Kedelig

[Tanya Romezz]

Efter lidt tid røg hun ud af bevidstheden. Hendes hoved dinglede lidt, men hendes hænder og negle borede stadig ned i hans arm. Hun rørte ikke på sig, det eneste der viste tegn på at hun var i live var hendes ellers meget besværlige åndedræt, hende hoved havde taget en lidt blålilla farve.

[murlocon]

han slap hende da han så hun var bevidstløs og trak hendes negle ud ad hans arm det blødede en lille smule mend et var ligemeget hendes negle havde boret sig langt ned i hans arm men det var han også ligeglad han sparkede hende hårdt i maven og forlod så værelset igen

[Tanya Romezz]

Efter en time eller to kom hun til bevidstheden igen hun satte sig op og kiggede ud af vinduet. Daggry, hun havde ikke fået noget mad, men det var hun ligeglad med. Hun gik ud af døren til sit værelse og ud i byen ved hjælp af skyggerne. Sådan havde hun tænkt sig at bruger hele sin dag.

[murlocon]

han havde siddet inde på sit kontor i alt den tid og var dampet af han havde noget mad stående foran sig noget kalkun dog havde han ikke rørt det han følte det som madspild og spiste det så hurtigt han lagde bogen på plads om pirater måske kunne de blive gode i hans kamp

[Tanya Romezz]

Om aften listede Tanya hjemad. Hun gik ned i køkkenet og fik sin mad hvorefter hun gik op på sit værelse og smed sig i sengen og lukkede øjne. Søvnen indhentede hende hurtigt - hurtigere end hun havde forventet. Hun havde en drømmeløs søvn for en gang skyld selvom hun havde ondt i maven.

[murlocon]

han sad stadig inde på kontoret og overvejede hvad han skule gøre deres piratskibe kunne angribe dem fra vandet af mens hans hær kom gående og ridende de ville ikke have en ærlig chance og vis så de først angreb Rufus og derefter fik underkastelse af Tazu ville det jo være perfekt

[Tanya Romezz]

Hun vågnede hurtigt da hendes mave knurrede forfærdeligt højlydt. Hun rejste sig op og tog sig til maven. Hun gik hurtigt ud af sit værelse og strøg ned af gangen ned til køkkenet. Det var åbent hun gik derind, der var ingen derinde. Hun gik lidt rundt og fandt noget såiseligt, hun blev ikke helt mæt, men det jo nok.