En svømmetur

[Freja]

Hun lukkede øjne og lagde sig helt roligt ned på sengen. Hun var ikke træt, men det var hun ligeglad med hun ville bare hvile sig lidt for hvis Murlocon kede sig nok ville han sikkert hive hende ud af sengen og få hende til at gøre et eller andet mærkeligt, men måske var han for træt til at gøre noget imod hende? Det måtte hun jo bare håbe på.

[murlocon]

han var faktisk ved at blive ret træt men det kunne man dog ikke se på ham efter noget tid begyndte han at døse ned i en kold og drømmeløs søvn men han sov meget let så vis bare hun rørte ved ham ville han vågne af det før han faldt i søvn overvejede han for en sidste gang hvad hun skulle lave imorgen

[Freja]

Næste Morgen

Freja var faldet i søvn efter et lille stykke tid, hun sov dejligt og ligende ikke ligefrem en der gad at stå op. Hun havde haft det meget koldt i natten og det havde hun stadig. Hendes krop rystede nogen gange af kulde og hendes læber var helt blå og så meget gyselige ud.

[murlocon]

Murlocon åbnede langsomt sine øjne han opdagede hurtigt det var morgen han rejste sig hurtigt op han havde sovet her hele natten han ville ikke forstyrre Freja lige nu han gik bare hen til hende og så hun fryste han lagde det andet tæppe fra igår om hende og gik så ud efter morgenmad til dem begge

[Freja]

Tæppet varmede godt og efter et lille stykke tid frøs hun overhovedt ikke mere. Hun blev ved med at sove trygt og godt og vågnede ikke. Hun rørte let på sig og vendte sig lidt, men sov dog stadig trygt og godt. Hendes hår var filtret og kunne godt trænge til at blive redt.

[murlocon]

han kom inge ind ad døren med to bakker morgenmad hvorpå der var noget enkelt brød med noget honning og han bar dog også et lille bord han slog bordet op ved hendes seng og lagde bakken med mad på den han tog sin egen bakke hen til stolen igen men sagde ikke noget til hende da hun egentlig godt måtte sove

[Freja]

Efter et godt stykke tid åbnede hun øjne halvt og kiggede sig lidt omkring. Hun satte sig op og åbnede øjne helt for at kigge rundt med sine dybblå øjne. Hun kiggede kort på Murlocon og kiggede derefter kort på rummet, hun skulle lige huske hvor hun var. Hun dumpede irreteret ned i sengen igen, hvorfor kunne hun ikke være død lige nu?

[murlocon]

"der er mad" sagde han stille og begydnte så selv at spise fra sin egen bakke han var faktisk ret sulten "du skal bruge kræfterne til dit arbejde" sagde han roligt og overvejede så hvad hendes arbejde skulle være men han havde allerede svaret det skulle være hans personlige tjener ja det ville være fint

[Freja]

"Hvorfor også lige mig?" mumlede hun og vendte ryggen til ham, ikke tale om at hun ville spise noget selvom hun var ved at blive godt sulten da det var et godt stykke tid siden hun sidst havde spist. Hun tænkte på hvilke grusom heder han ville udsætte hende for idag, men hun ville helst ikke tænke på det lige nu.

[murlocon]

"vis du ikke vil spise gør det bare dagen meget mere uudholdene for di men det er jo ikke min skyld jeg har tilbudt dig mad" sagde han venligt lige efter han havde spist det sidste han begyndte igen at kigge på hende han vidste ikke rigtigt hvorfor måske var det fordi han syntes hunu var meget smuk

[Freja]

Han havde sådan set ret og hendes mave knurrede efter mad, men hun ville ikke spise, selvom hun var på nippet til at spise maden hun var så frygtelig sulten og ville sikkert ikke få mad før om et par dage hvis hun var rapkæftet som altid. Hun krummede sig sammen igen og trak benene helt op til sin hage, hun lignede mest af alt et lille barn.

[murlocon]

han sukkede igen og gik hen til hende han tog noget af maden og satte sig hen til hende "er du sikker på du ikke vil have noget" spurgte han roligt han følte sig som en der sankkede med en 8-årig pige og det var ikke ligefrem let han blev hurtigt enig med sig selv om aldrig at få børn med nogen

[Freja]

"Hvorfor er du lige pludselig så sød?" spurte hun mistroisk og vendte sig om og prøvede at få øjnkontakt med ham. Hun kunne ikke helt få det til at passe sammen han havde været så ond og grufuld igår og nu var han ligepludselig så sød og venlig, hun var helt forvirret.

[murlocon]

"du skal ikke være afkræftet når jeg skal bruge dig" sagde han roligt og lod ikke til at påvirke af hende han var også så god til at lyve så han prøvede ikke at undgå øjenkontakt men man kunne ikke se på hans øjne at han løj men heller ikke på hans stemme kunne man høre han løj og det var godt

[Freja]

"Og hvad skal du bruge mig til?" spurte hun mistroisk og kneb øjnene halvt sammen, hun var ikke god til at skelne løjn fra sandhed og det var ikke særlig godt når hun skulle finde ud af om han løj. Hun prøvede at finde ud af om han løj, men måtte hurtigt opgive da hun ikke kunne finde ud af det.