville kunne høre det Desmon ville ikke give op måske var de lige hurtige næsten 'den flyvende hollænder' sejlede dog hurtigere men han kunne skyde efter hende og hun kunne ikke skyde tilbage kanonerne affyrede i takt til sangen

[Demitria]

"De er lidt dumme" mumlede hun, hun havde forlængst brugt en forsvars krystal på skibet så kanonerne ikke kunne ramme det, men bare blev bremset midt i luften og faldt ned i vandet. Hun tog endu en fart krystal og gik ned i lagerrummet. Hun puttede krystallen ind i den lille ting igen og Diablo fik endu mere fart på. Men nu var det tid til at ændre kurs og sejl. Hun fik nogen mænd til at skifte sejlet til et hvidt handelskibs flag. Styrmanden ændrede kursen og satte den imod Light. Demitrias plan var at sejle ind i deres havn forklædt som et handelsskib og lade som om de var blevet angrebet af 'den flyvende hollænder'. Der var nogen mænd der hurtigt fik en stykke træ foran Diablos navn så der nu stod Maria istedent for. Nu var Demitrias plan næsten gennemført de skulle bare bruge lidt mere tid så de kunne komme ind i havn.

[desmon]

"brug de fortryllede kanoner" råbte han og hurtigt gik det med at skifte dem ud intet magi kunne holde kuglerne væk da de var velsignet af en medicinmand og de virkede sangen hørtes stadig overalt og var frygtet da det var den de sang når de skulle dræbe "en del af besætningen en del af skibet" sang alle piraterne kun en sagde intet Desmon sang ikke med men kiggede mod skibet det var synd Demitria skulle ende sit liv sådan men hun skulle jo bare overgive sig

[Demitria]

Diablo standsede hurtigt da det fandt ud af hvad der skete. En pirat gik hen til rællingen og råbte: "Hvad er det i vil?" Demitria sørgede for at holde sig inde på sit kontor, nu måtte hendes pirater dække over hende, Desmon skulle ihvertfald ikke nyde noget af at se hende i denne tilstand og overhovedt ikke når de var igang med at smadre Diablo.

[desmon]

de sang fortsat og smadrede masten så de var sikre på de ikke bevægede sig ret meget mere og sejlede så hurtigt syngene hen mod dem kanonerne var allerede klar vis der skete noget da de var oppe på siden af skibet hævede Desmon en hånd og alle tiede "hvor er Demitria" var det eneste ahn sagde og men kunne høre på hans stemme han mente det og hans øjne lyste ikke af had som når alle andre sagde noget om hende faktisk havde han altid set op til hende kunne bare ikke sige det til hende da han var pirat han havde altid holdt af hende men den dag var han bare sur og halvfuld og efter nogen tid da han havde tænkt over det fortrød han det han ville ikke dræbe nogen men han ville heller ikke tabe sine piraters respekt

[Demitria]

"Hun er her ikke, sidst jeg så efter var det ikke lige frem fordi at hun var velkommen" råbte piraten og iforhold til Desmons øjne lyste hans af had, han havde kendt Demitria siden han var lille og havde altid set op til hende som en gudinde og nu skulle Desmon ikke komme igen og ødelægge hendes liv og overhovedt ikke når hun var gravid. "Så i kan godt sejle igen, vi er ikke ude på noget, vi lever bare vores liv og sørge for at opfylde piraternes motto" råbte han surt og kiggede på masten. De kunne sådan set sagtens sejle uden masten de havde jo fartkrystallerne så det var intet problem, men 'den flyvende hollænders' kanoner var et stort problem.

