|
Post by Anna on Jan 24, 2009 0:43:02 GMT 1
Det gav et helt set i hende ved ordet, en af de mest farlige ting for en vampyr. Hun rejste sig fra sofaen og gik hen til ham. Hun satte sig ned på knæ ved siden af stolen mens hun kiggede på ham "Det betyder ikke at de ikke kommer tilbage.. Må jeg se?" spurte hun forsigtigt. Kun ved at se det kunne hun bedømme om de ville komme tilbage igen.
|
|
|
Post by tazu on Jan 24, 2009 0:46:58 GMT 1
uden et ord trak han trøjen af som dækkede stumperne stumperne var kun ½ meter lange nu og der var brænderinge rundt om som havde man brændt sårene men det var bare virkningen efter vievand han sagde ikke mere men kiggede bare på hende han håbede bare på de ville vokse ud igen ellers måtte han leve med det
|
|
|
Post by Anna on Jan 24, 2009 0:54:03 GMT 1
Hun kiggede på dem lidt og lod sine fingre glide over dem, blidt og meget forstigtigt "De kan vokse ud igen. Men vievandet sidder i den brændte hud, derfor skal det væk før vingerne kan komme inge. Ergo, der bliver nød til at blive skåret 10 cm mere af. Derefter vil de vokse ud med det samme. Men det kommer til at gøre meget ondt. Dog ikke så meget som at blive bidt" sagde hun forsigtigt og stille
|
|
|
Post by tazu on Jan 24, 2009 0:56:58 GMT 1
"smerte kan jeg klare men frygten for at miste dig og Meria ville slå mig ihjel" sagde han kærligt og trak hende ind til sig han ville mærke hende igen og vide at det her ike bare var en drøm men virkelighed ikke bare en drøm som han vilel vågne op til næsten morgen og når han mærkede Anan vidste han at det ike var en drøm
|
|
|
Post by Anna on Jan 24, 2009 1:00:26 GMT 1
Hun lagde armne omkring ham og lagde hovedet på hans skuldre "Du mister os ikke. Vi er i sikkerhed her, og vi går ikke andre steder end i byen, og så har vi jo altid nogen med, og det burde du vist også begynde på så det her ikke sker igen" sagde hun stille og kærligt. Hun kunne slet ikke beskrive hvor lettet hun var over at han var okay.
|
|
|
Post by tazu on Jan 24, 2009 1:01:52 GMT 1
han sukekde "jeg ahr bare altid troet jeg var ihh så stærk og kunne klare alt men åbenbart er jeg bare en nyt skvat der leger konge" sagde han lidt ligeygldigt efter hans oplevelse med Murlocon havde han mistet sin selvtilid og følte sig ikke som noget overhovedet bare et væsen i en kæmpe verden
|
|
|
Post by Anna on Jan 24, 2009 1:08:32 GMT 1
Hun kiggede chokeret op ham "Det er du også, tror ikke andet. Det var en fælde, det var ikke din skyld, alle begår fejl en gang imellem. Bare se mig, jeg er da blevet fanget mange gange af forskellige folk, men jeg bilder da ikke mig selv ind at jeg er svag, for det ved jeg ikke passer. Man kan ikke være lige heldig hver gang min skat" sagde hun blidt og kærligt
|
|
|
Post by tazu on Jan 24, 2009 10:11:09 GMT 1
"men skat det var jo bare Murlocon ham burde jeg vel sagtens kunne klare dog havde han nogen med sig og de havde nok ligget og ventet på mig for de havde nogen reb der var smurt ind i vievand" sagde han opgivende og vidste hende mærkerne på sit håndled det var en sort ring hele vejen rundt om håndledet
|
|
|
Post by Anna on Jan 24, 2009 13:47:49 GMT 1
Hun tog hans hånd og kørte blidt fingerne over sårene. Hun kiggede på ham med medlidenhed i blikket "Det er jo også nok skat. Du er jo ikke vandt til at skulle se vievand som en trussel, det er en ting vi ikke kan stille noget om imod ligemeget hvor stærke vi er. Du skal bare lærer dine nye svagheder at kende så går det fint" sagde hun stille og beroligene
|
|
|
Post by tazu on Jan 24, 2009 13:52:32 GMT 1
han sukkede "det mest forudroligende er at han vidste det er da kun folk her på slottet der ved det medmindre du selvfølelig har snakket med nogen men det regner jeg ikke med" sagde han tænkende og overvejede hvorfra han kunne vide det fra måske var en af tjenestefolkene der var spioner
|
|
|
Post by Anna on Jan 24, 2009 13:55:05 GMT 1
Hun tænkte sig lidt om "Der er en vampyrjæger det ved det, men han er død så det kan da ikke være ham" sagde hun stille og forsigtigt "Da jeg mødte Murlocon sagde han at de havde spioner herinde og ville bruge dem til at kidnappe meria, men jeg trot bare han sagde det for at gøre mig vred og overgive mig"
|
|
|
Post by tazu on Jan 24, 2009 13:58:21 GMT 1
"skat vi bliver nød til at få en vagt som vi virkelig stoler på til at passe på Meria hele tiden jeg tror ikke bare han sagde det for sjov og han er nok ikke glad for at jeg overlevede han har nok allerede fået det at vide" sagde han tænksomt og trak hende ind til sig han ville ikke kunne bære tanken om at der ville ske Anna eller Meria noget
|
|
|
Post by Anna on Jan 24, 2009 14:02:31 GMT 1
Hun nikkede "Det har du ret i skat, det skal vel bare være en af dem du har kendt længe, også før du blev konge" sagde hun tænktsomt "Ellers må vi jo bare selv passe på hende og ikke lade hende ude af syne." sagde hun stille inden hun kyssede ham og rejste sig op igen "Hvorfor kan de ikke bare lade os være"
|
|
|
Post by tazu on Jan 24, 2009 14:04:57 GMT 1
"fordi mennesker altid har været grådig efter mere land se på Rufus han er syg efter amgt og land typisk for et menenske og Murlocon er ligesom Rufus jeg forstår ikke mennesker de er helt sindsyge efter magt og land" sagde han hovedrystende og overvejede hvem af sine vagter han skulle bruge
|
|
|
Post by Anna on Jan 24, 2009 14:07:54 GMT 1
Hun rystede på hovedet "Hvis det stod til mig så blev de latterlige mennesker udryddet eller brugte hele deres liv på at tjene andre og lærer ydmyghed" sagde hun med et suk "De siger at vi er de onde, vi går ikke efter Rufus via hans forlovede eller kære, så lavt synker vi da ikke "
|
|