Den friske luft

[Lilith]

Lilith gik lidt rundt og gik ind i en gyde. "Herinde er hun" sagde hun højt, men med en hæs stemme, som en gammel kone. Hun forvandlede sig så tilbage og stod for enden af gyden, hun tog en kniv frem og tog den gammel kones tøj og tog noget af hendes blod som hun smurte på tøjet og smed ud af gyden, der stod noget på den. "Du får mig ikke" stod der på tøjet, hvorefter hun sprang op og fik fat i en stige for at komme op på tagene. Hun sad helt lydløst på taget og så ned i gyden, men var skjult af mørket. Hun så rundt på alle indbyggerne, som havde vendt deres blikket mod den mørke gyde.

[murlocon]

"FJERN JER" rungede hans stemme den var ikke høj men i alle ører var den lige høj han kiggede på tøjet "find hende" snerrede ahn koldt til sine mænd som ledte overalt han skar tøjer i stykker hun skulle ikke kunne bruge det "indbyggere find den pige til mig også led efter hende imorgen om en uge lige til i har hende fanget og tilkald mine mænd de vil altid være her" hvislede han koldt han havde en sær fornemmelse "jeg skal højere op" mumlede han til en af sine mænd han gik op ad nogle stiger og op på et tag

[Lilith]

Lilith hørte át han sagde noget med at skulle højere op. Hun så over på taget, som han stod på, hun sank en klump, hvad skulle hun stille op, for han ville nok ikke give op før han havde hende. Hun sukkede lavt for sig selv og rejste sig op i fulde højde. Hun havde det udseende, som hun havde haft fra starten af og så mod ham. Hun tog en rolig indånding og så ned på gaden, der var mange folk alt for mange folk til at hun ville bruge sin evne, der var jo ingen som måtte vide noget om hendes evner. Men hvis hun blev hans slave ville han nok finde ud af det på et tidspunkt, hun sukkede og så mod ham, men sagde ikke noget til ham. Han måtte selv få øje på hende eller også gjorde folkene det for ham.

[murlocon]

en lyd nåede hans ører "der er nogen på taget" først troede han det var ham de mente før han fattede at folk ikke kiggede på ham men på noget andet på nogle tage væk han sukkede en gang skulle han virkelig hoppe så langt "bloker alle udgange og stil jer op på tegene så hun ikke slipper væk" rungede hans stemme igen som stod han ved siden af dem han begyndte nu at hoppe fra tag til tag hen mod hende

[Lilith]

Lilith så mod ham, da han kom mod hende med et roligt blik, hun flyttede sig ikke rigtig ud af stedet. "Hvem siger jeg er den du tror" sagde hun helt roligt og så ned mod gaden. Man kunne ikke se mærket på hendes hals, da det var dækket af hendes kappe. "og hvorfor lige slave?" spurgte hun med et undrende blik mod ham, hun gik så langsomt bagude mod kanten af taget. Hun så sig over skulderen og alle de riddere der stod omkring, hun sukkede lidt, hvorfor ikke bare springe her og nu og slippe for det hele. Hun så mod ham og smilte glad til ham. Hun sprang så bagud ned på jorden, hun fik fat i væggen og ramte så nogle af hans ridderes hoveder, hvorefter hun løb videre gennem gaden.

[murlocon]

"i fjolser"snerrede han vredt dog havde nogen ventet på hun ville gøre det de greb fat i hende og holdt hende fast de ville ikke have deres huse brændt ned de vidste nemlig godt at Murlocon mente det seriøst og han havde gjort det et par gange nu allerede fordi nogle ikke betalte hans skat

[Lilith]

Hun rev armene til sig. "slip mig" råbte hun op, hun så op på himlen og så en fugl flyve forbi, bare hun selv var en fugl, så kunne hun flyve væk fra alle problemerne. Hn skulle bare have nogle vinger og så flyve afsted. "Lad mig være en fugl og lad mig flyve væk herfra" sagde hun med en bedende stemme. Hun begyndte så svagt at skinne og blev mindre, hun forvandlede sig ikke til en anden skikkelse af en person, men til en ørn og strakte sine vinger ud i luften. Hun så lidt rundt, mændene havde ikke længere fat i hende, for de var blevet helt stumme. Hun fløj så op i luften. "Jaa" sagde hun for sig selv og var oppe i luften, mens hun så ned på Murlocon, men hun havde det ikke helt godt, for det var hårdt at forvandle sig til et dyr, til et menneske var jo bare normalt for hende. Hun var cirka 20 meter over jorden.

