enjoy

[Demitria]

Demitria havde været vågen hele natten og lignede en der godt kunne trænge til en ordenlig nat søvn. "Han må gerne snart vågne" mumlede hun næsten lydløst og skjulte et gab bag håndryggen, hun var træt og vill bare have ham væk hurtigst muligt, han havde ikke mere at gøre her.

[desmon]

han blev nød til at sige noget til hende og han vidste sådanset godt hun var vågen "tag med mig tilbage til slottet alt er tilgivet" sagde han i en utrolig fart da han bare ville have det overstået han regnede ikke med hun ville sige ja men ellers måtte det vel være sådan han kunne jo ikke ændre på det

[Demitria]

Hun kiggede undrende på ham, hvorfor ville han lige pludselig have hende med tilbage. Hun så mistroisk på ham. "Og hvorfor skulle jeg tro på den mand der gjorde mig gravid og skadede mit skib grundigt?" spurte hun hårdt og kiggede på ham med kolde øjne.

[desmon]

"netop fordi jeg gjorde dig gravid ser du når har gjort dig gravid fortjener barnet vel at vi bor ordenligt os begge to det er upassende vis ikke vi bor samme sted og fordi...." han kunne ikke få de sidste ord til at forlade hans læber han havde altid beundret Demitria ja man kunne næsten sige elsket hende

[Demitria]

"Hvad er det du siger Desmon? Er du ved at være blød?" spurte hun og fik et drilsk glimt i de ellers tideligere matte mørke øjne. "Er du Forelsket i en kvindelig pirat?" spurte hun drilsk og grinte, det lignede godt nok ikke Desmon det her, men hun kunne ikke helt finde ud af om han mente eller om han bare lavede sjov med hende.

[desmon]

han svarede hende ikke da han ligesom følte der ikke behøvede at blive sagt mere han rejste sig tværtimod sig op trak en hætte op så hans ansigt var skjult "bare rolig folk vil ikke kunne kende mid sådan farvel Demitria" sagde han roligt og vendte sig så om for at gå uden at give hende et eneste blik

[Demitria]

"Vi ses" mumlede hun trist. "Skræk øje følger dig væk herfra" sagde hun trist, hun havde virkelig lyst til at tage med ham, men hun kunne vel ikke lade folk inde i byen se at hun var gravid det ville være for pinligt da folk jo engang troede at hun var en stolt pirat der aldrig ville blive gravid. Ude foran hendes telt stod der en gammel mand med klap for øjet og ventede på Desmon.

[desmon]

"jaja sikkert" mumlede han og gik ud af teltet han begyndte at gå ud mod den retning han troede var hjem han var sådan set ligeglad med ham der skræktå ller hvad han nu hed det kunne være ligemeget om han hed det ene eller andet og sådan set kunne han vel godt finde vej ud af det her lort selv

[Demitria]

Skræk øje indhentede ham hurtigt. "De går den forkerte vej" sagde han roligt og tog fat i Desmons arm og trak ham den anden vej. Et lille stykke inde i skoven tog Skræk øje et stykke stof frem og bandt det om Desmons øjne hvorefter han førte ham videre igennem skoven. Efter et par timer kom de til starten af byen. Skræk øje tog stoffet væk fra hans øje. "Nu kan de vel selv finde hjem" sagde han og begyndte at gå. "Inden jeg går helt væk sagde Demitria at jeg skulle give dig denne" sagde han og gav ham en lille gave og gik ind i skoven.

[desmon]

han fulgte efter ham uden et ord han havde det ikke ret godt han kiggede lidt på den gave han lige havde fået han lagde den ind under kappen han ville kigge på den senere han fortsatte op til slottet alle folkene hilste på ham men han svarede dem ikke han gik op i sit eget kammer og satte sig op ad væggen gemte sit ansigt i hænderne og sad der og følte sig så alene

[Demitria]

"Så er han afleveret" sagde Skræk øje til Demitria da han var kommet tilbage. "Og du afleverede gaven?" spurte hun og kiggede på ham. Han nikkede og vinkede ham væk. Hendes pirater havde bestemt at hun ikke måtte komme ud og sejle før hun havde født og det irreterede hende.

[desmon]

han mærkede den gave ham piraten havde givet ham han trak den op og dejede den i hånden gad vide hvad der var i den han pakkede den dog ikke op han gik hen lagde den på et bord og satte sig så det sammen sted i samme position han havde givet den sidste han havde set ordre på ikke at forstyrre ham lige meget hvad

[Demitria]

Demitria lagde sig i sengen og sov, hun var træt og tænkte ikke rigtig på andet lige nu. Demitria havde sendt en af sine pirater ind i slottet for at holde øje med Desmon. Piraten hed Luske og var en af de bedste til at forklæde sig. Han bankede hårdt på Desmons dør og ventede på svar.

[desmon]

han blev irreteret over sin afbrydelse han rejste sig vredt op men åbnede ikke døren "jeg sagde at jeg ikke vil forstyrres" råbte han vredt igennem døren han var ligeglad med om det var vigtigt hans stemme var kommanderende og hård han måtte igen komme op med en facade for at virke hård han overvejede at flygte fra slottet og aldrig komme igen

[Demitria]

"Rolig nu, jeg ville bare spørge om Demitria havde det godt" sagde han roligt og lagde armene over kors. Luske havde forklædt sig som en høj mand med blond hår, bredskuldret og et ar på kinden, selvom Desmon ikke kunne se ham lignede han ikke en af Demitrias pirater overhovedt.