|
|
Post by Demitria on Nov 23, 2008 10:29:27 GMT 1
Hun rystede på hovedt.
"Vi vil helst undgå at dræbe, måske er der historier om os hvor vi dræber alle, men når vi indtager et handelskib, skræmmer vi for det meste besætningen og så giver de frivilligt deres skatte til os" sagde hun og grinte. "Det er smart og enkelt og så bliver vi frygtet over de syv have."
|
|
|
|
Post by Sara on Nov 23, 2008 10:32:15 GMT 1
"jeg har lært at jeg skal dræbe" hun lagde tryk på skal og vendte hovedet fraværende ud mod havet i klosteret når de blev trænet fik de bedsked på at dræbe så på den måde skilte man de stærkeste fra de svage og nonnerne var ligeglad om folk blev dræbt folk stod i kø for at få deres børn ind på skolen
|
|
|
|
Post by Demitria on Nov 23, 2008 10:34:00 GMT 1
"Ja, men nogengange er det rart ikke at skulle dræbe folk, men vi kommer nok til det her når det bliver sommer og vi skal ud og lave rav i den" sagde hun og grinte. "Men bare rolig du har hele vinteren til at tænke på om du vil være pirat" sagde hun roligt og smilte.
|
|
|
|
Post by Sara on Nov 23, 2008 10:41:00 GMT 1
hun svarede ikke da hun var fordybet i sine tanker om klosteret om alle de endeløse nætter hvor de ikke turde sove fordi de måske blev angrebet de endeløse skrig igennem klosteret hun havde dog stadig mareridt men sådan lød det ikke når hun snakkede hun rejste sig op "jeg går i seng" sagde hun fraværende og gik hen mod sin kahyt
|
|
|
|
Post by Demitria on Nov 23, 2008 10:45:03 GMT 1
"Jeg tror sQ også jeg går i seng nu, jeg er så træt at det er løgn" hun var faktisk ikke træt, hun skulle bare ind på sit kontor og tjekke kort. Hun begyndte at gå hen til sit kontor. Hun åbnede døren og satte sig bag skrivebordet, hun tog det kort hun havde haft fat i tidliger og undersøgte det nøje efter fare.
|
|
|
|
Post by Sara on Nov 23, 2008 10:52:32 GMT 1
Sara sad på sin seng med døren stående åben hun havde en tåre men hun tørrede den vredt væk hun ville ikke virke svag nu heller ikke nogensinde hun skulle være barsk ikke en eller anden adelsdame der græd vis man rørte ved hende men derfor kunne hun ikke slippe tanken om alle de gange hun havde dræbt nogen
|
|
|
|
Post by Demitria on Nov 23, 2008 10:54:26 GMT 1
Da Demitria ikke kunne se noget fare begyndte hun at studere de andre kort. Det var alt sammen hendes fars, men hun havde det som om at det var hendes, men hun var jo også hans eneste barn så det var jo kun hende der kunne arve det. Hun smækkede fødderne op på bordet og begyndte at læse.
|
|
|
|
Post by Sara on Nov 23, 2008 11:00:58 GMT 1
sara gik op på dækket igen hun gik forbi alle de andre pirater hun kiggede ikke på dem men gik op til styrmanden selv der sagde hun ikke noget men satte sig og kiggede ud mod havet eftersom hun nu var på havet var det ligesom om hun savnede fastlandet hun syntes hele tiden hun savnede et eller adnet
|
|
|
|
Post by Demitria on Nov 23, 2008 11:10:24 GMT 1
Demitria havde snart læst alle bøgerne i bogreolerne i kontoret og kede sig. Hun bestemte sig derfor at hun ville læs edem engang til. Hun tog en sort bog ud hun aldrig nogensinde havde set før. "Mærkeligt" mumlede hun og begyndte at læse i den.
|
|
|
|
Post by Sara on Nov 23, 2008 11:20:12 GMT 1
hun kiggede ud over vandet og savnede de få dejlige dage på klsoteret hvor de ikke dræbte nogen men måtte gå i byen efter deres nyr lærer var kommet og havde formørket hendes sind og hun begyndte at elske at dræbe men nu var hun igen begyndt ikke at kunne lide at dræbe
|
|
