|
Billigt
Oct 17, 2008 13:46:41 GMT 1
Post by Meria on Oct 17, 2008 13:46:41 GMT 1
Meria var så heldig at have fået et lille arbejde i baren så hun kunne få lidt penge til mad, hende og den gamle kones mad var ved at slippe op så de var begge nød til at arbejdte hårdt for at få lidt penge til maden. Konen solgte nogen af sine salver og prøvede at lave mad ud af urter for skoven mens Meria tog de små job hun kunne klare og lige nu skulle hun servere mad for alle gæsterne i baren.
|
|
|
Billigt
Oct 17, 2008 13:49:24 GMT 1
Post by tazu on Oct 17, 2008 13:49:24 GMT 1
tazu kom gående ind i baren han var helt kappeklædt og forklædt han satte sig helt oppe ved baren uden at sige noget
|
|
|
Billigt
Oct 17, 2008 13:55:06 GMT 1
Post by Meria on Oct 17, 2008 13:55:06 GMT 1
Meria så den nye 'kunde' og gik ned til ham. "Hvad vil du have?" mumlede hun og kiggede på ham, det betød som regl ballade hvis folk kom kappe klædte ind, men hun skulle gøre sit arbejde ellers fik hun ikke løn og det ville ikke være så godt. Hende røde hår var sat op i en knold så det ikke irreterede hende, hun havde en hvid kjole på der snart var mere sort grå end hvid og selvfølgelig et forklæde hvis hun skulle spilde noget.
|
|
|
Billigt
Oct 17, 2008 13:57:17 GMT 1
Post by tazu on Oct 17, 2008 13:57:17 GMT 1
han vinkede hende irreteret væk han måtte faktisk ikke være her men han skulle møde en
|
|
|
Billigt
Oct 17, 2008 14:03:55 GMT 1
Post by Meria on Oct 17, 2008 14:03:55 GMT 1
Hun sukkede og gik op og satte sig ved baren, der var mange der havde vinket hende væk og det blev kromotter ikke glad for, for så tjente hun ikke så mange penge og så var det Meria der skulle bøde for det, igår var det 3 piske slag fordi hun kun havde solgt 3 ting hele dagen og kromotter syntes ikke at hun prøvede nok og man kunne ikke sige kromotter imod når hun havde sagt noget
|
|
|
Billigt
Oct 17, 2008 14:05:21 GMT 1
Post by tazu on Oct 17, 2008 14:05:21 GMT 1
tazu fik hvisket noget i sit ene øre og han rettede sig op han hviskede så tilbage og manden gik ud igen
|
|
|
Billigt
Oct 17, 2008 14:11:47 GMT 1
Post by Meria on Oct 17, 2008 14:11:47 GMT 1
Hun kiggede lidt efter den kappe klædte og listede efter ham så lydløst hun kunne, hun kede sig og ville gerne se hvad det var han ville her. Da den kappeklædte gik ud skubbede hun lydløst døren på klem for at se hvor han gik hen og hvem han skulle tale med
|
|
|
Billigt
Oct 17, 2008 14:15:04 GMT 1
Post by tazu on Oct 17, 2008 14:15:04 GMT 1
de stod tre mænd og snakkede lavmælt den ene gik væk tazu og en anden mand stod stadig og snakkede
|
|
|
Billigt
Oct 17, 2008 14:18:03 GMT 1
Post by Meria on Oct 17, 2008 14:18:03 GMT 1
Hun åbnede døren lidt mere og prøvede at høre deres snak og det gik okay hun op snappede de fleste af ordene, men nogen af dem kunne hun ikke høre. Hun kiggede meget på mændene, hun syntes mere og mere de lignede nogen der var ude på ballade
|
|
|
Billigt
Oct 17, 2008 14:19:48 GMT 1
Post by tazu on Oct 17, 2008 14:19:48 GMT 1
de gav hånd og den sidste mand forsvandt Tazu vendte tilbage mod kroen med hastige skridt
|
|
|
Billigt
Oct 17, 2008 14:26:21 GMT 1
Post by Meria on Oct 17, 2008 14:26:21 GMT 1
Hun skyndte sig at løbe op til baren igen, hun ville helst ikke møde hans vrede siden han så rimelig farlig ud
|
|
|
Billigt
Oct 17, 2008 14:27:20 GMT 1
Post by tazu on Oct 17, 2008 14:27:20 GMT 1
han gik ind i baren igen og satte sig på det nøjagtig samme sted igen han vinkede hende hen til ham
|
|
|
Billigt
Oct 17, 2008 17:09:48 GMT 1
Post by Meria on Oct 17, 2008 17:09:48 GMT 1
Hun gik meget langsomt over til ham, tog en lille blok og en pen frem. "Hva...d v....il d..u ha...v..e?" stammede hun og kiggede flovt ned i gulvet hun havde sikkert allerede røbet sig selv
|
|
|
Billigt
Oct 18, 2008 10:30:27 GMT 1
Post by tazu on Oct 18, 2008 10:30:27 GMT 1
han gav hende en seddel og 10 små mønter "giv ham der seddelen og kig ikke på hvad der står" sagde han roligt og pegede på en mand
|
|
|
Billigt
Oct 18, 2008 15:01:49 GMT 1
Post by Meria on Oct 18, 2008 15:01:49 GMT 1
Hun kiggede lidt på sedlen og mønterne, hun vidste at nu var der ikke tid til at tænke. Hun rev sit forklæde af og løb så hurtigt hun kunne ud af baren ind i skoven. Da hun kom langt nok væk fra baren satte hun sig ind imellem nogen buske, tog sedlen frem og begyndte at læse den. Hun var glad for at den gamle kone havde lært hende at læse og der var mønter nok til at de kunne klare sig et par dage.
|
|