Kedeligt

[Demitria]

Demitria gik rundt nede ved havnen i landet i midten. Hun kede sig og havde intet at lave. Hun havde riddet herhen for Diablo kunne ikke sejle da havet snart ville være dækket af is. Hun savnede havets beroligende bølger, men det var kun i vinteren det måtte hun jo lige overleve.

[Shadow]

En kold skikkelse gik gennem gaden mod havnen, personen tog ikke engang hensyn til de folk som var på gaden, flere af folkene kiggede irreteret mod skikkelsen og råbte efter personen. Men det stoppede ikke hans vandring. Man kunne ikke se hans hovede, da hætten var trukket godt over. Han blik var bare vendt mod jorden og han tænkte ikke over alle dem som han gik ind i. Han gik bare målrettet mod havnen, hvor han først rettede blikket op og så ud over det store hav. Et svagt smil bredte sig over hans læber, han kunne nu godt lide synet. En mand kom hen og tog fat i hans skulder og vendte ham om. "Se dig dog for, men det er forsent for du gik ind i den forkerte personen" sagde en ru og kold stemme, manden holdt fast i Blake's skulder, men han gjorde ikke noget. "Sig noget" sagde manden efter lidt tid, men Blake var stille og ignorerede lidt at manden havde fat i ham. Manden løftede ham op i kraven og fik nu øjenkontakt med Blake. Hans øjne var kolde og skræmmende. Manden virkede ikke som en der ville give op, men hustigt fik han sat ham ned. "Undskyld de må ikke gøre noget, jeg smutter hurtigt igen" og væk var manden. Blake vendte blikket om mod havet igen, og kiggede bare ned i vandet. Han sagde stadig ikke noget.

[Demitria]

Demitria så en underlig dreng der havde fået en stor voksen mand til at skynde sig væk. Hun gik med rolige skridt hen imod ham. Hun havde sit normale tøj på. En nedringet skjorte, Sorte 'stramme' busker, et par bælter, sorte sørøver støvler og en sort læder jakke. "Goddag" sagde hun og smilte, hun var pirat, men derfor kunne hun jo godt være sød alligevel.

[Shadow]

Blake rettede blikket op, da han hørte nogen komme gående mod sig. Han vendte sig ikke om, men kiggede bare ud over havet, så meget som det nu var muligt, for hætten skyggede en del for hans udsyn. Smilet på hans læber forsvandt stille og roligt og han vendede sig om mod personen, han så stadig ned i jorden, derfor fik han først øje på sørøver støvlerne, det fik smilet frem på hans læbe. Hvis han ikke havde hørt hende sig noget, ville han først have troet at det var en mand, men nu da han hørte stemmen, vidste han med sikkerhed at der var en kvinde. Han rettede blikket op, men lod hætten sidde, så man kun kunne se hans mund, hvor det lille smil var på. Hans øjne betragtede hende så meget som det nu var muligt. Han studerede hende før han havde tænkt sig at svare. "Goddag" sagde en kold stemme, den var hverken høflig elle hel ond, et sted imellem måske. For bare fordi hun var en kvinde skulle han jo ikke være overhøflig.

[Demitria]

"Hvad laver du her?" spurte hun og studerede ham grundigt. Hun rev hurtigt hans hætte af så hun kunne se ham ordenligt. "Du ligner sQ da mere en regnbue fisk end en bandeleder" sagde hun og grinte. "Havet er smukt ikke sandt?" spurte hun og sukkede for sig selv, hun elskede havet af hele sit hjerte.

[Shadow]

Han var lidt ligeglad med hvad hun sagde og smilte bare lidt over hende, han fjernede så håret fra sit blik og så lige på hende med kolde øjne, de sagde ikke noget om ham. Han stak så hænderne i lommen og ville ikke rigtig svare på det første spørgsmål, det ragede ikke hende noget som helst. Håret blæste lidt i den kolde vind, som var kommet mod land. Vinden lavede bølger i vandet, han smilte lidt over det. "hvem har sagt jeg er bandeleder?" sagde han kort og koldt. Han tog hætten på igen, han vendte blikket den anden vej og ignorerede hende lidt. Bølgerne slog mod kajen og noget af vandet kom op på jorden. Han stilte sig ud til kanten og så ned i vandet, det var ham lidt ligegyldigt det hele. Hendes spørgsmål gjorde ham ikke noget, det rørte ham næsten ikke. Hans hjerte og personlighed var bare koldt lige nu. Hans fødder var helt henne ved kanten, få centimeter mere og han ville ryge i vandet, men det ville ikkeske også selvom hun ville skubbe ham i.

[Demitria]

"Alle bandeledere ligner regnbue fisk" sagde hun og grinte. "Og du er ingen undtagelse lille ven" grinte hun og satte sig ned og lyttede til bølgernes brusen. Vinden fik hendes hår til at bølge let og vandets brusen og bølgernes klang når de ramte kajen beroligede hende meget og hun smilte, havet havde været hendes ven i mange år og sådan en ven skulle man ikke smide fra sig, for man skulle nemlig have respekt fo rhavet inden man mødte det.

