enjoy

[Demitria]

Han gispede da hans hjerte blev gennembordet og hans øjne blev hvide og tomme. Han mund stod åben og der væltede blod ud af den. "Hvorfor skal jeg også altid have problemer?" spurte Demitria sig selv og gik ind i teltet igen. Hun lagde sig på sengen og prøvede at sove igen.

[desmon]

han ahvde fået skiftet tøj han lignede nogenlunde sig selv igen hans hår havde han klippet så han ligenede sit gamle jeg igen han gik forbi nogle vagter "jeg tager en patrulje med ud for at fange Demitria denne gang lykkedes det måske" sagde han koldt han havde næsten allerede glemt hvad der var sekt sidste gang han havde været der

[Demitria]

Demitria kunne ikke sove og sad istedent for i stolen og legde lidt med sin 'pistol'. Hun tænkte lidt på om Desmon kunne finde vej tilbage, og så slog en tanke ned i hende. Der var jo fodspor inde i skoven fra hvor Desmon havde gået. Men hun tænkte at han sikkert ikke tænkte på den mulighed. Men alligevel slog hun alarm og alle i lerjen fandt deres våben frem parat til kamp. Selv rettede hun sine pistoler imod telt åbningen.

[desmon]

Desmon ahvde samlet næsten en hel hær på omkring 200 stykker som fulgte bag ham han kiggede ned i jorden da han ikke var ret glad han fandt nogle fod aftryk på stien de plejede ikke at være så skødesløse men det var deres første spor i måneder så de fulgte dem til sidst fandt de også en hel masse telte de gemte sig og omringede alle teltene vis der var nogen der kom ud ville de se dem

[Demitria]

Demitria bemærkede godt at Desmon havde omringet dem og tænkte på om Tia måske ikke kunne skræmme dem lidt med sin drage. Og rigtig som hun troede steg Tias drage op fra jorden som om den aldrig havde været der. Den begyndte at spy ild og åd et par af Desmons mænd.

[desmon]

"dræb den" råbte Desmon et par drage dræbere var komemt med og havde allerede omringet dragen og begyndte at tvinge den tilbage de var hurtige nok til at ungå dens ild og mund og de kastede knive som gik igennem dens tykke skæl resten af hans mænd begyndte at løbe idn i teltene og slås mod piraterne derinde Desmon vidste hvor Demitrias telt var men han tænkte på at hun nok ventede på ham han tog en død pirat og brugte ham som sjold og gik så ind i teltet

[Demitria]

Tia bemærkede godt at nogen prøvede at dræbe hendes drage og gik derfor til modangreb og begyndte at dræbe dem. "Hvad vil du mig?" hvæsede hun og kiggede på ham med gennemborende øjne. "Jeg har intet gjort dig" sagde hun vredt og rettede pistolerne imod ham.

[desmon]

"jeg vil have dit tilbage på slottet" sagde han go holdt en lille pause "og derefter vil jeg holde en offentlig henrettelse så dig og alled e piraterne der bliver fanget her dør så vi slipper af med vores lille oprør og lader alt blive stille og roligt" sagde han koldt og trak sin egen 'pistol' men gamte sig stadig bag manden

[Demitria]

"Jeg vil med glæde se hvordan det bliver stille og roligt efter jeg er død og enda når jeg er gravid, folk ville begynde at lave oprør imod dig i mit navn" sagde hun og grinte. "Og sidst jeg så efter elskede du mig, har jeg ikke ret?" spurte hun og smilte skævt til ham som om der slet ikke var kamp udenfor hendes telt eller noget.

[desmon]

han kastede liget væk fra sig han ahvde rettet sin 'pistol' mod hende "vis du overvejer noget så ahr su snart et hul der hvor hjertet var vis du da nogensinde har haft et" snerrede han vredt vis hun rykkede sig ville han skyde hende også selvom der ville koste hende livet de kunne bare begrave hedne her ingen ville finde ud af det

[Demitria]

"Hvad skulle jeg overveje?" spurte hun og grinte. "Lige nu står en manden som elsker mig overfor mig og truer med at dræbe mig, det lyder lidt dumt efter min mening" sagde hun og grinte. "Og især når jeg går rundt med hans barn" sagde hun og grinte igen. Hun lagde sin 'pistol' ned på sit lår og smilte bare overlegent til ham.

[desmon]

"pas nu på hvad du siger for det kan meget nemt blive det sidste du siger" saged han koldt og gik hurtigt hen og tog hednes 'pistol' "desuden elsker jeg dig ikke vis ikke jeg havde sagt det mon så ikke jeg var død men jeg syntes selv jeg skuespillede ret godt" sagde han koldt og for en gangs skyld smilte han

[Demitria]

"Er du nu sikker på det?" spurte hun og grinte. "Tjaa, det kan vi jo kun gætte os til" sagde hun og grinte. Hun tog en anden 'pistol' frem og pegede på ham. "Jeg har altid ekstra i nærheden" sagde hun og grinte. "Men hvorfor komme hele denne lange vej bare for at fange mig?"

[desmon]

da hun trak den anden skød han så den næsten snittede hende "ikke rør dig" snerrede han vredt han ville ramme hende vis hun prøvede på noget igen "om få minutter vil dine mænd være dræbt og så vil det være 175 mod dig" sagde han koldt og viste ingen tegn på følelser for hende da det ville svække ham

[Demitria]

Hun mærkede at blodet begyndte at pible frem og skar bare en enkelt grimasse. "Det ved jeg...Det er derfor jeg har bueskytter gemt i skoven" sagde hun og grinte stort da hun hørte lyden af skrig og pile der blev fyrret af. "Så skal vi ikke bare stoppe mens legen er god? Eller vil du abselout lide nederlag?" spurte hun og smilte sødt.