Kedelig

[murlocon]

han kiggede koldt på hende da hun slog ham og himlede så med øjnene han slog hende hårdt mellem øjnene og trak så hendse kjole helt af og så hendes rifter men han var sådan set ligeglad med dem han begyndte bare at kærtegne hendes bryster og smilte så igen han fik sin vilje

[Tanya Romezz]

Han slag gjorde ondt, men hun nægtede at sige noget. Hun gav ham bare endu et par lussinger og kiggede lidt på sine negle. De var lange, det havde de altid været. Hun rev ham hårdt ned af brystet, hvis hun rev ham hårdt nok ville det sikkert bløde lidt, men indtil videre rev hun bare nogen lange røde streger der så meget gyselige ud.

[murlocon]

han slog hende igen med en stor kraft og lagde så en hånd om hendse hals og pressede til hun skulle lære ikke at rive eller give ham nogle lussinger og det her var vel den nemmeste måde ellers ville hun bare blive alt for rebelsk og det kunne han ikke bruge til noget som helst overhovedet

[Tanya Romezz]

Hun stirrede bare hånligt på ham og pressede sine lange negle ned i hans arm der holdte om hendes hals for at få ham til at give slip, hun var lidt ligeglad med om hun var nøgen eller ej, Murlocon havde jo set hendes forrevne krop mange gange at hun var rimelig ligeglad med det.

[murlocon]

han kiggede koldt på hendes negle og trak dem bare hårdt væk og havde i et lille øjeblik bare lyst til at brække dem men gjorde det ikke han holdte dem bare ned mod gulvet og pressede endnu hårdede mod hendes hals hun skulle lære at man ikke bare stillede sig op imod ham og forventede det intet ville ske

[Tanya Romezz]

Hun kiggede bare hånligt på ham, var han virkelig nød til at slå en kvinde og holde hendes hænder væk bare for at voldtage hende? Hvor var han bare ynkelig, han havde jo ingen stolthed overhovedet, hvis han havde noget som helst stolthed i behold ville han nok prøve at få hende til at være villig, eller give hende en grund til at være villig.

[murlocon]

han ventede lidt slap hende så og rejste sig op og gik ud af værelset igen hun fortjente ham ikke han gik ind på sit kontor og lukkede døren alle der havde været der længe vidste at når døren var lukekt ville han udner ingen omstændigheder forstyrres og det havde både slaver og soldater fundet hurtigt ud af

[Tanya Romezz]

Hun grinte koldt. Hun rejste sig op og tog sin kjole på igen. Hun gik hen og bankede på Murlocons dør, hun havde tænkt sig at drille ham lidt. Hun åbnede den. "Jeg håber at du kunne lide tomaten" grinte hun og gik ud og ind på sit værelse igen og smed sig i sengen og faldt hurtigt i søvn.

[murlocon]

hans øjne lynede da hun åbnede døren han ville jo ikke forstyrre han rev døren op til sit kontor og gik så hen til hendes værelse og flåede den op og gik hen og trak hende op i halsen og hamrede hende ind i væggen og holdte hende oppe mod væggen så hun blev løftet op fra jorden

[Tanya Romezz]

Hun kiggede bare roligt på ham. Men inde bag den rolige facade var hun godt sur fordi at han havde forstyrret hendes søvn, og endda når hun ikke havde drømt noget, det skulle han få betalt en dag, hun skulle bare lige finde ud af hvordan og hvornår og det ville nok tage et godt stykke tid.

[murlocon]

han pressede endnu hårdede sin hånd mod hendes strube "aldrig forstyr mig når døren er lukket" sagde han vredt og pressede så endnu hårdede og var ligeglad om hun besvimede eller ej det var ikke ahns problem at hun ikke kunne klare hans behandling så kunne han ikke bruge hende

[Tanya Romezz]

Hun kiggede bare roligt på ham og pressede sine negle imod hans arme så han måske ville give slip på hende. Hun var totalt ligeglad med ham, han skulle bare huske hvem hun var og hvad hun var så skulle han sikkert slippe hende, for indtil videre var hun hans eneste varulv.

[murlocon]

han pressede bare endnu hårdede hans hjerne fungerede ikek rigtigt og var også ligeglad han var også ligeglad med hendes negle pressede bare hårdede og vis ikke hun slap ville det langsomt blive strammere og strammere for hvert sekund der gik uden at hun slap hans arm med hendes negle

[Tanya Romezz]

Hun blev ved med at bore sine negle ind i hans arm og var så småt ved at blive blå lilla i hovedet, men hun ville ikke give op endu. Hvorofr blev han også så sur over at hun havde åbnet døren til hans kontor? Det var da totalt latterligt, eller rettere sagt han var totalt latterlig.

[murlocon]

han blev bare ved med at presse hånden mod hendes hals og var ligeglad med smerten i hans arm strammede det bare sit greb endnu mere hvem troede hun at hun var bare at kunne vade ind på hans kontor det eneste stad han med sikkerhed kunne være alene og så besudlede hun det med hendes urenhed