Kedelig

[Tanya Romezz]

"Og hvorfor skulle jeg dog tro på dig? Du har jo ikke særlig meget tilovers for dine slaver" sagde hun og tænkte på at han nok havde fundet ud af at det var hende der var varulven, men hun var ret ligeglad lige nu. Hun vendte hovedet ned imod sengen så han ikke kunne se hendes ansigt.

[murlocon]

"du ved vel godt at vis nogn anden end mig opdager det bliver du foragtet i byen og kna ikke gå ud fra disse vægge alle dine tidligere venner vil holde sig væk fra dig og alle tjenestefolkene vil hade dig" sagde han uden at være den mindste smule sød mod hende han satte sig ned ved hendes hovede og strøg en hånd over hendes hår

[Tanya Romezz]

"Jeg har ingen venner" mumlede hun vredt, der var nemlig ingen der ville snakke med Murlocons slave i frygt for at få tæv for at have gjort noget forkert, så hun var sådan set ligeglad med om folk begyndte at hadde hende. Det at holde hende afskåret fra månelyset ville ikke hjælpe, til sidst ville hun blive skør af det da det var hendes natur at blive til en ulv ved fuldmåne.

[murlocon]

han kunen stadig ikke lade være med at smile "men du kan nok ikke klare at være afskåret fra månen så længe men det er vel ikke mit problem jeg har nok slaver vis der dør en så har jeg altid nogle flere" sagde han og grinte lydløst han begyndte at stryge hendes ryg roligt og nærmest kærtegnende

[Tanya Romezz]

Hun rystede på hovedet og fik nogen enkelte kuldegysninger over hans berøringer. Hvorfor kunne han ikke bare gå og lade hende være i fred? Hvorfor skulle han hele tiden irritere hende? Hun sukkede irriteret indevendig og ventede bare på at han skulle gå og lade hende være i fred.

[murlocon]

han smilte og tænkte over om han skulle få hende hængt op på torvet hun skulle ikke dø hendes selvværd skulle bare smadres fuldstændig så hun gjorde lige det man bad hende om sådan ville han faktisk have alle hans slaver skulle være men nu havde han en god grund med Tanya

[Tanya Romezz]

"Har du ikke et eller andet du skal lave?" spurte hun irriteret og prøvede stadig at falde i søvn. HUn vendte sig om og kiggede irriteret op på ham. "Jeg skal sove nu jeg kan opfylde dine ønsker senere" sagde hun og vendte sig om igen og prøvede at falde i søvn igen.

[murlocon]

han grinte stille "nej jeg har sådan set ikke noget at lave lige nu" sagde han og grinte lydløst han elskede at provokere sine slaver og de fleste fik han på vanviddets rand og holdte stadig ikke op der og de fleste slaver var døde fordi de var blevet sindsyge og have begået selvmord

[Tanya Romezz]

"Så find noget at lave" sagde hun blot og rejste sig og gik ud af værelset og begyndte at gå imod udgangen. Hun kom udenfor 'slottet' og gik lydløst ind i skyggen hvor der ikke var nogen der kunne se hende. Hun bevægede sig ud imod byen og holdte sig i skyggerne af de primitivt byggede huse.

[murlocon]

han kiggede en smule surt efter hende men pyt hun skulle jo hjem på et eller andet tidspunkt han gik selv ud på gaden og mod alle 'butikkerne' der solgte sorte varer og andet dog købte han aldrig noget han plejede at få en eller anden til at stjæle det fra overfladen han behøvede ikke penge men han havde dog nok ad dem

[Tanya Romezz]

Tanya så Murlocon og grinte for sig selv. Hun tog fat i en råden tomat fra jorden og kastede den på ham. Hun gik helt ind i skyggerne og trådte hurtigt og lydløst væk fra det sted hun havde kastet. Hun løb lydløst ved hjælp af skyggerne hen imod slotttet. Hun styrtede op på sit værelse og smed sig på sengen, nu kunne hun jo sove, og Murlocon viste sikkert ikke at det var hende, med mindre han havde øjne alle steder.

[murlocon]

han fik set det ud af øjenkrogen og fik hoppet væk og lavet et rullefald da han var oppe havde han allerede begge sværd fremme der var nogen der gispede over det han havde gjort dog spejdede han bare efter synderen efter lidt tid lagde han sværdene tilbage hvor de hørte til og for at undgå mere ad det gik han tilbage mod slottet

[Tanya Romezz]

Efter et lille styk tid faldt hun i søvn. Dog var det ikke en drømmeløs søvn. Den var fyldt med ting hun ikke kunne forstå, der var mørke ting, blod overalt, menneske skrig. Hun vendte sig uroligt i sengen og kunne slet ikke vågne. Drømmene blev ved og ville slet ikke stoppe.

[murlocon]

han gik langsomt op mod slottet og holdte hele tiden øje med hvad der skete omkring ham synderen kunne jo følge efter ham da han kom op til slottet slappede han dog mere af han gik hen til Tanyas værelse og så hun sov og det var vist et mareridt hun havde han stilte sig bare i døråbningen og kiggede på hende

[Tanya Romezz]

Efter en time vågnede hun badet i sved. Hun sukkede irriteret og lukkede kort øjne o gåbnede dem bag efter. Hun satte sig op i sengen og lod hovedet hvile i sine hænder og lod sine albuer hvile på sine lår. Hun var udhvilet, men hun havde haft nogen frygtelige mareridt.