|
Post by Qimrel on Mar 13, 2009 18:28:14 GMT 1
Qimrel havde siddet næsten lammet af overraskelse og en svag skræk, men da Fyra sagde ordet vinger smilede han bredt. "Du har stærke gener," mumlede han og vendte forsigtigt pigen om. Og dér var de, de yndigste, fine vinger, der sitrede let da han lod sin hånd strejfe dem. "De er så fine..." mumlede han. "Vi har lige pludselig fået mange børn..."
|
|
|
Post by Fyra on Mar 13, 2009 18:33:15 GMT 1
"Ja... Flere end forventet." Smilede Fyra og kiggede ned på drengen. Han græd ikke, men kiggede op på dem med store øjne. "Næsten 3 vi skal holde øje med," grinede hun og prikkede til Theis. Hun kiggede ned på pigen igen, der var vågnet og lå og kiggede ligesom drengen. "De ligner hinanden." hviskede hun så betaget og strøg drengen over kinden.
|
|
|
Post by Qimrel on Mar 13, 2009 18:37:40 GMT 1
"Ja, de gør," sukkede Qimrel betaget og smilede træt. "Er du ikke træt? Lige meget hvad du svare, så burde du sove." Theis krympede sig og rystede på hovedet. "Jeg vil ikke blive lige så besværlig som spædbørn," mumlede han næsten uhørligt, og tænkte ikke på at han var ved at nå den fase i livet der blev kaldt puperteten.
|
|
|
Post by Fyra on Mar 13, 2009 19:23:42 GMT 1
"Selvfølgelig bliver du ikke besværlig..." sagde Fyra og klappede Theis på kinden. "Ikke så trist. Du er som min lillebror. Og jeg svigter dig ikke." Sagde hun stille og smilede. Hun lænede sig ind mod Qimrel og nikkede så. "Og jo... Du har ret, jeg trænger til at sove." Hun sukkede. "Men jeg kan ikke sove..." Hun tav. Hun turde ikke sige at hun var bange for at han ville gå mens hun sov og holdte i stedet drengen tæt ind til sig. Han gabte og lukkede øjnene.
|
|
|
Post by Qimrel on Mar 13, 2009 19:33:16 GMT 1
"Jeg sværger, jeg bliver siddende her. Eller, vi skal have en vugge til børnene, i hvert fald mens vi er her, så vi har noget at have dem i når vi sover. Jeg er selv meget træt, så når jeg har været nede og hente vugger til dem går jeg i seng. Vi skal også have nyt sengetøj til sengen." Qimrel rejste sig, stadig med et barn i sine arme, men Theis var allerede oppe. "Jeg ordner det!" sagde han og løb nedenunder.
|
|
|
Post by Fyra on Mar 13, 2009 19:46:05 GMT 1
Fyra smilede og kiggede blidt efter Theis. "Du kan bare lægge hende, her ved mig. Mens du henter de vugger." sagde hun og rakte med den ene arm. Hun skubbede en pude om bag ryggen og lænede sig træt tilbage. "Jeg ved det... vente med at sove til Theis kommer..." Hun smilede og rakte igen ud efter pigen. Drengen sov allerede tungt i hendes anden arm.
|
|
|
Post by Qimrel on Mar 13, 2009 21:15:07 GMT 1
Qimrel afleverede barnet og forsvandt neden under efter Theis. Kvindelige tjenere kom hurtigt op, og efter dem kom Theis listende. Han smuttede hen til Fyra. "Må jeg gerne gå ud i stalden?" spurgte han, og skramlen på trappeopgangen sagde at også Qimrel var på vej op igen. Kwamma dansede ind i værelset, og Theis sørgede for at nyse væk fra børnene og ind i hundens hoved.
|
|
|
Post by Fyra on Mar 13, 2009 21:23:20 GMT 1
Fyra smilede blidt. Hun var blevet flyttet over i en stol, mens de skiftede lagnet og sad med begge børn i armene. "Theis... Du behøver altså ikke spørge." sagde hun så og rystede på hovedet. Hun havde en alt for stor skjorte på og hendes hår sad hulter til bulter. Pigen havde og lukket øjnene og så også ud til at sove nu.
|
|
|
Post by Qimrel on Mar 13, 2009 22:01:36 GMT 1
"Jeg ville bare være sikker," sagde han og forsvandt ud af døren inden næste nys. Han elskede stalden, og han havde fundet ud af at elskede heste meget brændende. Hvorfor anede han ikke, for han var ret bange for dem, eller, det var han før i tiden. Qimrel kom ind med en stor vugge til begge børn. "Her er den så," sukkede han.
|
|
|
Post by Fyra on Mar 13, 2009 22:08:12 GMT 1
Fyra kiggede op fra børnenes sovende ansigter og smilede varmt. "Tak... godt." Hun sukkede og mærkede trætheden igen. Tjenestepigerne forsvandt ud af døren, færdige med at skifte lagnerne. Fyra kiggede på børnene igen og smilede stadig. "Før... Troede jeg aldrig, jeg kom til at opleve det her." mumlede hun lavt og rystede svagt på hovedet.
|
|
|
Post by Qimrel on Mar 13, 2009 22:45:09 GMT 1
Qimrel tog vuggen over i hjørnet, og med stor forsigtighed lagde han sine to børn ned for at sove i den. "Hvad er det du snakker om? Hvad troede du ikke du skulle opleve?" spurgte han mens han hjalp hende over i seng igen, så hun endelig kunne sove. "Jeg lover dig at jeg ikke forsvinder i løbet af natten."
|
|
|
Post by Fyra on Mar 14, 2009 9:42:39 GMT 1
Fyra kiggede taknemmeligt på ham. "Tak.." Hun kiggede ned igen og rykkede sig lidt i sengen og trak ham ned så han sad ved siden af hende. Trætheden var næsten overvældende men hun skubbede den væk. "Og jeg troede aldrig jeg skulle komme til at have to børn, og da jeg så endelig var gravid og fødte troede jeg ikke, at jeg ville overleve. Og jeg troede aldrig at..." Hun tav og trak vejret dybt, dog uden at fortsætte. Hun kunne bare ikke sige ordene, hun gerne ville sige.
|
|
|
Post by Qimrel on Mar 14, 2009 12:48:34 GMT 1
"Men de gik jo godt, ikke?" sagde Qimrel og aede hende over håret. "Du er i live selvom du er træt, og vi har to pæne børn, og de har begge to et par pæne vinger hver. Vi bliver sammen nu, og vi kommer til at leve lykkeligt til vores dages ende sammen med vores to børn. Skal vi kalde det en aftale?" Han rakte hånden ned mod hende, som ville han have de skulle give hånd på det.
|
|
|
Post by Fyra on Mar 14, 2009 16:20:21 GMT 1
Fyra kiggede på ham og hævede et øjenbryn. Hun smilede svagt og rakte ud og tog hans hånd. "Fint nok." sagde hun og slap så hans hånd med et suk. Hun lukkede øjnene, lænede sig tilbage i sengen og trak vejret roligere. Langsomt kom søvnen og overmandede hende.
|
|
|
Post by Qimrel on Mar 14, 2009 16:47:54 GMT 1
Qimrel lagde sig ned for at sove, men han kunne ikke bare falde i søvn. Sikke en begivenhedsrig dag. Nej, begivenhedsrig var en underdrivelse. Han så over på spædbørnene gennem mørket, hans børn. Der kom nogle små lyde fra dem i deres søvn, men det lød fredfyldt. Hvad i alverden er det jeg har rodet mig ud i? tænkte han pludseligt.
|
|