morgen

[spurv]

Ea gik med de hvide vinger foldet fint på rykken. langs en snoet skov sti. solen var ved at stå op men Ea havde været længe vågen. hendes gyldne hår hang løsst ned over den enkle hvide kjole. alt var roligt ikke engng fugle hørtes der selvom der utvivltsomt var nogen ii nærheden.hun smilte svagt hun kunne godt lide morgen gryet luften var mild og hun kunne mærke morgen dukken der sad på bladede

[xara]

xara gik fornøjet gennem skovstien og nynnede let ind imellem stoppede han og standsede op og mumlede noget lavmælt om at han var for dum at efterlade sin blok hjemme hos Curi det stoppede ham dog ikke "i nattens mulm og mørke er du den første man ser for alle andre skygger vil ikke vise sig for mig nej det lyder altså ikek rigtigt hvorfor har jeg ikke min blok med" sagde han ret vredt til sig selv

[spurv]

Ea hørte nogen tale og vendte sig mod lyden hun så en mand gå lidt derfra, hun smilte og overvejde om hun skulle hilse ham godmorgen. hun smilte og tog en beslutning. hun gik roligt hun i retningen af manden og sørgede for at hendes skridt larmede tilpas meget til at han ville høre hende komme, hun brød sig ikke om at overrumple nogen.hun virkede nærmest som et lille lys i det halvmørke morgen gry pågrund af hende hud og den hvide kjole

[xara]

han vendte hovedet da lyden af skridt nærmede sig det lød ikke som curi han stoppede med at gå og blev næsten blændet af det lys hun udsendte han var ikke vant til så meget lys og især ikke på denne tid af dagen plus hendes hud og tøj gjorde fik det til at se lysere ud end hun var "godmogen" sagde han venligt til hende

[spurv]

hun smilte varmt og stoppede på da hun var nogle meter fra ham. vingerne var foldet på rykken så det vr ikke det første man så..
"hjertligt godmorgen til dem også min gode mand"
sagde hun mildt med den klare stemme. og betragtede manden.

[xara]

"du ligner ikke en af de typiske folk jeg ser på mine rejser" sagde han igen venligt hun lignede ikke nogen fra dark eller light ingen havde vel så lys en hud som hende han havde dog ikke set hendes vinger da han stadig var lidt træt "bor du tæt på" spurgte han igen venligt men dog kun venligt

[spurv]

hun smilte og rystede på hovedet
"det kan man ikke just sige"
sagde hun roligt og slog de hvide vinger lidt ud, han ville aligevel ikke kunnet undgå at se dem.

[xara]

"hvor kommer du så fra lille frøken" spurgte han venligt og så hendes vinger i det han så de spredte sig behøvede han ikke at sige mere det burde vel egentlig være indlysende at hun var en engel med hende lyse hud og lyse tøj for pokker han havde jo læst om dem digtet om dem han burde vel også kunne kende en

[spurv]

hun smilte roligt det var tydeligt hun ikke behøvede at svare.men hun gjorde det aligevel
"jeg bor i himlen"
sagde hun roligt og betragtede mænden hun havde lært at folk tog det forskelligt..

[xara]

han tænkte sig hurtigt om "interesant" han havde tænkt sig at udnytte det så han vidste alt om denne himmel "hvordan er der hvordan ser der ud har i en leder hvorfor er i aldrig på jorden" han udspurgte hurtigt af nysgerrighed han ville meget gerne vide det men måske ville hun ike sige det men så måtte det jo være sådan

[spurv]

en lille perlende latter hun slap hende og hun smilte stort
"sikke mange spørgsmål du har"
sagde hun glad. hun havde ikke noget imod at fortælle om himle, men vidste ikke rigtigt hvor hun skulle starte
" en ting af gangen du når det nok"

[xara]

"hvordan ser der ud deroppe" det var de han mest ville vide da han kunne bruge det senere hen han var meget nysgerrig omkring engle det blev sagt at så man en engel flyve fik man held hvad ville der så ske vis man stod og snakkede med en det måtte han fortælle andre folk det ville blive grønne af misundelse

[spurv]

hun smilte og fik et varmt udtryk i ansigte ved tanken om det " det er enlig bare en stor have fyldt med blomster. der er store frugt trær hvor man kan side og slappe af. blomsterne er altid i fuldflor og græsset dufter grønt og frisk. de hvide perlemors bygninger ligger rundt om i haven den at ødelæge naturen, og igennem haven går en rislende kilde. på bakkerne ved slottet stor et stort japansk kirsebærtræ og dets lyserøeblomster er altid på deres smukkeste"
sagde hun blidt mens hun så hver ting for sig. slottet var ikke et sted hvor der bode konger det lignede bare et slot og det var der de øverste i samfundet bode

[xara]

"nu ahder jeg vrkelig mig selv for at have glemt min blok derhjemme" mumlede han vredt det gik op for ham nu at han havde kaldt det hjem han blev lidt paf i et par sekunder men vendte så tilbge til hende "hvor mange engle er der ellers deroppe i himlen eller hvad i nu kalder det" sagde han og grinte lidt

[spurv]

hun lade hovedet let på skrå "din blok, hvorfor" spurgte hun nysgerigt og så roligt på hm, var det ikke også den han havde mumlet om lige før også. hun forstod ikke hvad han skulde bruge en blok til men han havde skkert en god grund. hun smilte men undrede sig over vreden i sin stemme. *der er da ikke noget at være sur over*