|
|
Post by Fyra on Jan 17, 2009 21:06:58 GMT 1
Rikku lænede sig ind over disken og smilede lidt. "Hvis jeg får en lille sum penge synger jeg smukt..." sagde hun stille. Hun tog sit glas vin og løftede det op mens hun stirrede på den røde drik. Hun hørte kroværten indvie og smilede bredere da hun vendte sig om og begyndte at synge,først lavt, så højere. Hendes stemme bredte sig i lokalet og hun rejste sig fra stolen. Flere blev grebet af hendes sang. Hendes kjole klæbede til hendes krop da hun gik et skridt fremad.
|
|
|
|
Post by Qimrel on Jan 17, 2009 21:16:48 GMT 1
Qimrel tog et stykke kød og lagde det ned i Kwammas, hundens, åbne mund. Den logrede begejstret, og Qimrel spiste videre i bedre humør. Pludselig blev hans tanker distraherede - noget der sjældent skete - da han hørte sang, og da han kiggede op fra sin mad. En kvinde var det første han lagde mærke til, og hendes vinger var det næste. Hendes stemme gav ham lyst til at give hende et par mønter, men han havde ikke mange penge efter at have købt maden. Lige så mange som en voksen tigger på en god dag, tænkte han, og smilede lige så meget for sig selv som for sangerinden.
|
|
|
|
Post by Fyra on Jan 17, 2009 21:25:56 GMT 1
Rikku sang videre og lod øjnene glide rundt i rummet. Hendes blik stoppede ved en mand, der havde en hund siddende ved siden af sig. Hun smilede bredere og flyttede så blikket videre. Sangen nærmede sig en slutning og hun holdte tonen smukt. Kjolen der stoppede halvvejs nede ad hendes lår, havde en pæn blå farve og fik hendes øjne til at glitre.
|
|
|
|
Post by Qimrel on Jan 17, 2009 21:40:19 GMT 1
Efter sangen klappede Qimrel hjerteligt, og efter en kort pause rejste han sig, og Kwamma rejste sig hurtigt i forventning om at de måske skulle videre på rejsen. Han lavede en håndbevægelse der sagde, 'bliv, hold vagt', og hunden spidsede sine korte ører. Han vidste han kunne stole på at hun ikke ville stjæle hans mad, eller lade andre stjæle den, for den sags skyld.
"Du synger smukt," sagde han uden indledning, da han nåede frem til sangerinden. "Jeg ville give dig alt, men jeg har næsten intet, så vær sød at bære over med mig," fortsatte han, og smilede bredt. For en sikkerheds skyld så han sig over skulderen, men maden var hverken blevet rørt af andre gæster eller hundesavl.
|
|
|
|
Post by Fyra on Jan 17, 2009 21:48:52 GMT 1
Rikku gengældte smilet. "Mange tak for komplimenten." sagde hun og fulgte hans blik over skulderen. Hun lod blikket hvile på hunden et kort øjeblik og flyttede så øjnene tilbage tilbage til manden. Hun grinede lidt til ham og tog sit glas fra disken bag sig. Ved siden af glasset stod nu en sæk, med et større beløb. "Jeg havde heller ikke meget før." sagde hun og smilede venligt. "Gør det noget jeg sætter mig ved dit bord?" spurgte hun så og lavede en lille håndbevægelse mod hans bord og hunden.
|
|
|
|
Post by Qimrel on Jan 17, 2009 21:58:00 GMT 1
"Nej, da." Han sneg sig til at se længe på hendes vinger før han vendte sig, og der var stor beundring i hans øjne. Hun ligner en engel, men jeg kan ikke fastslå det, tænkte han. Vingerne virker for små, og der er noget over hende. Ikke noget direkte slemt, men hun virker ikke helt engle-agtig. Ikke som jeg forestiller mig engle.
Han bevægede sig hen til bordet og Kwamma, gav hunden besked om at slappe af og lod en fedtet grønsag lande mellem tænderne på den inden den selv gjorde noget. Den stirrede halvfornærmet på ham, men så så over på Fyra med et knap så beundrende, men lige så vurderende blik som dens herrer havde gjort det.
|
|
|
|
Post by Fyra on Jan 17, 2009 22:06:19 GMT 1
Fyra satte sig på stolen og kiggede nysgerrigt på manden. Han var køn, havde et pænt ansigt.. Hun fandt ham sød -naiv-, men kunne ikke lade være med at føle gladere i hans selskab. "Hvad hedder du så?" spurgte hun nysgerrigt og lænede sig hen over bordet. Et bredt smil spillede på hendes læber.
