enjoy

[desmon]

deres hær ankom få minutter efter men de nåede dog ikek at se deres skib men Desmon tænkte på at det var nok sådan de kom omkring han tænkte sig om et øjeblik "vi ahr alle deres fartkrystaller vi fik dem da vi borede så alle mine bedste skibe med mine mest loyale mænd skal i vandet jeg vil skaide på om isen er frosset fast bare gør det og så skal vi nok sotppe dem vis de er drevet til søs" snerrede han vredt og begyndte at gå tilbage til kroen for at få noget at drikke

[Demitria]

Demitria og alle de andre havde tænkt på måske at skifte tøj så de lignede aldminelige landsby folk. Alle syntes at det var en god ide så alle skiftede udseende og tøj. De dækkede deres skibe til så de lignede aldminelige skibe og slog deres tælte primitivt op og lavede små bål rundt omkring som om de var små familier.

[desmon]

"undersøg alle og jeg mener alle" råbte han tilbage til dem han var stadig lidt små sur eller rettere sagt han glødede af raseri over at hun igen var sluppet væk men mest af alt hun var i live han næsten smadrede døren da han smækkede den op og satte sig ned det sted han havde forladt det denne gang stoppede alle samtaler og de fleste forlod kroen

[Demitria]

De havde besluttet sig for at forblive i landsby rollen da de kunne narre folk ved det. Demitria havde fået nøddebrunt hår og brune øjne. Hun havde en kyse på og en bondekone kjole med forklæde. Hun talte lavmælt med en pirat og gik derefter tilbage til sit telt og begyndte at lave mad som om hun var en bondekone, selvom ryggen gjorde ondt hver gang hun bøjede sig eller satte sig.

[desmon]

hans soldater var igang med at laste et skib kunne han se det var vel det første hold der skulle afsted han voervejede at eskortere det og finde Demitria han resjte sig op og gik hen til hans skib alle hans besætningsmedlememr var der de havde allerede gjort klar til at sejle da de kendte Desmon de tod afsted lige bagved det andet skib de nåede til en ø der var bål ved de lagde anker der og kom ind til øen de var menge mænd ihvertfald flere end de var der han ville ikke tage nogen chancer "dette er Desmon jeg vil gern have at i finder alle jeres kvinder og kommer hen til mig vi er igang med at finde oprører vis i nægter tager vi dem selv" råbte han koldt ud over øen som en kold brise

[Demitria]

Alle kiggede underligt på ham som om de ikke forstod hvad han sagde og det var med i deres rolle de skulle lege nogen fra udlandet der ikke kunne forstå deres sprog eller noget som helst. En mand kom hen og spurte Desmon hvem han var på et andet sprog som Desmon sikkert havde lært at tale da konger skulle kunne tale mange sprog.

[desmon]

Desmons vrede nåede snart et højdepunkt og han ville nok snart eksplodere han forklare så roligt som muligt hvilket var næsten en råben at de var igang med at finde oprører og vis ikke de selv udleverede kvinderne ville de selv finde dem derefter kastede han manden væk og sendte alle sine soldater ind i lejren ham selv begyndte også at lede efter kvinder fandt de nogen slog de dem hårdt i ryggen dem der måske lød som om de var blevet skudt blev kastet ind i skibet og bundet

[Demitria]

Alle kvinderne skreg da de havde fået besked på at gøre det. Demitria havde gemt sig helt væk imens de andre kvinder gjorde det samme. Mændene begyndte at råbe op om at alle kvinderne havde ringe i ryggen da det var skik i deres religion. Demitria gemte sig helt afvejen så der ikke var nogen der kunne se hende, men hun kunne se og høre dem.

[desmon]

Desmon blev så vred over alting at istedet for at lede efter kvinder trak han abre sit sværd og begyndte at hugge folk ned men kun mænd og nogle enkelte kvinder han var ligeglad med at de også havde våben han kunne sagtens slagte dem alle sammen men han var ikek så blind af vrede at han ville glemme forsvar

[Demitria]

Folk begyndte at bede om nåde og spørge hvorfor de skulle lide sådan når de ikke havde gjort noget. Det var selvfølgelig kun skuespil, men det så ægte ud og Demitria så og hørte alt hvad der skete og det smertede hende lidt at se nogen af sine kammerater ligge døde, men sådan var livet.

[desmon]

Desmon var lidt ligeglad med at de tiggede og bad det gjorde det bare lettere for ham at dræbe dem han fik snart dræbt en hel del og hans tøj blev ldit rødt af alle dem han huggede ned dog fortsatte han til der ikke var flere der stod op så vendte han sig mdo sine pirater som også havde trukket våben "genenmsøg det hele alle buske træer alting" råbte han og alle gik igang med at lede

[Demitria]

"Hvad er det du leder efter Desmon?" spurte hun med sin normale stemme og rejste sig op fra sit skjulested. "For jeg står lige her og jeg er lidt ligeglad med om du slår mig bevidstløs eller piner og plager mig for jeg er træt af hele tiden at gemme mig bare for at se dig smadre det hele."

[desmon]

da hun sagde noget trak han hurtigt sin 'pistol' og gik næsten helt hen til hende "denne gang skal jeg sørge for at du dør helt" snerrede han vredt og skød hende i skulderen "og dit barn også" hvæsede han han ladte sin 'pistol' igen og sigtede mod hende mave men han ville faktisk ikke skyde hende mere det var emre smertefuldt for hende at dø alngsomt

[Demitria]

Hun faldt ned på knæog tog sig til skulderen. "Gør det bare, dræb mig så for du det vel bedre med dig selv" hvæsede hun og skíftede udseende til sig selv igen. "Jeg er ligeglad jeg har lidt nok" sagde hun og kiggede ned i jorden, hun var snart godt træt af ham han havde været en torn i øjet på hende længe nok.

//Du må ikke dræbe hende//

[desmon]

han gik hen til ehned og satte pistolen for hendes pande "ser du du troede du havde en trumf ved at du bar mit barn men ved du hvad børn rager mig en skid for min skyld kan du føde barnet kvæle det give det til mig for så dør det alligevel vi er blandt pirater vlodtagning er en del af vores hverdag så det kan du heller ikke vinde på du har intet derfor vil jeg lade dig lide indtil du dør ved siden af alle dine pirater som også er døde nu" sagde han koldt og grinte meget isnende han sparkede hende en gang i hovedet og vendte så rundt for at gå

//bare rolig havde jeg heller ikke tænkt mig//