silence.....

[Kirvan]

to vagter faldt lydløst til jorden Kirvan hoppede lydløst frem fra sit skjul og fik vagterne væk og listede videre i skyggen hans gule-røde-sorte bælte skinnede når han løb forbi et vindue det var eftermiddag og Kirvan ville faktisk ikke være kommet herind men han havde set et hul så han kunne komme uset ind og det havde han benyttet han skulle se hvordan dem i Light boede selvom han var ligeglad med det dog styrede hans nysgerrighed hans vej

[Rosalin]

Rosalin sad i en af de mange stuer på slottet og kiggede i en af sine bøger som hun skulle kunne udenad inden hun blev dronning, hun var meget nervøs for det, det var ikke sådan hun havde troet hun skulle leve, men sådan blev det nu en gang. Hun var også stadig irriteret over at der skulle males et portræt af hende og Rufus mens hun ventede deres første barn, hun ville på igen måde males mens hun var tyk. Hun havde en lang grøn kjole på der sad rigtig flot på hende, og hendes hår hang for første gang længe, løst.

[Kirvan]

han mødte endnu en vagt som han fik uskadelig gjort de var ikke ret gode til at beskytte deres land syntes han ikke han fik ham skaffet af vejen helt lydløst da han var trænet til det her han fortsatte lydløst hen ad gangene og ventede at støde på flere folk dog prøvede han at høre fodtrin for at vide om der kom nogen

[Rosalin]

Hun sukkede stille og lagde bogen fra sig på bordet, hun orkede ikke at læse mere og rejste sig op og gik mod døren ud til gangen, hun ville gå lidt ud i haven og få noget frisk luft, hun trængte til at klare hovedet lidt inden hun igen skulle igang med at læse. Hun stoppede da hun kom ud på gangen og rynkede øjenbrynene, hun kunne ikke forstå hvor alle vagterne var henne, de plejede at være her. Hun blev lidt nervøs, det lignede dem ikke at forlade deres post.

[Kirvan]

endnu en vagt var foran ham men før han fik brækket nakken på ham vendte han sig om og råbte på hjælp meget højt endda før hansa råb blev til en rallen han vendte sig om og kiggede rundt heldigvis var der ikke nogen han begyndte at løbe så lydløst som muligt atsted mod nærmeste udgang ingen ville blive glade for at møde en Vren her

[Rosalin]

Hun stivnede da hun hørte nogen råbe på hjælp, inden vedkomne pludselig blev stille. Hendes mave snørrede sig sammen og hun stod som naglet til stedet, hun ante ikke hvad hun skulle gøre, hun kunne ikke gå nogen vegne og blev derfor stående foran døren ud til haven. Hun havde hånden på håndtaget, men døren var endnu ikke åben. Hun kiggede sig bare nervøst omkring

[Kirvan]

der kom vagter efter ham nu han begyndte at panikke sådan skulle det ikke være sket men blev roig igen sådan var han ikek trænet han stoppede op da der også kom vagter foran ham han trak vejret tungt kiggede ud af et vindue der var næsten ingen vagter han hoppede ud af vinduet som smadrede en vagt gik forbi nedeunder ham han nåede at få ham dræbt ved nærmest at lande på ham og løb så igen

[Rosalin]

Hun hørte meget larm rundt omkring, men var stadig ikke i stand til at røre sig. Hun prøvede at tage sig sammen, og fik endelig åbnet døren og gik ud i haven i håbet om at der ikke skete noget derude, hun vidste at det nok ikke var sikkert at blive indenfor selvom hun ikke vidste hvad der skete helt.

[Kirvan]

han blev ved med at løbe indtil vagterne fik ham omringet de havde nogle piske og mundkurve med han slog et par stykker af dem bevidstløse og fik dræbt en ved at hans negle borede sig ind i hans halspulsåre før at de fik ham overmandet de piskede ham og han pev højt de spændte hans hænder fast med noget stærkt snor sammen med hans ben og mund så han slet ikke kunne røre sig overhovedet

[Rosalin]

Hun kiggede mod slottet og kunne ikke styre sin nyssgerrighed, hun måtte vide hvad der skete. Hun gik ind på slottet og hen mod det sted hvor lydene kom fra. Hun gik ind i det rum hvor hun kunne regne ud at det hele foregik og stivnede da hun så senariet. Hun kunne regne ud at det var den person/væsen der var bundet som var skyld ikke balladen, ikke desto mindre hadet hun at se folk lide. Hun sagde til vagterne at de skulle stoppede med at skade ham.

[Kirvan]

han havde knuget sine øjne sammen og kunne ikke gøre andet end at modtage alle de piskeslag de gav ham da først de stoppede turde han åbne øjnene og så så en kvinde og kiggede bedende på hende meget bedende eftersom hun åbenbart bestemte noget han havde dog dræbtr deres folk men han var faktisk en smule ligeglad

[Rosalin]

Hun bevægede sig ikke i et par sekunder men gik så over mod personen. Hun havde aldrig set en som ham før. Der var både medlidenhed i hendes blik, men også skuffelse over at han havde dræbt folk. Hun ville ikke se ham lide, selv om der var mange andre der havde gjort det på grund af ham. Til sidst stod hun kun et par meter fra ham "Hvorfor gjorde du det? Hvorfor skulle de mænd dø. De har familier der nu skal leve uden en mand, en far eller måske en søn"

[Kirvan]

han svarede ikke både fordi at han ikke ville og fordi han ikke kunne hans mund var lukket til af nogle meget hårde snorer og desuden havde han ikke lovet hende ikke at bide hende så vis hun tog snoren af for at tale med ham kunne han bare bide folk rundt omkring sig han kunne allerede se tre han kunen nå at bide

[Rosalin]

Hun så ikke vred ud, mere skuffet og uforstående "Vil du gøre mig noget hvis jeg fjerne de snore fra dit hovede. Du kan bare nikke eller ryste på hovedet" sagde hun stille og blev stående lidt fra ham, omkring en meter, hun forstod ikke hvordan nogen kunne dræbe på den måde. Dræbe mænd der havde et liv, en familie at komme hjem til.

[Kirvan]

han rørte sig ikke i nogle minutter mens han tænkte sig om derefter rystede han på hovedet som at han ikke ville gøre ham noget nu hvor hun havde reddet ham havde hun fortjent han ikke gjorde hende noget det var ellers ikke ret tit han lovede noget til nogen overhovedet og slet ikke mennesker