Gode manere er vigtig

[Rosalin]

Rosalin sad i en af de mange stuer på slottet, og læste en bog om etikkette og gode manere som hun havde fået og skulle lærer udenad som en del af det at være dronning. Hun synes det var noget af det mest kedelige, og mange af tingene vidste hun egenlig godt i forevejen, og for at gøre det hele værre så var hun igen blevet tvunget i et korset, det var kun 2 dag hvor hun blev nød til at gå med det, og hun havde sjælen oplevet noget så ubehageligt. Hun havde ikke spist hele dagen da det simpelhen var for ubehagelig, og så kunne hun heller ikke få vejret så godt, især hvis hun lavede noget fysisk.

[Rufus]

Rufus gik rundt på slottet. Han havde arbejdet en del og havde næsten ikke set noget til Rosalin, men hun havde vel også sit at lave. Han trådte ind i en af de mange stuer og et smil krusede om hans læber da han så Rosalin sidde og læse. Hans hår var nu kort og det føltes lidt mærkeligt da han var vant til at det var langt. "Goddag min smukke dronning" sagde han og gik hen og kyssede hende på kinden.

[Rosalin]

Hun kiggede op fra bogen da hun hørte Rufus's stemme. Hun smilede lettere anstregt mens hun koncentrerede sig om at trække vejret rigtigt. Hun prøvede at skjule sit ubehag, det var ikke noget hun ville blande ham ind i, hun skulle jo lærer det. Hun var lettet over at slippe for at læse lidt, hun havde alligevel bare læst den samme sætning over 10 gange "Jeg kan næppe kaldes dronning endnu" sagde hun mildt og smilede

[Rufus]

"Det kan du da sagtens, du skal bare vende dig til at gå med korset og så lære nogen manere" sagde han og grinte. "Men hvis hun vil vide et trick til at gå med korset så lad de øverste biindinger stå løse, så gør det ikke så ondt igen, men det har Maude vel lært dig ikke?" spurte han og kiggede smilende på hende.

[Rosalin]

Hun smilede skævt "Synes du da ikke jeg har manere" sagde hun mildt og prøvede at trække vejret roligt "Ja det sagde hun, men det hjælper ikke når hende der som gav mig det på strammede de øverste også" sagde hun lidt opgivende og kiggede på ham. Hun klappede bogen sammen.

[Rufus]

"Du mangler stadig lidt" sagde han og grinte. "Så rejs dig op så skal jeg nok hjælpe dig" sagde han og smilte skævt til hende. "Og næste gang skal du nok bede Maude om at give dig korsettet på, hun er en del bedre til det og så strammer det og gør heller ikke så ondt."

[Rosalin]

Hun smilede og rejste sig med lidt besvær op. Hun kunne ikke vænne sig til at være spændt ind på den måde, det var en mærkelig følelse "Mange tak, jeg kan næsten ikke få vejret, det følels som om mine lunger er kollapset." sagde hun med et taknemligt smil og lagde bogen fra sig på det lille sofabord.

[Rufus]

Han gik om bag hende og tog hendes kjole lidt ned så han kunne komme til korsettet. Han løsnede de øverste så det ville blive rare for hende. Han kyssede begge hendes skuldre inden han satte kjolen på plads. Han lagde sine arme om livet på hende bagfra og lagde sin hage på hendes skulder. "Det minder mig om at du skal have to ting" mumlede han og fandt en søvl halskæde frem med en rød rubin frem fra lommen og lagde den forsigtigt om hendes hals. Han fandt en lille æske frem og åbnede den. Inden i lå en sølvring tilsat med en masse rubiner. Han tog let hendes venstre hånd og puttede den på ringfingeren.

[Rosalin]

Hun åndede lettet lidt ud, det var meget bedre end før, det strammede selvfølgelig stadig meget, men nu var det til at holde ud. Hun holdt kæden lidt ud med den ene hånd og kiggede på den med et overrasket blik hvorefter hun kiggede på ringen, hun havde aldrig haft noget så værdifuldt på i hele sit liv, det mest værdefulde hun havde før var en sølvring hun havde fra sin mor, men aldrig trude gå med i frygt for at den ville gå i stykker "Jamen de er jo...." hun kunne ikke færdiggøre sætningen, hun var helt bange for at gå med det, hvad hvis der skete noget.

[Rufus]

"Noget skal du jo have, og siden jeg lagde mærke til at du ikke gik med nogen smykker kunne du jo lige så godt få nogen, og ringen er et symbol på at du er min forlovede, og der står et helt smykke skrin som bare venter på at du åbner det" grinte han og smilte, inde i ringen stod med smuk skrift R H.

[Rosalin]

Hun vendte hovedet og kiggede på ham så godt hun kunne "Jamen nu tør jeg da næsten ikke gå rundt" sagde hun med et smil. Hun ville være bange for at der skete noget lige så snart hun bevægede sig "Jeg tør ikke engang gå rundt med en sølvring, jeg er lidt en kyllig på det punkt"

[Rufus]

"Bare rolig der sker ikke noget med dem, det har jeg sørget for" sagde han og grinte. "Bare gik mig sølvringen så sørger jeg for at den ikke går i stykker" sagde han smilende og kyssede hende på kinden. "Du er rig nu, lad nu være med at glemme det, for jeg gider ikke at huske dig på det" grinte han.

[Rosalin]

Hun smilede og følte sig en del mere rolig, hun kunne dog ikke vænne sig til tanken om at være rig, det troede hun aldrig ville ske "Jeg kan ikke benægte at du nok kommer til det et par gange mere, men så skal jeg også nok huske det" sagde hun med et smil. Hun var begyndt at føle sig mere tryk i hans selskab nu da hun var vandt til ham.

[Rufus]

"Du er da også så besværlig" drillede han og vendte hende om og kyssede hende ømt på munden. "Det er tybisk at jeg vælger en besværlig dronning" drillede han igen og kørte en hånd igennem hendes hår, da han stadig ikke var vant til at noget hår kunne være så blødt og fint.

[Rosalin]

Hun smilede skævt "Ja, så heldig var du" sagde hun mildt og kiggede ham i øjnene. Han var virkelig slet ikke så slem når man kendte ham lidt bedre, Maude havde haft ret, selv om Rosalin selv havde regnet med at det kom til at gå rigtig dårlig mellem dem "I det midste så er jeg da lærenem"