[desmon]

han knipsede et par gange og en bor kom ud fra 'den flyvende hollænder' til 'diablo' "gennemsøg det og vis i finder hende bring hende tilbage til mit skib nogle få pirater løb over broen og søgte efter hende "vis de gør modstand skyd dem i sænk" sagde han roligt til mændende ved kanonerne "de herrer" sagde han henvendt til hendes pirater "tro ikke i kan klare mig vis i prøver bliver jeres skib sprængt i småstykker" sagde han ligegyldigt og gik op på broen til styrmanden og hviskede noget til ham han nikkede hurtigt

[Demitria]

Demitria kunne sagtens høre hvad der skete og hun skyndte sig at låse de tretten låse til hendes kontor. Hun pakkede hurtigt kortene sammen og åbnede en hemmelig dør i væggen som kun hun kendte. Hun åbnede den og gik ned af en trappe efter at hun havde låst den godt og grundigt. Hun gik ned af trappen og endte i et andet rum der lignede hendes kontor på en prik det var bare lidt mindre.

[desmon]

piraterne kom tilbage uden hende blev han sur "hun er her ikke kaptain" sagde han bange Desmon overvejede hvad han skulle gøre "vis ikke hun er her så skyd skibet ned hun er død vis ikke hun er her tro mig hun forlader ikke sit skib medmindre det er yderst nødvendigt men lad hende dø med sit skib hun har sikkert bare gemt sig" sagde han roligt og han hørte en kanon affyre "ikke endnu" råbte han da den gik igennem skroget på 'diablo'

[Demitria]

"Hvorfor skulle hun være her? Vi har givet hende strenge ordre på at hun skulle blive hjemme i den tilstand hun er" råbte han da kanonen gik igennem skroget på Diablo. En masse af piraterne på skibet begyndte at gå ned og reperare skaden. "Du har allerede skadet hende en gang Desmon jeg lader dig ikke gøre det to gange" råbte han og begyndte at hjælpe de andre med at reperare skaden.

[desmon]

han kiggede mistroisk på ham "i hendes tilstand" gentog han "hvad mener du" spurgte han vredt "pirater de er ikke værdige nok tag deres bytte vi kan selv bruge det jeg skal alligevel aflægge den ærede Murlocon et besøg der er nogen der er et problem men ligemeget nu find deres bytte og tag det de får ikke brug for det der hvor de skal hen" snerrede han til sine pirater de begyndte at slæbe skattene ud mens de sang højt "en del af besætningen en del af skibet"

[Demitria]

"Du kan da være ligeglad, det var jo alligevel dig der gjorde det" råbte han da han var kommet tilbage og han vidste at han sikkert havde sagt for meget om Demitrias tilstand. Skaden på skibet var ordnet. "Og gider i godt at klappe i?" spurte nogen andre pirater vredt da sangen irreterede dem meget. Demitria prøvede at være rolig nede i rummet, men alligevel ville hun gerne vide hvad der skete deroppe, hun kunne jo godt høre hvad de sagde, men det var en del sjovere at se det end bare at høre det.

[desmon]

sangen fortsatte og de vidste at vis nogen angreb Desmons besætning lige nu ville de ihvertfald dø det var sikkert men Desmon var forvirret eller snarere han fik det dårligt han gik ind i din kahyt han kunne det være rigtigt var hun med barn eller skræmte de ham bare han gad ikke tænkte mere over det han skød tanken fra sig han ville finde Demitria han skulle bruge sit finder kort men det havde han ikke fået om bord han kom frem igen og gik ud på dækket "har vi det hele" spurgte han en pirat som rystede på hovedet "nej kaptain vi mangler lidt endnu" sagde han og gik efter mere

[Demitria]

"Må vi så snart gerne sejle igen?" spurte piraten vredt og kiggede afventende på Desmon. "For jeg vil helst ikke blive her ret meget længere" sagde han og ventede på at Desmon pirater havde taget de sidste skatte. "Så i har taget vores skatte kan vi så sejle nu?" spurte han, han vidste godt at Demitria snart var ved at blive utålmodig nede i rummet, det var derfor at han gerne ville sejle igen så hun kunne komme op på dækket og få lidt luft.