Menneske tom sommerdag

[Clarissa]

Clarissa stod nede ved stranden i vand til anklerne. Der var menneske bortset fra hende, men de fleste var også hjemme og arbejdede. Hun havde et stykke stof bundet rundt om øjnene, ikke til sin ejen fordel, men til andres beskyttelse, hun kunne ikke se noget, men hun skadede heller ikke nogle. Og det havde altid fungeret så hvorfor lave om på det nu? Det var der jo ingen grund til. Hun havde en lang ærmet sort kjole på som hun var nød til at holde op i så den ikke blev våd. Vinden rev let i hendes hår og fik det til at piske ind i hendes hoved, det generede hende dog ikke.

[Razmuz]

Et par glint fra et par briller kunne ses lidt væk, Razmuz var ude på en af sine små gå ture da der jo ikke var noget skole den dag, han havde en hvid skjorte på og et par brune bukser som sad tæt ind til hans liv, han havde dog valgt at have bare tær da han syntes at det var bedst på en strand, hans blik var foruroligende og nervøst, han havde mange tanker igang og han var ved at blive godt nervøs for hvad han skulle gøre, i hans venstre hånd havde han en lille sort notes bog som havde et lille stykke stof hængene ud for enden for pynt men hvor der ellers bare stod uden på med store bogstaver 'Note'. han gik lidt hurtigt til mens hans blik var rettet ned af og hans skridt var nemme at høre i sandets knasen.

[Clarissa]

Clarissa der havde skulle forestille en blind det meste af sit liv havde en meget god høre sans og hun bemærkede hurtigt at nogen gik i sandet. Da hun vendte hovedet og prøvede at lede efter lyden blev hun væltet af en stærk bølge. Hun hvinede og spyttede noget vand ud. Hun rejste sig op, pokkers hendes kjole var helt våd, det var dog bare typisk.

[Razmuz]

han hørte let en som falde i sin øre gang og det vækkede hans opmærksomhed hurtigt, han fik let store øjne da han så at det var en pige som havde væltet og skyndte sig ud til hende skønt hans bukser blev våde, han så på hende med et roligt blik *hun er jo blind* tænkte han som det første da hans øjne gled over hendes ansigt, "har du brug for noget hjælp?" spurgte han hende og stod lidt foran hende men klar til hvis hun skulle falde igen, han så kort ned af hendes skjole og så godt at den var våd og smilte lidt for sig selv, han havde taget sin bog i sin lomme og hans briller var nu også blevet dugget på grund af det sprøjtende vand. "måske skulle jeg følge dig ind til breden" sagde han og så på hende roligt.

[Clarissa]

Kort efter at hun havde rejst sig faldt hun igen. Hun satte sig op. Hun hørte nogen tale og vendte hovedet i stemmens retning. "Jo hvis du kunne hjælpe mig op ville det være dejligt" sagde hun og smilte til ham. "Jeg er 16, jeg har ikke brug for nogen barnepige" sagde hun og grinte lidt. "Hvad hedder du?" spurte hun og kørte en hånd igennem håret.

[Razmuz]

han lo let da hun flade, han kunne ikke lade være og lagde hendes arm om hans nakke og hjalp hende op og stå, "selv en 16 årig blind pige kan da godt bruge en fyrs guidning" sagde han og smilte til hende "mit navn er Razmuz, og din hjælper her er altsår kun 14" sagde han og så på hende med et let smil på læberne, "men vandet er da heller ikke helt varmt i dag, vil du ikke med ind til sandet igen?" spurgte han hende undrende.

[Clarissa]

Hun rakte tunge af det han sagde, hun havde aldrig haft brug for en drengs hjælp. "Og mit navn er Clarissa til din oplysning" sagde hun og smilte. "Naah, jeg kan godt lide vandet, og så er her jo ingen andre end os, så jeg tror gerne jeg vil blive her lidt, hvis jeg bliver syg så er det jo min egen skyld" sade hun og smilte. "Når, men tusind tak for hjælpen Razmuz, men hvad laver du her ude?" spurte hun og vræd sit hår så godt hun kunne.

