|
|
Post by Lilith on Dec 6, 2008 0:13:44 GMT 1
"intet mærke, jeg har nok i det på halsen" sagde hun roligt og tog kappen af, så man kunne se bogstavet. "det er nok til mig, jeg skal ikke have flere mærker på mn krop" sagde hhun og så så op på himlen, nu måtte det godt regne, for det ville bare hjælpe hende. "hvordan vil du så være sikker på at jeg kommer og hvor skulle jeg vide fra, når du beder mig om at komme?" sagde hun roligt og så rundt på folkene og husene. "lad dem så få noget vand" sagde hun næsten beordrende til ham, men tog sig ikke af det hun var en smule ligeglad med ham bare byen ville blive reddet.
|
|
|
|
Post by murlocon on Dec 6, 2008 0:18:33 GMT 1
"byen bliver reddet når du følger med mig til mit tilholdssted ikke før eller senere det hele er på sine skuldre" hvilede han kort og gik helt hen til hende "så længe du stritter imod jo længere vil byen lide på grund af dig jo længere du tøver jo længere tid skal de bruge poå genopbygning" hvislede han koldt
|
|
|
|
Post by Lilith on Dec 6, 2008 0:24:03 GMT 1
"jeg skal ikke hen til dit sted, jeg bliver her du må komme eller lade dine mænd komme, hvis der er noget" sagde hun en smule ligeglad og så på ham, hun gik et skridt væk fra ham, hun kunne ikke lide at have ham så tæt på sig, det var en underlig følelse og hun hadede den følelse. Hun så rundt på husene, men tog sig sammen. "du må finde mig, når du har brug for mig, for jeg kommer ikke med dig" sagde hun roligt og tænkte sig lidt om. Hun så mod ham og smilte roligt. "Lad mig være en fugl og lad mig flyve væk herfra" sagde hun stille for sig selv.
|
|
|
|
Post by murlocon on Dec 6, 2008 19:38:31 GMT 1
han gik hurtigt henn og trak hårdt fat i hende "lad dem ikke få vand endnu" hvislede han koldt og kiggede på hende "du kommer med mig ellers vil byen brænde ned du har 2 minutter ellers vil alle husene være brændt ned og kroen er allerede næsten så tænk dig nu godt om" hvislede ahn koldt og hans mænd grinte
|
|
|
|
Post by Lilith on Dec 6, 2008 19:45:58 GMT 1
Hun ville væk fra ham igen, hun kunne ikke lide at have ham så tæt på. "giv slip og gå væk fra mig" sagde hun næsten bedende og så op på ham, hun kiggede rundt på byen, der brændte i hendes øjne. Hun droppede at blive til en ørn igen for det gjorde også for ondt i hendes mave. Hun lagde en hånd på hendes mave og kneb øjnene lidt sammen, det gjorde ondt. "jeg skal bare ikke brændemærkes" sagde hun så efter noget tid, hvor hun havde tænkt lidt over hvad hun skulle gøre.
|
|
|
|
Post by murlocon on Dec 6, 2008 19:49:11 GMT 1
et smil krusede hans læber "som du vil du har allerede et mærke som nok aldrig vil forsvinde" hvislede han koldt "portal" hvislede han koldt og efter noget tid kom en portal til syne og han kiggede afventende på hende "når du træder ind i portalen vil mine mænd give folkene lov til at redde det der er tilbage af deres huse" hvislede han koldt
|
|
|
|
Post by Lilith on Dec 6, 2008 19:52:21 GMT 1
Lilith så indgående på portalen, hun ville ikke derind, men hvis byen skulle reddes blev hun jo nød til det. Hun så på ham og rystede lidt på hovedet. "jeg vil ikke med, jeg vil blive her" sagde hun og så rundt på de brændene huse, hun sank så lidt efter. Hun mumlede noget for sig selv og forvandlede sig til en ørn igen. Hun fløj ikke væk, landede dog kun på hans skulder, og så lidt rundt, hvorfor hun gjorde det vidste hun ikke rigtig. Hun så lidt på sine vinger, men fik bare mere ondt i maven igen.