[murlocon]

"stik dens vinger" hvilsede han koldt han var ikke ligefrem overrasket udenpå men inden i fløj tanker rundt hvordan gjorde hun det folk begyndte at kaste sten og andre skarpe ting de fandt på jorden selv kastede han og hans riddere knive efter hende "lad den ikke slippe væk" snerrede han koldt

[Lilith]

Lilith fløj lidt rundt for at undgå sten og andre skrape ting som kom mod hende. Hun så ned mod Murlocon og smilte et drilsk smil til ham. Hun så op mod himlen og fløj så langt op at de ikke ville kunne kaste op til hende. Hun nød den friske luft under hendes vinger, men hun havde en smule ondt i hovedet og maven, hun skulle nok ikke blive ørn for længe for ellers ville det nok bare tage meget på hendes krafter. Hun styrtede så ned mod Murlocon og hakkede ned i hans hovede for bagefter at forsvinde op i himlen igen.

[murlocon]

han undgik elegant hendes hak "skyd hende vis hun kommer for tæt på igen og jeg mener ikke for at dræbe skade jeg vil have min slave" hvislede han koldt og gik igen frem og tilbage hvad skulle han dog gøre lige nu skulle han skyde hende ned eller lade hende gå eller skulle han bare brænde byen ned

[Lilith]

Hun fløj op igen og landede på taget, det gjorde ondt på hende at være i denne skikkelse, men hvis hun blev sig selv nu ville hun blive fanget af hans mænd. Hun så ned mod folkene og lukkede øjnene, hun kunne selvfølgelig også vælge at flyve videre, men så risikere at hun forvandlede sig tilbage, imens hun ville være oppe i luftenen. Hun så ned på Murlocon og rystede lidt på hovedet af ham, hun blev dog siddende på taget, da hun lige skulle sunde sig lidt. Men efter noget tid spredte hun sine vinger igen og fløj op i luften igen, men hun landede efter noget tid så igen, men denne gang på kroens tag. Hun så ud over byen og så skoven. Der ville hun nok kunne gemme sig.

[murlocon]

"de herrer det ligner vist ikke vi har andet valg" hvislede han vredt "hør nu her unge ven vis ikke du viser dig for mig inden for 10 minutter og i sin egen skikkelse eller hvad du nu er og overgiver dig til mig vil jeg brænde hele denne by ned" rungede hans stemme han vidste hun ville høre ham det kunne ikke undgås "og nu venter vi her til hun kommer vis ikke hun har noget imod en brændende by og kro" hvislede han koldt og hans mænd grinte

[Lilith]

Hun strakte vingerne op i luften og blev højere, hendes skikkelse skiftede roligt om til et menneske. Hun havde ikke valgt at vise ham sit eget udseende for så havde hun jo stadig en chance for at stikke af. Hun så ned mod ham, men satte sig så ned på taget og dinglede lidt med fødderne. Hendes skikkelse var den han først havde set hende med. Hun så ned mod ham med rolige øjne. "hvad har du at sige, jeg lytter så længe jeg vil for det er jo mit valg og desuden hvorfor skulle jeg stoppe de i at brænde byen ned for de har jo sådan set forrædt mig ikke" sagde hun med en kold stemme og betragtede folket. Hun sad bare rolig oppe på taget og betragtede ham derfra. "Jeg kan jo altid flyve min vej, hvis det ikke passer mig mere det du siger" sagde hun med et smil mod ham, hun var ganske rolig og en smule kold overfor byen.

[murlocon]

"hør nu her lille frøken kroen vil blive brændt ned du vil blive jagtet til døde alt dette kan undgås vis du bare følger med mig" hvislede han koldt mod hende han vidste dog godt at vis først hun kom ind ville hun kun kunne komme ud via en af hans portaler da der var lagt en forbandelse over stedet

[Lilith]

"Okay" sagde hun kort og rejste sig op på taget, hun gik lidt frem og tilbage og smilte så til ham. "hvis du brænder kroen, skal jeg nok ikke stå heroppe" sagde hun roligt og så lidt rundt. Hun gik så ud til kanten og så over mod den anden ende. Hun lød så og havde en utrolig god balance, det havde hun fra at skulle gå rundt med alle de glas på en bakke. Hun sprang så over på det næste tag og satte sig ned, hun lagde armene over kors og så mod ham. Hun gabte lidt, det var trættende og hun havde stadig en smule ondt i maven.