Den friske luft

[Lilith]

Lilith gik gennem skoven med rolige skridt og så omkring, der var blevet mørkt for et stykke tid siden, hun havde et roligt smil på læben, hun var ikke bange for mørket, det var faktisk friskende luften fra den kolde nat. Hun var dog ikke iført så meget tøj, som hun kunne, hendes shorts var korte, men i stedet gik hendes støvler helt op, så man kun kunne se et lille stykke at hendes hud på benene. Over kroppen havde hun en kappe men den dækkede kun ned over hendes bryst, så maven var stadig fri, mn hun frøs overhovedet ikke. Det var bare dejligt at mærke luften mod sin hud. Oppe på himlen var stjernerne kommet frem og de var klare, der var intet som skjulte dem, ingen skyer intet simpelthen. Hun vidste egentlig ikke hvad hun skulle lave gik bare rundt mellem træerne og håbede ldt på at der ikke ville komme nogen.

- hendes udseende idag.

[murlocon]

Murlocon havde for en gangs skyld kommet frem fra ødemarken hvor hans riddere holdt til dog ville han ikke afsløre sig selv hanhavde en stor kappe omkring sig der dækkede hele hans krop hun hans øjne lyste lidt op så man kunne se at det var en person og for han kunne kiggede ud han kiggede sig hele tiden rundt for at sikre sig han ikke blev forfulgt

[Lilith]

Lilith mente at høre nogle skridt i skoven, men hun havde ikke tænkt sig at følge dem, det var ikke det hun var kommet i skoven for. Hun så bare rundt i skoven og nød freden, som endnu var der. Hun sukkede lidt, okay, hun ville faktisk gerne have noget at lave, for hun kedede sig og på kroen ville hun ikke være, det var kedeligt, selvom der altid var et nyt eventyr på kroen, når hun kom ind og stilte sig bagved disken. Hun fulgte så alligevel skridte og håbede bare ikke at det ville komme bag hende hvem det var, bare det ikke var nogle problemer hun ville møde, selvom det ville give hende noget at lave igen. Hun hoppede op i et af træerne, da hun så en skikkelse ikke langt fra sig. Hun fulgte den med øjnene, men kunne ikke se hvem det kunne være, for personen var helt dækket til, hun var lidt sukket og havde håbet at hun kunne se personen, før han eller måske hun gjorde, så hun var bare lidt forbedret.

[murlocon]

han hørte noget men ville ikke tage sig at det den der gemte sig kunne abre komme an han var helt ligeglad dog havde han sine sværd parat inde under kappen han fortsatte uden et ord men kiggede sig stadig over skulderen som om han frygtede noget ville ske men dog gik han bare videre lyden kunne være en spion for soldaterne så de ville komme løbend ealle kendte ham og der hang billeder af ham overalt som folk havde brændt ind i læder så det lignede ham lidt efter hvad han fik raporteret var der en dusør på hans hoved på 10.000 men han ville ikke skjule sig mere han trak kappen af sig og det viste så hans sande identitet

[Lilith]

Lilith hoppede hen i det næste træ og var nu lige ovenover personen, hun så ham tage hætten af og sparede øjnene op, hun havde da set hans ansigt før, men hun kunne ikke komme i tanke om hvorfra. Hun sprang så hen i det næste træ og var foran ham, han ville kun skulle kigge op for at få øje på hende. Hun trak hætten længere over hovedet, så man ikke ville kunne se hende. Men man ville godt kunne se at hun var en kvinde, da der var svært med så ldt tøj at skjule sine former. Lilith tog en stille indånding, satte sig til rette på grenen med fødderne over, så de hang ned mod jorden. Hun betragtede manden, men kunne ikke komme i tanke om hvem han var, men det var vel også lidt ligegyldigt nu. Så vigtigt kunne hans idensititet ikke være eller kunne den?

[murlocon]

han trak et af de fine blank polerede sværd op da han vidste der var nogen sværdet røbede alting det var kun ham der havde sådan nogle sværd da de var speciel lavet han kiggede rundt men dog ikke op da han ikke rigtigt regnede med at der ville være nogen oppe i træerne men hans sanser var skærpede og hørte hver en lyd

[Lilith]

Lilith så hans sværd, men tænkte ikke over det, da hun først begyndte at fløjte, så han måske ville se hende. Hun flyttede sig så over til et andet træ. Hun mente jo nok at hun havde set ham før. Det var vist noget med at han var bandeleder for noget, men det tænkte hun ikke på. Hun kedede sig og ville bare have at der snart skete noget. Hun hoppede over ham og over i et andet træ. På vejen smed hun kappen ovenpå ham og der kom et lille fnis fra hende, men det gav bare genlyd i skoven. Hun kom så ned på jorden og stod bagved ham, men et stykke fra for han havde jo stadig sværdet i hånden.