|
|
|
|
Post by Qimrel on Jan 17, 2009 22:16:57 GMT 1
"Qimrel Frenssae," sagde han, men valgte så at gå videre. "Qimrel Melen Hnirem Frenssae, hvis du ønsker det hele. Hvad er dit navn så?" Kwamma smækkede i det samme sit hoved op på hans knæ og tiggede mere mad, men han skubbede hende væk. "Hunden er Kwamma, min vagt- og jagthund," sagde han så, og så var der lidt tavshed. "Der var et navn," mumlede han så og var ved at grine. "Undskyld jeg ikke lod dig svare. Hvad er det så? Og er det så smukt som du ser ud? Åh, nej, det er en kliché." Han sukkede opgivende og indrømmede overfor sig selv at han aldrig ville lære at give komplimenter, og ignorerede fuldstændig at han netop havde sendt 'englen' en nogenlunde vellykket en oppe ved baren.
|
|
|
|
Post by Fyra on Jan 17, 2009 22:26:25 GMT 1
Rikku grinede og smilede til ham. "Mit navn er Fyra Rikku. Om du finder det så smukt om jeg ser ud, kan jeg ikke svare på. Men jeg vil med glæde hører din mening." Hun blinkede til ham og konstaterede for sig selv at han også var nuttet. Køn, sød og nuttet. Det var sjældent de fyre der kontaktede hende var alle disse ting... Hun holdt et lille fnis tilbage og lod sine øjne hvile på Qimrels ansigt mens hun ventede på hans svar.
|
|
|
|
Post by Qimrel on Jan 17, 2009 22:36:44 GMT 1
"Det får mig til at tænke på naturen, og alle steder jeg har været har naturen været smuk på sin egen måde, enten yndefuld eller vild. Du har et navn der ligner din skønhed." Han tog en slurk af sit ølkrus og skulle til at tage endnu en bid mad, men stoppede så op. "Skal du ikke have noget at spise?" spurgte han før hun nåede at lade hans sidste sætning sive inde, noget han altid gjorde når han faldt hen i sine egne tanker for bare et øjeblik.
|
|
|
|
Post by Fyra on Jan 17, 2009 22:42:27 GMT 1
Rikku smilede. "Tjo.. det skal jeg." Men hun fjernede ikke øjnene fra ham og viste ingen tegn på at ville rejse sig. Hun havde bare ikke lyst. Hun ville hellere sidde og holde øjne med ham. Finde ud af mere om ham - finde ud af hvordan hun kunne drille ham bedst muligt senere. Hendes smil blev sødt og hendes øjne indtrængene.
|
|
|
|
Post by Qimrel on Jan 17, 2009 22:49:32 GMT 1
Jeg kan lide hende, selvom jeg er sikker på at jeg skal passe på i hendes nærhed. Mit instinkt er begyndt at skrige... Han gjorde sig færdig med sin mad før han så op igen. "Det ikke sådan at jeg ikke vil have dig tilbage hvis du rejser dig. Jeg ville med glæde have dig tilbage." Kwamma snuste til Fyras sko og lagde hovedet på skrå. Også den følte sig usikker på hende, og også den var fulgt ud i stand til at skjule det ved at gå videre med snuseriet, denne gang længere op af benet.
|
|
|
|
Post by Fyra on Jan 17, 2009 22:58:59 GMT 1
Hun smilede og kiggede ned på hunden. Hun rakte forsigtigt hånden ned mod den og lagde hovedet let på skrå. "Det er nu ikke derfor..." sagde hun så, og blev overrasket over sin egen ærlighed. Hun rødmede let. -men det har nok alligevel noget med det at gøre, sagde en bidsk stemme inde i hende. "jeg bestiller lige noget mad." sagde hun så hurtigt og rejste sig. Hun gik hurtigt hen til disken, hurtigere end hun havde planlagt og bestilte. Hun tog sin sæk penge med tilbage og satte sig igen. Hendes ansigt var vendt ned mod hunden igen. Pludselig havde hun en idé til hvordan hun kunne drille ham.
|
|
|
|
Post by Qimrel on Jan 17, 2009 23:07:29 GMT 1
Kwamma lagde forsigtigt hovedet på hendes skød for at tigge mad, og Qimrel kom hurtigt til at mistænke hunden for at forsøge at lade være med at savle ned ad den fremmedes ben. Han så over mod døren, men der skete ikke noget spændende, og han rettede igen opmærksomheden mod Fyras vinger og ansigt. Hvad var det der gjorde hende ikke-engle-agtig? Desværre fandt han intet svar på hendes krop.
|
|
|
|
Post by Fyra on Jan 17, 2009 23:17:50 GMT 1
Rikku smilede og lagde forsigtigt en hånd på Kwammas hoved. Hun ville egentlig ikke gøre hunden fortræd, men... Nej, hun måtte finde på noget andet. I det samme rejste en mand sig fra sin stol og gik frem mod hende. Hun kunne lugte stanken af en beruset hjerne på lang afstand og rynkede næsen. "Undskyld mig, frøken..." begyndte han og hun bemærkede at han stillede sig meget tæt på hende. Hans hånd snoede sig forbi hende og han lænede sig ind over hende, mens han bevidst ignorede Qimrel. "Jeg ville høre om jeg måtte byde på et glas vin?" Hun hørte hans hånd lukke sig om hendes penge, men kunne ikke koncentrere sig for stanken af hans ånde.
|
|
