væk hjemme fra

[Illart]

Det var efter hånden godt oppe af efter middagen, ødemarken lå stille hen ikke kunne man hører andet end vindens sussend som begav sig gennem det barske tærang og et nogle kraftige vinge slag i det Illart let landede på den ujævne jord

[Dea]

Dea gik lidt rundt på ødemarken. Hun var iført en stor sort kappe så solen ikke kunne komme i nærheden af hendes hud, men inde under kappen svedte hun frygtelig meget og haddede solen over alt i hele denne galakse. Hun satte sig ned midt ude i øde marken og kiggede ned i sandet, hun havde intet at lave for alle butikker var lukket og folk var i kirke. Hun tog en lille dirk frem og begyndte at tegne i sandet. Hun var efterhånden blevet meget god og efter et stykke tid kunne man se at det lignede den store sol og en masse engle og dæmoner der var igang med at slås imens menneskerne nede i byen kiggede nysgerrigt op på himlen for at få et nærmere indblik af hvad der foregik.

[Illart]

Illart begavede sig roligt den menneske tome mark , han var på ingen måde svær at få øje på da han som altid næsten lyste op, han havde ikke nogle våben på ham og et mildt udtryk hvilede på hans ansigt. Han lignede på ingen måde nogle trudsel uanset om man kom fra Drak eller Light.

[Dea]

Dea hviskede billedt væk og begyndte at tegne et nyt et. Billedet lignede hendes kat, men rundt om katten var en masse forskellige ting. Hjerter, græne, stejrner o.s.v. Hun blev ved med at tegne, men til sidst hviskede hun det også ud. Hun rejste sig op og børstede sandet af sig. Hun begyndte at gå, hvorhen vidste hun ikke for hun havde ansigtet fæstet ned i jorden.

[Illart]

Ikke lagde Illar mærke til hende hende, han forsatte blot roligt med at gå, han kunne det gove sand under sine bare fødder da han gik hen over det, alt ånde fred omkring ham da han stoppede op og lod sit blik rette mod himlen.