Mørk Gå Tur

[Nanna]

Nanna gik rundt imellem darks butikker. Mørket havde sænket sig og der var fuldkommen stille undtagen nogen dyr som der larmede lidt. Hun havde en fløde farvet kjole på der sad perfekt på hende og viste en del af hendes smukke former. Hendes brune krøllede hår var sat op og faldt ned af hendes skuldre. Hendes øjne så sig lidt omkring. Hun havde nogen fine flade sko på og hun gav sig selv lidt frisk luft med en smuk vifte. Hun skævede kort op imod månen der var halvt skjult af en masse skyer, hvorfor kunne skyerne ikke bare forsvinde så månen kunne skinne som den plejede?

[gereomit]

gereomit gik langsomt ned ad en gade han kedede sig lidt og han var kun lige tået op og var stadig ret træt og havde halvt lukket sine øjne han havde noget helt sort tøj på som dækkede ham fuldstændig og fik ham til at ligene en skygge for en gangs skyld havde han da taget nogenlunde pænt tøj på

[Nanna]

HUn sukkede og lukkede kort øjne. Det var ikke længe siden hun havde indtaget blod eller var stået op og hun følte sig rigtig frisk. Hun lyste næsten op i de mørke gader pågrund af hendes kjole og smykker. Hun pakkede viften en smugle væk, men dog ikke særlig langt væk da det var en meget vindfri aften.

[gereomit]

han nåede ned til en anden gade og så en person der dog virkede lidt bekendt og gik hen imod hende det var svært at se ham i natten da han gik helt lydløst og der intet lys var han smilte lit da det gik op for hvem det var han gik op på siden af hende "godaften" sagde han venligt og smilte så

[Nanna]

"Goddag Gereomit" sagde hun blot og satte farten lidt op da hun ikke gad at tale med sin forkælede opmærksomheds krævende bror lige nu overhovedet. Hun gik ind af en lille side gade og fandt viften frem igen. Den var ikke så stor sidegaden, men det var fint for hende så længe hun kunne kome væk fra sin bror.

[gereomit]

han fulgte efter hende og nåede op på siden af hende "noget galt" spurgte han roligt og ville prøve endnu en gang at overbevise hende om at han slet ikke ville have den opmærksomhed den kom bare han ville hellere være fri for den men hun ville nok ikke forstå det havde hun aldrig gjort og det irriterede ham

[Nanna]

"Nej" sagde hun kort og satte faten lidt mere op, hvorfor skulle han også lige spulere hendes ellers så dejlige gå tur? Han var bare så irriterende, han havde flere gange prøvet at overbevise hende om at han ikke ville have al opmærksomheden, og det skulle hun tro på?

[gereomit]

han sukkede og vidste hvorfor hun ikke ville snakke med hende "hør her det er da ikke min skyld at mor og far kun ser mig jeg ahr prøvet mange gange at få dem til at se dig også" sagde han lidr prøvende og håbede på hun bare ville acceptere det men han vidste godt det at hun sikkert ikke bare ville sige okay

[Nanna]

Hun ignorede ham og lod som hun ikke hørte ham overhovedet. Hun stoppede ved en brønd og kiggede kort ned i den før hun gik videre og forbi en masse forskellige butikker. Hun lukkede kort øjne og blev ved med at gå, hvorfor blev han ved med at prøve at overbevise hende om det når hun ikke troede på ham?

[gereomit]

han sukkede tungt og gik så efter hende han vidste egentlig ikke hvorfor han gik efter hende han havde vel bare ikke andet at lave han overvejede at prøve igen men opgav det han havde prøvet hundredevis ad gange men hvorfor ville hun ikke tro på ham han sagde jo sandheden så det gav ingen mening

[Nanna]

"Lad være med at følge efter mig" sagde hun og standsede op og kiggede vredt på ham med de grønne øjne. Hun vendte sig væk fra ham og begyndte at gå væk fra ham. Hun kunne vel ligeså godt tage hjem hvis han ville følge efter hende hele tiden. Hun satte irriteret kursen hjemad.

[gereomit]

"fordi jeg måske bare vil sikre mig der ikke sker noget med min kære søster" sagde han roligt og gik op på siden af hende og fik hende stoppet ved at tage fat i hendes overarm "hvad ahr du imod mig er du så misundelig at du ikke kan klare at mor og far bedre kan lide mig" spurgte han en smule irreteret

[Nanna]

"Ihh ja som om du er bekymret for mig" sagde hun irriteret og prøvede at få sin arm fri. "Jeg er ikke misundelig" vrængede hun selvom det var løgn. "Du er bare irriterende, så slip mig" sagde hun og prøvede at rive sin arm til sig selvom han var meget stærkere end hende fysisk.

[gereomit]

han holdte fat i hendse arm og slap hende ikke "jo du er så midundelig det lyser ud af dine øjne så mdisundelig for at mor og far ikke ser det du gør og det gør dig vred derfor kan du ikke lide mig" sagde han roligt men stadig en smule irreteret da han var ret sikekr på det var rigtigt dog ville han ikke slippe hende før hun indrømmede det

[Nanna]

"Slip mig" hvæsede hun og prøvede stadig at vride sig fri. Selvom Frances slægten holdte sammen så gad hun ihvertfald ikke at holde sammen med ham overhovedet, han ver det værste der nogensinde var sket for den her slægt syntes hun, men der var mange der syntes noget helt andet.