|
|
|
|
Post by murlocon on Dec 6, 2008 19:54:16 GMT 1
han kiggede lidt overrasket på hendes forvandling han trak fat i hende hårdt så hun ikke ville kunne flyve væk og gik så igennem portalen han gjorde tegn til sine mænd om at følge med de forlod gaden i flammer hvor folk prøvede at stoppe de sidste flammer igennem portalen kom de til hulen hugget ud i sten
|
|
|
|
Post by Lilith on Dec 6, 2008 20:00:19 GMT 1
Hun skreg lidt, da han tog fat i hende. Hun fik nu mere ondt og så på portalen, hun prøvede at flyve væk men det hjalp ikke, da han havde fat i hende. Hun så så gennem portalen og lukkede øjnene for hun ville ikke se hvor hun havnede henne. Hun ville gerne tilbage til sine menneskelige skikkelse, men så skulle det ikke være hendes rigtige udseende, for det ville ødelægge det hele hun havde i tankerne. Nu håbede hun bare at byen havde det godt, men hun kunne stadig ikke glemme at de havde forrådt hende.
|
|
|
|
Post by murlocon on Dec 6, 2008 20:03:11 GMT 1
han smed hende ned på jorden elvom han ikke vidste om det nu var hende eller bare en fugl fik han det han ville nu havde han hende og hun kunne under ingen omstændigheder komme væk ikke engang flyve da der kun var en vej ud og det var via en portal og hans mænd lod hende ikke komme ud igen
|
|
|
|
Post by Lilith on Dec 6, 2008 20:06:52 GMT 1
Hun forvandlede sig tilbage til den menneskelige skikkelse igen og så op på ham. "hvorfor gjorde du det?" spurgte hun og blev liggende på gulvet, hun satte sig kun svagt op og så op på ham. Hun kunne ikke fatte det. Stille og roligt så hun rundt i hulen. Hun satte en hånd for næsen, det var nu ikke den bedste lugt der var her. "lad mig komme tilbage til byen" sagde hun en smule beordrende til ham og rejste sig op. Hun så rundt efter et sted hun kunne komme ud efter. Hun var bare glad for at han ikke kendte hendes hemmelighed.
|
|
|
|
Post by murlocon on Dec 6, 2008 20:12:04 GMT 1
"ser du eftersom du udfordrede mig har jeg tænkt på det sådan du kan kæmpe for din frihed i en en mod en kamp vis du kan slå tre af mine mænd har du vundet din frihed vis ikke bliver du min slave" hvislede han koldt nogle mænd trak hende op at stå og tre mænd med skarpe spyd og sværd kom hen imod Murlocon
|
|
|
|
Post by Lilith on Dec 6, 2008 20:17:35 GMT 1
"okay, så" sagde hun stille og roligt og stod lidt og kiggede på mændene, hun lagde en hånd på sin mave og ømmede sig lidt. Hun så rundt på dem og sukkede lidt. Hun så ned af sig, hun kunne ikke kæmpe i denne skikkelse, men heller ikke skifte, da hun bare ville afsløre sig selv så. Hun stilte sig parat og håbede bare at hendes mave ikke ville stoppe hende og at hun vandt, hun ville gerne ud og ikke ende som hans slave, det var ikke til at tænke sig til. Hun sukkede så lidt igen.
|
|
|
|
Post by murlocon on Dec 6, 2008 20:19:43 GMT 1
"du starter" hvislede han og pegede på den der så midnst frygtindgydene ud han havde en kappe af drageskæld og det var tydeligt han var dragedræber han havde et langt spyd og et lille sværd skjold havde han ikke han var klædt i en læderrustning hvor der ikke viste nogen svagheder overhovedet med et brøl løb han mod hende med hævet spyd parat til at såre meget
|
|
|
|
Post by Lilith on Dec 6, 2008 20:23:59 GMT 1
Hun så hurtigt rundt omkring og så mod ham, hun sukkede lidt, det kunne godt være at hendes far havde trænet hende, men sikker i sine færdigheder var hun nu ikke. Hun sprang så op i luften og trådte ned på hans spyd, så det ville sætte sig ned i jorden. Hun løb så rundt om ham og strakte armene lidt. Hun holdt stadig fast i sin mave, hun vidste bare at der skulle mere til før hun ville forvandle sig til et dyr igen. Hun så op mod ham og håbede inderligt at hun vidste hvad hun skulle gøre med ham.
|
|
- hendes rigtige udseende, som ingen får at se.
