stilhed

[tazu]

det var nat han vidste ikke helt hvad klokken var han havde ikke sovet pågrund af det med Anna det var nogle timer siden Meria havde forladt ham igen han prvøede at få sovet men kunne ikke

[Anna]

Anna gik gennem det stille hospital med rolige skridt. Hun havde flade sko på for ikke at larme for meget når hun gik gennem gangen, ellers havde hun er flot kjole på og løst hår. Hun vidste egentlig ikke hvorfor hun var det. Hun ville bare se ham igen og være sikker på han klarede sig inden hun rejste. Hun havde det så dårligt med sig selv at det havde fjernet alt andet følelse i hende. Hun kiggede ind af døren til stuen og blev stående lidt. Hun havde mest af alt lyst til at gå hen og kramme ham med hun lod være. I stedet vendte hun sig for at gå.

[tazu]

han rejste sig op han havde hørt noget "Anna er det dig Anna" det lød lidt som en bedene stemme han fik frem

[Anna]

Hun stoppede lige uden for døren da hun hørte hans stemme. Hun vidste ikke om hun skulle skynde sig at gå eller gå ind til ham. Hun stod i stedet stille i døren og kiggede ned. Hun håbede på at han så ville tro at der ikke havde være nogen.

[tazu]

"Anna" sagde han bedene en sidste gang før han sukkede og lagde sig ned igen alt hvad han hørte lød som om Anna kom hen imod ham

[Anna]

Hun kiggede sig tilbage og besluttede sig for at gå derind. Hun gik stille og betragtede ham mildt. Hun havde de utroligt dårligt over hvad hun havde gjordt. Hun kunne slet ikke bære tanken at hun næsten dræbte ham.

[tazu]

han havde åbne øjne og kiggede op i loftet mon det havde været Anna han vendte sig væk fra døren

[Anna]

Hun holdt ved sin ene arm og var nu rimlig tæt på sengen
"Tazu" sagde hun stille med en nervøs stemme

[tazu]

han rejste sig op "Anna" sagde han overrasket han regende ikke med at se hende efter havd meria havde sagt

[Anna]

Hun kiggede på ham med et trist blik. Tårende løb ned af hendes kinder
"Jeg er så ked af det" sagde hun stille og kiggede ned. Hun kunne slet ikke bære tanken at han lagde på hospitalet på grund af hende.

[tazu]

"nej jeg er ked af det undskyld jeg slog dig jeg er så ked af det" han prøvede at sætte sig op i sengen

[Anna]

Hun kiggede ulykkeligt på ham
"Jeg dræbte sig næsten" sagde hun med en usikker stemme. Hun hulkede en smule

[tazu]

"det var jo fordi jeg slog dig" han rejste sig fra sengen men gik ikke over til hende

[Anna]

Hun kiggede på ham med et ulykkeligt blik
"Det er klart, jeg opførte mig banligt og uansvarligt" sagde hun stille

[tazu]

han gik et prøvende skridt mod hende "jeg er ked af det" sagde han undskyldene