|
|
Post by Ekoe on Feb 2, 2009 21:03:17 GMT 1
Ekoe sad og kiggede ud over vandet. I det fjerne gik solen ned og det hele var badet i et rødt skær. Han sad bare og kiggede, mens han tænkte over alt hvad han havde oplevet - selvom det ikke var meget. Det grufulde billede af hans familie hjemsøgte igen hans hovede og hans lukkede øjnene mens han trak vejret dybt. Billedet skiftede til et andet, nemlig synet af morderen, liggende alene i skoven, nøjagtigt som Ekoes familie havde ligget i den lille stue.
Ekoe åbnede øjnene og stirrede koldt frem for sig. Det havde været en befrielse at dræbe manden, men ikke en lettelse.
|
|
|
|
Post by Benan-Fjarn on Feb 2, 2009 21:19:09 GMT 1
Benan-Fjarn stod næsten ude af Ekoes synsvidde, ude i havet med saltvand til lidt over navlen. Hun var kun iført lændeklæde og brystbånd, med lukkede øjne, og vinden rev i hendes lange fletning. Også hun genoplevede sit liv, sin barndom med søsteren der begik selvmord, farens misbrug af hendes storebror og hende selv, og hvordan helt, godsejeren, havde afsluttet det kapitel af hendes liv. Hendes tøj og hendes våben lå oppe på stranden, og Nidjar var ikke til stede. Det var tydeligt at hun troede hun var alene.
|
|
|
|
Post by Ekoe on Feb 2, 2009 21:26:17 GMT 1
Ekoe lænede sig tilbage og lå og kiggede op på himlen lidt. Så drejede han hovedet og fik øje på kvinden. Han turde næsten ikke trække vejret af frygt for at hun ville flytte sig. Det var ikke et syn man så hver dag og selv om hun havde flere muskler end en normal kvinde på den alder, så hun ikke værst ud. Hans øjne blev venlige og fik næsten -næsten- et varmt skær. Han var stadig påvirket af sine let private tanker.
|
|
|
|
Post by Benan-Fjarn on Feb 2, 2009 21:34:54 GMT 1
Fjarn bukkede sig ned på hug, så man kun kunne se hendes hoved, før hun igen rejste sig, kun for at lade sig falde ned og svømme lidt rundt i det kolde vand. Hun havde intet imod saltet, og der gik lang tid før hun endelig gik op mod stranden. Hun tørrede sin krop en smule og tog brystbåndet af for at skifte det ud, da hun fik øje på Ekoe. "Nyder du synet, perverse stodder?!" råbte hun og gik truende frem mod ham, kun iført lændeklædet.
|
|
|
|
Post by Ekoe on Feb 2, 2009 21:39:53 GMT 1
Ekoe kiggede væk og -selv om han absolut ikke ville det- rødmede. "Ja, jeg nød det i hvert fald..." mumlede han så for sig selv. Bestemt kvinde, meget bestemt kvinde, tænkte han og smilede lidt ud mod vandet. Han skævede kort til hende og satte sig op. Den hvide skjorte var åben og de lange mørke bukser var plettet af sandet. "Jeg er altså ikke nogen pervers stodder!" råbte han så tilbage og rejste sig helt.
|
|
|
|
Post by Benan-Fjarn on Feb 2, 2009 21:44:48 GMT 1
"Siger du efter at have stirret på en badende kvinde - i tavshed, uden at være så venlig at gøre opmærksom på at hun ikke var så alene som hun troede!" råbte Fjarn tilbage, vendte sig om og gik tilbage mod sit tøj og tog også lændeklædet af. Hun rodede lidt i sin oppakning, fandt både lændeklæde og brystbånd og klædte sig på igen, et provokerende syn for 'den perverse stodder'.
|
|
|
|
Post by Ekoe on Feb 2, 2009 21:54:31 GMT 1
"Undskyld, men du ville helt sikkert være endnu mere sur på mig hvis jeg var gået hen til dig og venligt have fortalt dig at jeg lå og tænkte et par meter væk. Desuden," fortsatte han og gloede endnu mere på hende, da hun smed resten af tøjet og klædte sig på igen. "Desuden så jeg dig ikke før du havde klædt dig af, og så tror jeg ikke du ville have brudt dig om hvis jeg kom tættere på." Han kunne ikke lade være med at smile lidt igen.
