Tilbage igen

[Demitria]

"Hvis du skal have hjælp så kald på Polo eller Tandløs" råbte hun til hende og begyndte at komendere med de andre pirater, hun rettede hele tiden på dem med hvad de gjorde forkert. De var lidt ligeglade og lod som om de overhørte hende, de vidste godt at hun bare havde en dårlig dag og den skulle bare overståes og så var det normalt igen.

[Sara]

hun ville bestemt ikke have hjælp af mænd de kunne bare holde sig langt væk "ellers tak kaptain" råbte hun tilbage og fortsatte hun ville ikke haev hjælp af en flok stinkende ulækre kødklump af mænd så hellere klare det selv de ville også bare gøre mere skade en gavn så det var ligemeget om de kom

[Demitria]

"Det må du selv bestemme, men du har ellers lige afvist de to mest lækre fyre ombord her" råbte hun tilbage, hun var ved at blive i bedre humør og begyndte at drille hendes pirater istedent for at slynge ordre i hovedt på dem. Piraterne blev glade for hendes drilleri og drillede ehnde tilbage imens de sang.

[Sara]

hun var helt ligeglad med om de så var de sidste to mænd tilbage på jorden ville hun ikke have deres hjælp hun fortsatte sog lidt hurtigere hun brød sig ikke om at være på hende kontor og ville ikke rodde i nogenting så alt forblev lukket og kunne hun ikke lave det uden at åbne en skuffe smed hun den ud på gangen

[Demitria]

Det var snart aften og piraterne var trætte, men glade. "Der er mad" råbte hun ned til Sara og gik selv hen og begyndte at spise. Piraterne var sultne og begyndte at spise meget hurtigere end nogensinde før. Det lækre mad blev erstattet af endu lækre mad der bare gjorde piraterne endu mere sultne.

[Sara]

det hele var fkatisk lige blevet lavet og stykkerne smidt ud så hun skyndte sig op og skubbede nogle andre til side for selv at få noget mad uden at sige et ord til kaptainen eller nogen af de andre pirater lige nu ville hun bare have mad og så sove hendes seng lød som det bedste sted i verden

[Demitria]

Da alle havde spist kom natholdet ud og alle andre pirater gik i seng og sov trygt. Selv Demitria var så træt af da hun rørte sengen i værelset overfor Sara faldte hun i søvn, hun havde aldrig sovet så godt. Ingen drømme ingen tanker, bare ingenting bare en dejlig nat søvn.

[Sara]

Sara blev oppe lidt og stod og kiggede ud over rællingen det var smukt om natten men kom så hurtigt i tanke om at hun skulle i seng hun lsitede så lydløst hun kunne i seng og lagde sig ned dette var et af hendes sindsyge eventyr men hun kunne lide det som det var hendes liv og ingens andres

[Demitria]

Næste morgen

De var allerede kommet i havn ved de fordømte riddere og piraterne begyndte at læsse varene og skattene af. Demitria hjalp selv til med at læsse af og da de havde læsset det af de skulle gik det meget hurtigere med at sejle da de ikke havde så meget af sejle med. Alle piraterne tog en slapper idag og kiggede bare udover rællingen fo rat nyde udsigten.

[Sara]

Sara havde sovet længe og havde ikke nået maden men hun var heller ikke sulten hun satte sig i midten af skibet og nøæd vinden i hendes hår havluften og de andre snakken hun følte hun var med i deres sammenhold men vidste at hun skulle være der meget længere før det nogensinde ville ske

[Demitria]

"Hey Adels pige deltag dog i snakken" sagde Demitria og gik op til styrmanden og gav ham de rigtige kordinater hjem. De andre pirater ville meget gerne snakke med hende. De snakkede om helt normale ting om verjet og at Es El Diablo snart skulle i havn da havet snart ville være dækket af is.

[Sara]

hun lyttede faktisk ikke efter hun ville bare lige nu være sig selv og bare lukke sig inde men måske var det ikke tispunktet for hun mærkede de andre blikke på sig som om de trak tøjet af hende med øjnene og hun brød sig rent faktisk ikke om det hun rejste sig op og gik selv op til styrmanden bare for at kunne være alene og kiggede bagud

[Demitria]

"Når hvad syntes du så om Es El Diablo?" spurte hun og begyndte at fløjte. "Vi er måske ikke søde i starten, men du vender dig til os" sagde hun og smilte. Hun havde det skønt lige nu og var glad for snart at kunne slappe af i byen, selvom hun ville savne havet og skibene.

[Sara]

"i er da meget flinke i har jeres eget system og jeg føler bare jeg først vil komme til at være mere med i jeres fællesskab når jeg har været her i nogle år" sagde hun næsten ligegyldigt da hun næsten var tryllbundet af havet hun sad og kiggede på hun kiggede bagud for at se på vejen de havde sejlet

[Demitria]

"Du vil hurtigt falde til, du skal bare bevise dit værd, men tænk over det indtil foråret der skal vi nemlig ud og plyndre" sagde hun og smilte. Hun gav styrmanden nogen flere kordinater og gik ned på dækket til de andre pirater og begyndte glad at snakke med dem, selvom tanken om Desmon stadig nagede i hendes tanker.