enjoy

[Demitria]

"Du kan godt glemme det, den dør giver sig ikke uden jeg låser den op" sagde hun og rejste sig op og børstede sit tøj fri for støv og hvad der ellers skulle sidde af snavs. "Så stop med at opføre dig som en lille dreng og tag lidt ansvar for dine handlinger" sagde hun og satte sig på sengen.

[desmon]

"hør nu her din tøjte giv mig nøglen eller sskal jeg tage den med magt" sagde han igen koldt og følelseforladt og gik hen imod hende vis ikke hun av hamd en ville han sådan set bare tage den han vidste jo også han var fysisk stærkere end hende og vis det stod til ham kunne hun sådan set bare dø

[Demitria]

"Du kan jo bare prøve det er kun mig der kan låse den dør op og jeg vil ikke låse den op før imorgen tidlig så sæt dig og slap af" sagde hun og virkede helt rolig. "Så lad være med at hidse dig sådan op og tag ansvar for de ting du laver Desmon" sagde hun og glattede kjolen lidt ud.

[desmon]

han kiggede koldt på hende og gik hen til væggen "måske kan døren ikke åbne men det kan væggen vel godt" sagde han koldt og følelsesforladt og begyndte at sparke på væggen og han kunne godt mærke den gav sig selv om det gjorde ondt i hans skulder når han sparkede på grund af at hun havde skudt ham

[Demitria]

Hun tog en pistol frem og skød ham i benet. "Så nu bliver du her ellers skyder jeg dig også i det andet ben og i din skulder" sagde hun og gik hen og forbandt hans ben der hvor hun havde skudt ham. "Så nu bliver du her til i morgen tidlig" sagde hun og skubbede ham tilbage i sengen.

[desmon]

han faldt lidt sammen da hun skød hende "det der var en fejl" snerrede han emre vredt end nogensinde han søjne lynede af vrede og foragt til hende han rejste sig hurtigt op fra sengen slog hårdt hendes 'pistol' ud af ehndes hånd og trak en hånd om hende hals og kastede hende op ad væggen stadig med sin hånd om hendes hals og han begyndte derefter at kvæle hende

[Demitria]

Hun grinte bare selvom det gjorde ondt. "Såså Desmon nu skal du nok komme ud" grinte hun og fik efter meget besvær ham væk fra skibet og tilbage til byen igen, selvom hun sørgede for at skjule deres fodspor.

Tre Dage Efter

Demitria havde skillet sig af med barnet og havde plyndret. Hun havde tænkt sig at overraske Desmon lidt, hvis han overhovedet kunne blive overrasket. Nogen af hendes pirater fulgte hende op til pirat slottet belæsset med kister fyldt med guld og alt mulig andet. HUn havde sit sædvanelige tøj på og vagterne lod dem bare gå ind da de vidste at de sagtens kunne dræbe dem hvis det var det. Hun gik direkte ind i tronsalen hvor hendes pirater satte kisterne hvorefter de gik ned til deres skib dog ventede de med at sejle for de ville nemlig gerne se hvad der ville ske og hvordan Desmon ville reagere på det. Desmon ville have fået en søn, men det var forsent nu så det var syndt for ham.

[desmon]

efter noget tid kom en pirat op og fortalte at Demitria havde været der piraten opfordrede til at jagte dem "nej lad dem bare løbe og lad være med at jagte dem mere de har fået deres retmæssige straf" sagde han koldt han havde noget sort tøj på som dækkede hele hans krop han havde ladet sit hår vokse som det ville de sidste par dage og det så egetnlig okay ud han gik ned i tronsalen og fandt kisterne han åbnede dem dovent og så det var diamanter "tak Demitria" sagde han koldt og gik igen nu havde han endnu flere penge og takket være Demitria men han var lidt ligeglad der hvor hun havde skudt på ham var næsten healet igen han gik ud fra slottet og ned i byen for at se på noget han gad købe

[Demitria]

De sejlede ikke endu da Demitria stadig havde noget at gøre når natten faldte på, men der var stadig lang tid til da solen stod højt på himlen, så de kunne lige så godt slappe af alle sammen og de fleste gik ind i byen, men Demitria blev siddene på rællingen og kiggede bare tomt ind i byen og tænkte sin plan igennem flere gange for at sikre sig at det hele var planlagt til sidste detalje.

[desmon]

han så godt op til flere af Demitrias pirater i byen han stoppede en af sine pirater i at angribe dem både fordi de var for mange og fordi de ikke var udstødt mere han kiggede på nogle ting men gad ikke købe noget hans skattekammer var snart fyldt op og han overvejede at bruge det hele på et angreb på Dark elelr Light eller begge

[Demitria]

Aften sænkede sig langsomt over byen, alt for langsomt for Demitrias smag da hun bare havde siddet på rællingen og ventet på at det blev mørkt og Desmon ville gå i seng og sove så Demitria kunne komme igang med sin plan som hun havde tænkt igennem flere gange idag og havde finpusset den meget så den var perfekt.

[desmon]

Desmon gad virkelig ikke at gå tilbage til slottet og han gad heller ikke være konge idag han lignede heller ikke Desmon så folk genkendte ham ikke han havde også taget sort pirat tøj på så han bare lignede en pirat han besluttede sig for at han hellere måtte sove på kroen for at bevare illusionen han gik træt hen imod kroen

[Demitria]

En af Demitrias pirater havde set Desmon gå hen imod kroen og de grinte bare og Demitria og hendes pirater sneg sig uset, ved hjælp af nogen af Demitrias spioner ind i stortsalen. De bar hver en bylt og i Demitrias lå noget dyreblod og den døde baby. De begyndte at skrive på væggene og loftet med blod. Hun lagde babyen på tronstolen hvorefter der blev sprøjtet blod på stolen. Da det hele lignte noget skrækkeligt listede de uset tilbage på skibet. Demitria havde fået endu en del af sin hævn så nu var der kun lidt af hævnen tilbage.

[desmon]

han nåede ind i kroen og gik ud af bagdøren han følte sig forfuldt og gik hen til en pirat han kendte han ville have farvet sit hår af ham han kunne gøre noget ved det han vidste ikke hvad han gjorde og ville ikke vide det han gjorde sit bedste han haved nu helt sort hår og sort tøj som ikke lignede noget han ville gå med da han havde fået det til at se grumt ud han fik også klippet sit hår så det blev kort på en anden måde han gik så tilbage i kroen og ud igen som om han bare havde været derinde for at få noget at drikke

[Demitria]

Da Demitrias pirater havde lagt sig til at sove lidt gik Demitria ind på kroen og folk var heldigvis for fulde til at bemærke hende. Hun satte sig hen ved et ledigt bord og trommede let med fingrene på bordet og kiggede sløvt på de andre gæster da hun ikke havde andet at lave overhovedet.