|
|
|
|
Post by Benan-Fjarn on Feb 2, 2009 22:01:16 GMT 1
"Åh, så dét tror du? Hævder du så også at du ikke nyder en uskyldig kvindes store bryster og fine balder?! Hvis du da tænker det om dem." Det sidste mumlede hun for sig selv så han ikke hørte hende, tog fat i fletningen uden at stikke sig på piksnoren og vred den rundt, så vandet plaskede ud af den.
|
|
|
|
Post by Ekoe on Feb 2, 2009 22:06:25 GMT 1
Han kunne ikke lade være med at grine af hendes ord. "Nej, det hævder jeg ikke." sagde han og smilede stadig let. "Og jeg synes nu heller ikke synet af dig er dårligt." tilføjede han og flyttede igen blikket ud over havet. Hans øjne blev fjerne mens han lod en hånd glide igennem håret. Hvorfor blev han altid forstyrret når han ville være alene?!
|
|
|
|
Post by Benan-Fjarn on Feb 2, 2009 22:14:40 GMT 1
"Åh, der er hun," mumlede Fjarn da vingeslag pludselig hørtes. Enorme vingeslag. Nidjar kom flyvende med blodigt hoved og et eller andet form for bytte i munden. "Du var længe om det," sagde Fjarn da hundragen landede yndefuldt foran hende, og dragen stirrede bare på hende. Jeg har brugt 10 minutter, hvor du selv ville bruge mindst en halv time på at jage, lød svaret bare da dragen lagde elgehannen ned foran hende.
|
|
|
|
Post by Ekoe on Feb 3, 2009 14:06:57 GMT 1
Ekoe stirrede imponeret på dragen og smilede bredt. "Wow..." sagde han bare og vendte sig mod kvinden igen. Han var mundlam og kunne ikke andet end at smile. "Du er meget mere end du ser ud til, ikke?" spurgte han så langsomt og trådte frem mod hende. Hans blik flakkede frem og tilbage mellem kvinden og dragen. "Wow..." gentog han og øjnene glødede af nysgerrighed... en nysgerrighed der næsten aldrig viste sig.
|
|
|
|
Post by Benan-Fjarn on Feb 3, 2009 14:22:48 GMT 1
"Nej," svarede hun bare til hans spørgsmål og trak en af kasteknivene op fra skeden i bæltet. Hun satte sig på knæ ved det døde dyr og skar den op, trak skindet af og skar et stort stykke af låret af det. "Er du meget sulten?" spurgte hun dragen. Ja, men jeg kan jo selv finde ud af det, svarede Nidjar, og da Ekoe ikke reagerede kiggede hun op på den med et irettesættende blik. "Han kan ikke høre dig, vel?" spurgte hun, og dragen rystede værdigt på hovedet. "Hvorfor?" Den abe giver mig kuldegysninger, svarede hun. "Abe?" Tru ham på livet, og du vil se, sagde dragen og lagde hovedet på skrå.
|
|
|
|
Post by Ekoe on Feb 3, 2009 14:45:44 GMT 1
Ekoe løftede et øjenbryn og kiggede undrende på dem. Det blev dog straks til mistænksomhed da han hørte ordet 'abe' indgå. "Hvad gik jeg lige glip af?!" spurgte han skarpt og nysgerrigheden forsvandt. Hans øjne var skarpe og bestemte og han ville for alt i verden ikke have at de kendte til hans evne. Det kunne betyde meget for hans sikkerhed fremover.
|
|
|
|
Post by Benan-Fjarn on Feb 3, 2009 15:09:32 GMT 1
"Jeg ignorere manden bag mig," meddelte Fjarn højlydt og lavede et bål i sandet og gik igang med at garve skindet og ordne elgen, og desuden også fjerne geviret. Et stort, godt gevir. Du provokere ham, skat. "Nej, jeg fortæller ham at han ikke længere er interessant og at jeg ikke gider at snakke med hende." Så siger vi det. Nidjar smøg sig hen til Ekoe. Jeg er her for at undskylde hendes opførsel, abemand, sagde den og lod hovedet synke i et slags buk.
|
|
|
|
Post by Ekoe on Feb 3, 2009 15:19:08 GMT 1
Ekoe hørte for første gang dragen i sit hovedet og trak på skulderne. Han rynkede næsen og kunne ikke lade være med at sende kvinden et vredt blik. Det var typisk kvinder, når de provokerede mænd til kamp. Selvom han havde lyst til at gå, kunne han ikke, ikke så længe at han ikke vidste hvor meget de vidste om ham. Hans øjne var stadig kolde og han lovede sig selv at han ikke ville forvandle sig ligemeget hvad.
|
|
