Den falske sang

[Angela]

Angela gik rundt i skoven som hun plejede at gøre på dage hun ikke havde noget at tage sig til, hun plejede at synge helt fantastisk. Men hver gang hun prøvede idag kom der ingen ren engle klang over det, det var falskt. Hun satte sig i en lysning og kiggede op mellem trækronerne.

[strake]

strake gik langsomt gennem skoven han var meget ved skoven for tiden selvom han kunne vandre overalt hvor han ville elskede han skoven eller han havde elsket skoven han lyste hvidst som han altid gjorde du stadig med såret ved sit hjerte der var blevet gennemboret han var faktisk glad for at være død der var ingen smerte eller mareridt

[Angela]

Angela rejste sig igen, tog en dyb indåndning og lød al luften forlade hendes lunger i form af en melodi. Den falske tone skar gennem luften, hun tog endnu en indåndning og lukkede øjnene og var fokuceret på at lave en ren tone. Det lykkedes ikke, det var fortsat den falske tone som gennembårede luften.

[strake]

han hørte en høj gennemtrængene 'sang' vis man kunne kalde det det han vandrede mod lyden han følte lidt det her var hans område og personen som var der skulle væk derfra han håbede på at få et rygte om at et spøgelse raserede skovene om natten det ville være meget fedt

[Angela]

Hun hev efter vejret og lukkede øjnene, Hun fyldte lungerne en sidste gang, men denne gang var det ikke en tone men et fustreret skrig der kom ud.

[strake]

han hørte hendes skrig måske var det to folk der var op at slås vis det var så var det en kvinde der skreg så emget kunne han dog høre han kunne nu se at det kun var en kvinde og det måtte være hende der havde skreget dog var der ingen der angreb hende eller slo hende så var det jo underligt at hun skreg

[Angela]

Hun lod sig falde, hun ramte jorden med sine knæ. Hun slå sine hænder ned i jorden, hun så op igen. "hvad er der sket med mig? hvad er der sket med min stemme?" Råbte hun mod himlen, hun trak vejret dybt. Hun så ned i jorden med et trist blik, men hun grad ikke.

[strake]

"har de overvejet du måske ikke kan synge" sagde Strake koldt fra træerne og trådte så frem så man kunne se ham helt hvid overalt kun med undtagelse af sit bryst hvor han stadig havde sit sår der hvor hjertet var blevet gennemboret "eller måske tager jeg fejl men de synger ikke godt" sagde ahn igen koldt

[Angela]

Hun så på ham med neutrale øjne, hun rejste sig og smilte. "har du overvejet at du er død?" sagde hun koldt. "eller måske tager jeg fejl men de ser ikke særlig levende ud" sagde hun i et irreterene efterlignede tonefald.

[strake]

"sikkert" mumlede han koldt og kiggede på hende hun lignede ikke den helt fødte kæmper og i hans øjne var dem der kunne kæmpe dem der havde magten derfor havde Tazu amgten i Dark men hvorfor Rufus havde magten i Light forstod han ikke Rufus var jo en værre lille splejs

[Angela]

Hun betragtede ham med et varsomt blik, "død?" mumlede hun stille. Hun så den anden vej, hun havde ikke lyst til at være i selskab med ham. Der var noget ved ham hun ikke brød sig om.

[strake]

"ja jeg er død noget du ikke bryder dig om hva lille frøken" snerrede han koldt og gik hen imod hende ligenu skulle hun væk fra hans territorium eftersom det var hans og kun hans han ville ikke have en eller anden snottet unge til at fare rundt mellem hans træer og spise hans mad selvom han nok aldrig ville smage mad igen

[Angela]

Hun så på ham med et stødt blik, der gik lidt inden hun sagde noget. "Det er ikke død, jeg ikke bryder mig om..." hun holdt en pause, hun kiggede væk med et sørgeligt blik "det er den der bære den, måske er det fordi..." hun stoppede for at synke en klump i halsen "måske er det fordi du ikke fortjener at være død?" sagde hun med en lille stemme. Hun kiggede på hendes fødder og nulrede hendes hår spidser med det yderste af fingrene.

[strake]

"jeg er ikke væk fordi Sasha stadig har min sjæl hos hende lige så snart jeg får den igen vil jeg kunne vandre i dødens generøse arme men det sker aldrig jeg ved ikke hvordan jeg kommer tilbage til hende for at få min sjæl igen" sagde han lidt koldt enten var det fordi han var så kold eller fordi hasn stemme havde forandret sig siden han døde

[Angela]

Hun kiggede på ham med et undersøgene blik. "men... fortjente du at dø? eller..." hun stoppede hun kunne ikke afslutte sætningen, for hun viste ikke hvad eller betød, men det var for sent at stoppe ord der var kommet ud af munden. Hun så væk igen.