|
|
Post by Freja on Dec 6, 2008 22:55:44 GMT 1
Hun kiggede skrækslagent på det glødene jern og styrtede ud af døren så hurtigt hun kunne. Hun vidste ikke hvor hun løb hen hun skulle bare væk og det skulle være nu. Hun løb alt hvad hun kunne selvom hun var træt og ikke kunne se så meget da det hele var meget forvirrende. Hun kom til en trappe og begyndte at løbe ned af den, men ved det sidste trin snublede hun og vred sin ankel om. Hun klynkede lidt, men rejste sig hurtigt op og skyndte sig hurtigt videre, eller så hurtigt hun nu kunne.
|
|
|
|
Post by murlocon on Dec 6, 2008 23:03:23 GMT 1
han løb lige efter hden og efter hende han nåede hende ret hurtigt "ikke så hurtigt" hvislede han og trak hårdt fat i hende "du skal mærkes" han begyndte at trække hende op ad trappen og ud hen mod smeden der allerede stod klar han kastede hende ned i en stol og holdt hende fast meget hårdt
|
|
|
|
Post by Freja on Dec 6, 2008 23:05:10 GMT 1
"Nej" skreg hun og prøvede at komme fri. "Slip mig" skreg hun og mærkede tårene strømme ned af kinderne igen. "Stop" skreg hun igen og blev ved med at vride sig så meget hun kunne for at komme fri. Hun skulle ihvertfald ikke brandemærkes det var helt sikkert.
|
|
|
|
Post by murlocon on Dec 6, 2008 23:09:02 GMT 1
der kom nogle andre mænd også og holdt hende fast så venstre skulder både var blottet og holdt stille smeden pressede det glødene jern mod hendes skulder idet det ramte kom en rød stråle og fløj mod loftet magien var kommet ind i brændemærket nu kunne han altid tilkalde hende nu da hun havde sit sår
|
|
|
|
Post by Freja on Dec 6, 2008 23:10:00 GMT 1
Hun skreg så højt hun kunne, det gjorde ondt, nej vent det gjorde mere end ondt det var smertefuldt og man ville sagtens kunne høre hendes skrig 5 kilometer væk fra dem. Tårene strømmede ned på hendes kinder i en ubestemt fart. Hendes hud begyndte mærkeligt nok at blive meget rødlig og mørk.
|
|
|
|
Post by murlocon on Dec 6, 2008 23:15:26 GMT 1
han trak hende op fra stolen og hen imod hans slot igen "vis du mærker det gløde elelr gøre ondt så skal du opsøge mig bare rolig du lærer hvordan men dog kan du ikke teleportere eller jo det kan du men jeg ved altid hvor du er" hvislede han koldt og kiggede på hende og da de var nået op på hans værelse kastede han ehnde ned på sengen og kiggede på hende
|
|
|
|
Post by Freja on Dec 6, 2008 23:20:30 GMT 1
Hun klynkede og kunne stadig mærke smerten fra brændemærket der gjorde uendeligt ondt. Hendes hud begyndte at blive hel lysebrun iforhold til at den næsten havde været helt hvid før. Hun satte sig op og trak benene op under sig. Hun gemte hoved i hænderne og græd.
|
|
|
|
Post by murlocon on Dec 6, 2008 23:22:00 GMT 1
"klynketøs" hvæsede han vredt "tag imod smerten med åbne arme med glæde hvad ikke slår dig ihjel kan kun gøre dig stærkere det skal du vide når du bor nede hos os og husk kun den stærkeste overlever derfor er du slave og jeg leder" hvisledehan koldt og satte sig omvendt på en stol og kiggede på hende
|
|
|
|
Post by Freja on Dec 6, 2008 23:25:05 GMT 1
Hun overhørte hvad han sagde og kiggede på ham med kolde øjne. "Så skulle du prøve at være mig, jeg har set mine forældre dø, ligget næsten død i den koldeste tid, set min pleje familie dø, været i en slavehandler i 9 år og nu er jeg hos den mest dumme, grimme, idiotiske mand man kunne ønske sig" snerrede hun vredt og kiggede vredt på ham, der var ingen der nogensinde skulle lære hende om smerte.
|
|
|
|
Post by murlocon on Dec 7, 2008 10:27:06 GMT 1
han grinte koldt "og du ved godt du bliver sammen med mig til du enten dør eller du bliver kedelig og så dør du sådan set så væn dig til mig bare rolig vi bliver gode venner når først du lærer at adlyde" hvielde han lidt koldt og kiggede på hende han regnede med et hun nok snart ville acceptere det som det var
|
|
|
|
Post by Freja on Dec 7, 2008 10:36:01 GMT 1
"Min fortid gør at jeg aldrig vil adlyde" hvæsede hun og kiggede vredt på ham, der var ihvertfald ingen der nogensinde skulle bestemme over hende. "Og hvem gider at være venner med dig? Måske djævlen eller kongerne" sagde hun koldt og rejste sig, det gjorde stadig meget ondt i brændemærket og det gjorde at hun kom til at skære en grimasse. "Og se nu, min hud er helt brun" sagde hun og kiggede på sin hud. Det var faktisk rigtig nok den var blevet helt chokolade brun.
|
|
|
|
Post by murlocon on Dec 7, 2008 10:39:51 GMT 1
"du vil adlyde lige så snart du finder ud af at det ikke betaler sig at sige mig imod" hvislede han koldt og stirrede på hendes brændemærke "tror du ikke at jeg er ligeglad så længe du har mærket er jeg ligeglad og forresten jeg behøver ingen venner jeg klarer mig uden" hvislede han koldt mens han stirrede på hendes mærke
|
|
|
|
Post by Freja on Dec 7, 2008 11:32:12 GMT 1
"Jeg er slave, jeg har ingen ret, jeg ved sQ da godt at det ikke betaler sig at stritte imod" hvæsede hun og begyndte at gå hen imod døren. "Manden uden venner dør uden venner" sagde hun og åbnede den og gik ud. Hun gad ikke at være i samme rum som ham et sekund mere.
|
|
|
|
Post by murlocon on Dec 7, 2008 11:37:04 GMT 1
han trak hårdt fat i hende "så du vil sove fint med mig" hvislede han koldt og trak hende med ned ad de samme trapper som torturrummet var men han gik ind ad en anden dør som lignede meget et fængsel han åbnede tremmerne og kastede hende derind der var egentlig bare noget hø hun kunne ligge på ikke andet "vis du er heldig for du mad i morgen" hvislede han koldt
|
|
|
|
Post by Freja on Dec 7, 2008 11:40:07 GMT 1
"Nej da, tak for det dejlige værelse" mumlede hun ironisk og rejste sig op. Hun lænte sig op af muren og fugtede læberne. "Manden som ingen venner har dør uden venner" gentog hun igen og lagde hovedt let på skrå så hendes røde lokker faldt ned af hendes ene skulder.
|
|
