Bored.

[Estellé]

"Der findes jo mange typer væsner.. Hvilket er du?" spurgte hun roligt og smilte kort op til ham. Hvad angik hendes sult var den blevet stillet tidligere denne aften, hvilket også var grunden til at hun havde en menneskelig farve. Røde læber, og svagt blussende kinder. Samt var hun ikke så kold som normalt, blodet varmede hendes krop.

[Kiyoshi]

"altså jeg er sådan set et menenske men mine forældre oplærte mig i kunsten som Animagus så vis jeg vil kna jeg forvandle mig til en lille kolibri det er sådan jeg får nogen af mine historier der er ingen der lægger mærke til mig" sagde han og girnte let det var sådan set meget dejligt bare at gå og snakke med hende

[Estellé]

Hun nikkede let "Lyder da fedt nok.. Må også være praktisk at kunne flyve?" sagde hun let og så op imod månen og stjernerne igen. Tænkte på hvad hun havde lært siden hun blev bidt.. Om livet som vampyr, om andre.. Det var faktisk ikke så lidt.

[Kiyoshi]

"ja det kan være meget praktisk vis man skal flygte fra nogen eller vil komme uset omkring for der er jo ingen der mistænker en lille kolibri det er nu meget dejligt" sagde han med et smil og grinte igen det var en dejlig nat og sådan nogle fik man altså ikke hver dag det håbede han i hvert fald

[Estellé]

Hun rystede på hovedet "Kan jeg forstille mig." sagde hun blot roligt varmt. Bed sig kort i en af de lange negle, betragtede vejen foran sig med et blik som et menneskes om dagen. Natten var endnu lang, hvilket altid var en god ting. Natten var køligere, og om sommeren slap hun for at svede hver dag som andre.

[Kiyoshi]

"og når man flyver føles det som om at man er helt fri og at der er ingen der kontrollerer en at man kna gøre alt hvad han vil uden at nogen kan få en til at gøre noget andet og det føles virkelig dejligt" sagde han med et smil han elskede at flyve det føltes dejligt med vinden under vingerne og skue ud over verden

[Estellé]

Hun nikkede let "Ville ønske jeg kunne prøve endag.. Men der sker nok ikke" hun smilte let skævt og lod et par fingre lege med et par af de sorte lokker igen. Fugtede let læberne hvor de spidse tænder ganske kort kunne ses.

[Kiyoshi]

"jeg bliver nød til at give dig ret det tager år at lære og jeg tror ikke du kan lære det desværre" sagde han og hans smil falmede kort da han tænkte på hvad hun gik glip af men han tænkte ikke rigtigt mere over det så han begyndte at smile igen efter et kort stykke tid det var jo ikke fordi det var verdens undergang hun ikke prøvede det

[Estellé]

Hun smilte kort "men tjah.. Har jo så en masse andet jeg nok kommer til at opleve" Sagde hun med et let skævt smil "Så det går nu nok" sagde hun lettere ligeglad. Hun kom til at opleve verden forandre sig, indtil den dag hun selv blev dræbt. Hvilket nok vare længe.

[Kiyoshi]

han smilte "sandt sandt" sagde han med et smil og tænkte over hvor gammel hun egentlig kunne være selvom hun kun lignede en på de 15-16 år kunne hun sagtens være tæt på de 1000 selvom hun slet ikke lignede det men ad gode manerer sagde han ikke noget hun kunne jo nemt blive fornærmet

[Estellé]

Hun smilte tænksomt "Jeg var også engang et menneske" sagde hun, kunne næsten ikke huske det.. Men hendes sidste sol opgang stod stadig klart for hende. Hun betragtede natten, nød den kølige aftenluft.

[Kiyoshi]

"ved du hvornår du så blev omdannet eller er det noget du ikke husker eller hvad?" spurgte han tænksomt han tænkte stadig over hvor gammel hun kunne være udseendet bedragede helt klart her eller også så var hun faktisk kun 15-16 eller det kunne ikke passe selvom hun lignede det kunne det ikke passe

[Estellé]

"Jeg blev bidt da jeg var 15." sagde hun og trak på skulderne "Og ser stadig ud som en.. Men er godt og vel 204 år" sagde hun roligt med et let smil. Hun hadede at være i den krop.. At se så ung ud. Ikke blive en ung, smuk kvinde istedet selvom hun ikke var helt utiltrækkende som hun var nu.

[Kiyoshi]

"og siden da har du vel måtte gå rundt i en krop som en 15 årig pige" sagde han roligt 204 år gammel han havde alligevel skudt en del forkert med de 1000 år det var nok meget godt han ikke havde sagt noget men alligvel 204 år var jo også en del "du må have oplevet en del" sagde han med et smil

[Estellé]

Hun nikkede let "har jeg nemlig." sagde hun i en kort lidt skuffet tone. Hun ville gerne blive en af de smukke unge kvinder hun af og til havde som ofre. "Har oplevet ting ja.." hun nikkede kort og tænkte over hvad hun faktisk havde oplevet.