Billigt

[tazu]

han opfattede intet sedlen var jo til hans spioner han løb efter hende den måtte ikke komme i de forkerte hænder

[Meria]

Hun puttede sedlen i lommen sammen med de penge hun havde tjent og de mønter hun havde stjålet fra ham. Hun viste godt hun havde gjort noget slem, men manden var sikkert selv ude på noget slemt. Hun rejste sig op og løb alt hvad hun kunne i retningen mod en stor sø der stadig lå meget langt væk

[tazu]

han skreg højt af vrede han rev sin kappe af så hele hans forklædning røg af hans vinger bredte sig ud han lettede fra jorden for at finde hende

[Meria]

Hun løb alt hvad hun kunne ned imod søen. Da hun kom derned drak hun hurtigt noget af vandet og løb ind i en lille hule hun havde lavet da hun var mindre. Der var blødt mos som gulv og en masse halm at ligge på hvis hun nu havde løst til at sove derude hvis den gamle kone blev for sur på hende. Hun prøvede at være så stille hun kunne, hun var nemlig helt sikker på at han havde fulgt efter hende.

[tazu]

han landede ved en sø det var det eneste sted hun kunne være han kiggede sig rundt han udstødte endnu et vredesbrøl hvor vovede hun

[Meria]

Hun blev meget bange og puttede sedlen og pengene ned i et lille huld under en mellem stor sten, det var hendes hemmelige gemmested hvor den gamle kone ikke kunne komme hen og kigge. Hun holdt næsten verjet hun var meget bange for det væsen hun kunne se.

[tazu]

"hvor er hun" brølede han ud i natten "hun skal bøde!" vis han så hende ville han med glæde dræbe hende han trak en lille kniv og kiggede på den

[Meria]

Hun gispede svagt da hun så kniven. Hun holdte sig straks for munden hun ville ikke have at han fandt hende

[tazu]

"hvor er hun" han kastede kniven med sådan en kraft at da den ramte et træ gik den næsten igennem han trak den med kraft ud igen

[Meria]

Hun kravlede lang ned i hullet og gemte sig. Hun var alt for bange til overhovedt at tænke en eneste tanke lige nu

[tazu]

han trak kniven ud igen den var fyldt med størknet blod han lagde den ned i dens hylster igen "vis du kan høre mig denne kniv vil ende i din hals" brølede han ud i ingenting

[Meria]

En tåre løb ned af hendes kind. Hun havde gjort noget frygteligt det vidste hun, men det var umuligt at gøre det godt nu han var alt for sur.

[tazu]

hun kunne aligevel ikke tyde den men den var for vigtig måske kunne den hun gav den til vis det var Rufus hun gav den til kunne det hurtigt blive farligt "hør nu vis bare du giver mig sedlen går alt iorden igen" løj han han ville smide hende i fængsel men ikke dræbe hende det var en tom trussel

[Meria]

Endu en tåre løb ned af hendes kind hun ville ikke. Hvorfor var den sedl så vigtig det var jo kun en sedl.

[tazu]

"kom nu lille ven jeg gør dig ikke noget" han fjernede hånden fra sine knive igen