[Shadow]

Han vendte hovedet og blikket mod hende, efter at have været fæsnet på havet. Han smilte bare rolig og var stadig lidt ligeglad. Han satte sig så ned på kanten og lod igen blikket vandre ud på havet og følge dens bølger. "Bandeleder er jeg ikke, der tager du fejl" sagde han med en koldt smil på læben og så ikke mod hende. Han så lidt på hende og betragtede hende roligt. "troede ikke kvinder ville godkendes som pirater" sagde han med en koldt smil på læben, og så ned i på bølgerne som slog mod kajen og fik vandet op mod dem. blake lyttede til at dem som gik forbi på havnen. Han smilte lidt, der var mange denne dag, så han kunne ikke gøre noget, for ingen skulle vide hvem han var eller hvad han var, medmindre at han selv ønskede det selvfølgelig, og det var nu engang op til ham.

[Demitria]

"Jeg er heller ikke nogen aldminelig pirat, har du nogen sinde hørt om pirat skibet Es El Diablo? spurte hun og åbnede stille øjne. Hvis du ikke har så er jeg kaptain der og jeg er stolt af det" sagde hun og smilte. Hun havde på en måde arvet skibet efter sin far og hun elskede det, selvom det var lidt underligt man kunne da ikke elske en død ting, men hun havde både gode og dårlige minder med det.

[Shadow]

Han så over på hende og trak bare koldt på skulderne, det var han da lidt ligeglad med, han rejste sig op og så ned på hende, han lagde en hånd på hætten og hev den længere ned. "Det kan godt være" sagde han koldt og vendede rundt og gik langs med kajen. Han havde stadig et lille smil på læben, men det var nu blevet mere lumsk, hvad mon han havde i tankerne, det kunne man jo aldrig vide. Han tænkte ikke over, at hun prøvede at være venlig og måske ville føre en samtale, det var ikke lige det han havde lyst til denne dag. Han skulle jo videre med det hele. Kaptajn, det kunne godt være at hun var det, men derfor var han ikke høflig, han havde heller ikke hørt om kvindelige pirater. Han stoppede op og så tilbage mod hende. "troede kvinder bragt uheld, når de var ombord på et skib" sagde han koldt og der var en hånlig undertone i det han sagde.

[Demitria]

"Det troede Gråskæg, du ved ham der plejer at plyndre her, men vi fik ham hurtigt på andre tanker. Hvis jeg nu bare kunne huske hvor det var vi begravede hans krop" sagde hun og grinte. Hun var vant til at folk ikke regnede hende for noget, men det var hun ligeglad med hendes liv var ude på havet ikke herinde på landjorden med landkrabberne.

[Shadow]

Han så med smil mod hende, hun virkede ikke som en som hurtigt blev provokeret, det var da meget godt i forhold til alle de andre han havde mødt på sin vej. Blake så op mod gaden med et roligt blik i øjnene, men der var stadig noget koldt over det. Der var ingen personen som så på ham. Han var nu kommet et godt stykke fra hende. "Furuchigu" sagde han lavt for sig selv og så forsvandt han fra stedet og dukkede op lige bagved hende. "det er sikkert rigtig og havet er skam skønt" sagde han med en hviskende stemme ind i hendes ører. Et lille smil bredte sig på hans læber og det forsvandt ikke bare sådan. Han gik så den modsatte vej efter han havde hvisket det til hende. Smilet forsvandt ikke og øjnene var bare stadig gemt under hætten, imens han gik mod gaden.

[Demitria]

"Magikere er sandelig blevet dumme" sagde hun højt og grinte. Hun kendte godt til magi, hendes ejet skib var magisk og det havde hun aldrig glemt for det havde hjulpet hende mange gange. Hun smilte for sig selv og lukkede øjne for at høre til havets stille sang.

[Shadow]

Han stoppede op og så tilbage mod hende."hvis du siger det så ja" sagde han bare med et smil, han lod sig ikke provokere af hende, han smilte bare over det hun sagde. "Men det er kun halvt så dumme som pirater" sagde han roligt og koldt, men gik stadig mod gaden. Han tænkte lidt over hvem han ellers kunne støde ind i. Han gik som før han kom mod havnen, gik bare ligeud og ignorerede alle de råb, som kom efter ham. Han grinte lidt over det, og synes at mærke at nogen fulgte efter ham, han vendte sig om og smilte stort. "nej, er det jer igen, vil I så have hævn denne gang" spurgte han med et smil og betragtede de fem fyre som var samlet omkring ham. De gik mod ham, men stoppede så. "Nå I har ikke glemt sidste gang kan jeg se" sagde han koldt og ligeglad.

[Demitria]

Demitria rejste sig og gik hen imod de fem fyre der havde samlet sig omkring ham. Hun trak sin 'pistol' og pressede den imod nakken af den største af fyrene som hun gik udfra var lederen. "Så nu tror jeg at i er færdige, kan i nu være søde at gå videre?" spurte hun iskoldt og kiggede på fyrene med gennemborende øjne. Drengene skyndte sig hurtigt væk. Hun satte 'pistolen' ned i bæltet igen, hun havde tiltrukket lidt for meget opmærksomhed for hun kunne mærke alle folks undrende øjne. Hun gik stift videre uden at kigge til siden.