[Razmuz]

han så på hende og løftede et let øjenbryn og smilte let, "så siger vi det" sagde han og så let rundt *hun har ret der er ikke andre end os... men hvordan ved hun mund det.. måske kan hun fornemme folk??* tænkte han undrende mens hans blik spejdede efter om der var folk men han kunne ikke se en eneste, "jeg gik her ude og tænkte.." sagde han og så på hende og smilte roligt, "sådan noget gør jeg meget" sagde han og lo let med et smil.

[Clarissa]

"Så skulle du måske prøve at lade være med at tænke, det er altså meget rart" sagde hun og smilte. "Har du noget arbejde?" spurte hun og satte sig ned på knæ i vandet og rørte ved bølgerne. HUn var allerede våd så hvorfor prøve at tørre når man står i noget vand? hun havde aldrig kunne lide vand, men så lidt vand her kunne hun godt klare.

[Razmuz]

han så på hende og smilte roligt "næ.. jeg er stadigvæk skole dreng" sagde han og lo lidt, "men jeg kan da stadigvæk godt hjælpe unge skønjomfruer i nød" sagde han og så på hende og lo varmt, hans briller var begyndt at blive godt dugget til og let tog han brillerne af og tørrede dem i sin trøje på et tørt stykke og tog dem på, *dam... nu er det jo endnu svære at se ud igennem dem..* tænkte han da hele overfladen nu var dugget godt til på grund af han havde tveret vandet rundt på brilleglassende, "kan du vejen ind?" spurgte han hende undrende.

[Clarissa]

"Hvorfor finder du dig så ikke bare et job?" spurte hun og brød en bølge med sin hånd. "Jaja, det er svært at finde skønjomfruer nu idag, for de fleste holder sin inde døre og pudre håret" sagde hun og smilte. "Ja sagtens, det er ikke særlig svært, men jeg tror jeg går ind nu det er ved at blive ret koldt" sagde hun og rejste sig og vendte sig om og gik ind imod stranden, det var ikke særlig svært at komme ind for hende, for hun skulle bare gå samme vej som bølgerne.

[Razmuz]

han så mod hendes stemme, "jeg ved ikke hvor jeg skulle søge... ikke med min alder og mine kræfter" sagde han og kløede sig i nakken, han lyttede let efter hvor hendes stemme var og begyndte at gå af samme vej som hende tilbage af mod stranden, han gik bare mere og mere ind mod hende og var kun få cm fra hende da han mærkede sandet om sine fødder uden noget vand, "arbejder du i det hele taget med noget?" spurgte han og gik uviden hvidere.

[Clarissa]

"Altså hvad kan du lide at lave? Hvis du finder ud af det ville det jo blive en del nemmere" sagde hun og smilte. "Ja, jeg arbejder skam, jeg hjælper en healer inde i byen, det har jeg gjort siden jeg var lille" sagde hun og satte sig ned i sandet. "Hvorfor da?" spurte hun og legede lidt med sandet og lod det glide igennem sine fingre.

[Razmuz]

han fik lidt store øjne da hun sagde at hun hjalp healer men nåede ikke meget mere da han mærkede at han stødte ind i hende, han væltede let tilbage i sandet med et bump og tog sig til hovedet "avs.. det må du undskylde" sagde han og så mod hende men kunne kun se et meget sløret billed af hende, "dumme briller" mumlede han, "jeg har ikke nogt ynglings beskæftigelse ud over at side og tænke" sagde han og så mod hende og kløede sig i nakken, "men det kunne være godt at få udnyttet mine healer evner" sagde han og så ned.

[Clarissa]

"Er du okay?" spurte hun og kravlede hen til ham. "Hvad er briller?" spurte hun og rakte ud efter hans ansigt. "Sidde og tænke....Det tror jeg ikke der er særlig mange jobs hvor du bare kan gøre det" sagde hun og smilte. "Healer evner, er du en god healer? For jeg kan måske skaffe dig et job så, men så er du nød til at gå med mig."