[murlocon]

inden kappen ramte flænsede han det med sit sværd så kun stykker ramte ham han kiggede sig rundt og fik øje på en han kastede hurtigt to knive mod hende en mod maven og en anden mod hende ben han skulle lige 'snakke' med hende og med det mente han at han kedede sig og ville have sjov ud af hende

[Lilith]

Hun så knivene komme mod sig og drejede rundt og greb den ene kniv på bladet, hun kunne godt forsvare sig, den anden fortsatte ind i tæet bagved hende. Hun viftede lidt med kniven og kastede den så op i luften, så den sad fast i en gren lige over hende. Hun så på sin kappe, den var helt ny, hvorfor havde han nu gjort det. Nu stod hun kun i korte shorts og en lille top, hun lagde armene omkring sig for at varme sig lidt. Nu kom kulden ind mod hendes hud og den var hun ikke forbedret på. Men hvis hun nu kæmpede ville hun nok få varmen. Hun dækkede sin krop både for at få varmen og så ville hun heller ikke stå med så lidt tøj overfor en mand.

[murlocon]

"du har ikke så gode odds mod mig jeg har dræbt op til mange personer du vil ikke være speciel" sagde han roligt og hoppede selv op på et træ hant rak hurtigt en ny kniv men kastede den ikke det var næsten synd for hende at dræbe hende men alligevel så havde hun jo på en måde angrebet hende og vis hun overlevede kunne hun jo fortælle vagter om at han havde været herude og så ville der bliver overfyldt så ville han ikke kunne snige sig ind i landet mere

[Lilith]

Hun så ned på sin kappe og kiggede op på manden, hun sagde ikke noget, men hoppede op i træet over sig, så hun var på højde med ham, hun lod hånden finde knive hun lige havde kastet, hun havde godt nok nogle våben på sig, men dem ville hun gemme, hvis der nu skulle komme noget, som ville have at hun skulle age dem frem. Hun så mod ham. "jeg har da intet sagt om at jeg er speciel" sagde hun med en hel rolig stemme også selvom hun vidste at det ville ende i en kamp og flere skader. Hun håbede bare ikke at hun tog fejl ved at følge ham. Hun så lidt rundt i den mørke skov, men der var ikke andre end dem, så hun var alene med ham.

[murlocon]

"når men jeg skal videre så dette skal abre overståes" sagde han roligt og kastede kniven med utrolig fart og kraft mod hendes bryst han hgoppede hurtigt ned på jorden ahn var bedre i kamp på jorden men det vidste hun jo ikke og han vidste også han ville vinde denne kamp hun lignede ike den fødte kæmper men ham var jo anderledes

[Lilith]

Hun sukkede lidt, da kniven kom mod hende, hun så lidt omkring og greb fat i en gren over sig og svang sig op på den. Hun kastede så den anden kniv mod hans skulder i håb om at den ville ramme ham. Hun hoppede så videre mellem træerne og håbede lidt at han ikke ville følge hende, men hvis han ikke gjorde det gjorde hun nok, for hun ville gerne have sin kappe tilbage eller bare pengene til den igen. Hun overvejede lidt at blive en anden, så han ikke ville kunne genkende hende, men så igen, ville han nok bare finde ud af hvem hun var, hvis han så hende, for der var jo ikke andre end dem i skoven.

[murlocon]

han greb hurtigt kniven da den kom mod ham og rystede svagt på hovedet hvem troede hun hun var stille sig op imod ham "du har valdt det forkerte tidspunkt at angribe Murlocon" snerrede han det der 3. persons snak havde han meget for vane med han overvejede at tilkalde nogle folk men så igen gad han ikke han blev stående på jorden uden at bevæge sig men fulgte hende med øjnene

[Lilith]

Hun kom ned på jorden og så lidt rundt, hun fik hurigt øje på ham og forsvandt så igen op i træernes skygge. Hun skulle være blevet på kroen og have moret sig med gæsterne, måske endda smidt nogle af dem ud fordi de var for fulde eller drille mændene. Hun holdt øje med ham, hvorfor stak hun ikke bare af, for han ville nok ikke følge hende, det var hun ikke værdi nok til i hans øjne. Hun gyste lidt over det han sagde og fniste så over den måde han sagde det på. "sikke høje tanker De har" sagde hun med et smil, men stemmen kom ikke fra et bestemt sted i skoven, den var flere steder omkring ham. Hun vidste ikke rigtig om det var klogt at blive så tæt på ham, hvad hvis hun kom til skade, så ville hun jo først rigtig få problemer med ham.