|
|
Post by Anuja on Oct 21, 2008 19:42:58 GMT 1
Anuja vandrede gennem den mørke skov, et svagt smil var det man kunne se på hendes læber, længe siden havde det været hun havde set noget til nogen væsner og hun ønskede at føle glæden ved at såre et andet væsen igen, hendes mørke kåbe skjulte hende i mørket for de øjne der måtte prøve at se hende. Kun få stjerne kunne ses på den overskyet himel, i det Anuja drejede væk fra stien få at søge løger ind mellem skoves træer og hen mod sin lille træhytte.
|
|
|
|
Post by Anna on Oct 21, 2008 19:47:03 GMT 1
Anna sad op af et træ med lukkede øjne. Hun nød bare alle lydende i skoven om natten. Hun lyttede til bladenes hvisken når blæsten slog dem sammen, og lydene fra alle dyrende i skoven. Det var først for nyligt at hun turde at gå ud igen, men nu havde hun også endelig fundet ud af at bruge sine kræfter når hun ville, og var derfor ikke bange for at møde nogen mere.
|
|
|
|
Post by Anuja on Oct 21, 2008 19:56:24 GMT 1
Hætten på den mørke kåbe sad tæt hen over hendes lange mørke hår som gik langt ned ad ryggen på hende, Anujas granit grå øjne var mørke og følelseskolde, dræberøjne uden nåde, dog havde Anuja altid haft en blidere side, dog mest når det kom hende til gode på den ene eller anden måde. Hendes skridt var rolige og kun en svag lyd kunne høres når hendes nøgne føder betrådte den bløde skovbund. Hendes opmærksomhed var som altid lys vågen når hun bagav sig rundt i skoven om natteten da det ikke var til at vide hvem men kunne rende ind i
|
|
|
|
Post by Anna on Oct 21, 2008 20:01:53 GMT 1
Annas sanser var meget skarpe og hun kunne derfor høre skridt allerede da hun var meget langt væk. Hun holdt dog øjnene lukket og lod sine sanser fortælle hende hvis den fremmede kom for tæt på. Hun havde en sort kjole på og hendes lange hår hang løst ned over hendes skuldre. Hun så ikk ligefrem farlig ud, men det fleste havde lært ikke at undervurdere hende.
|
|
|
|
Post by Anuja on Oct 21, 2008 20:18:25 GMT 1
daggerten i hendes bælte, glimtede af sin nye polering. Hun smilede køligt, da hun opdagede en fremmed skikkelse. Hun ønskede ikke selvskab, men blot at blot at komme hjem, hun stoppede op og så kort på den fremmede skitelse... en kvinde vis hun ikke tog erget fejl, hun fortsatte i samme etning hun i forvejen havde...henmod stedet hvor kvinden befandt sig
|
|
|
|
Post by Anna on Oct 21, 2008 20:22:41 GMT 1
Hun kunne høre at skridtne kom tættere på og åbnede derfor øjnene. Hun kunne tydeligt se en kvinde komme mod hende. Hun holdt skrapt øje med hende. Hun blev på samme sted og bevægede sig ikke. Hun gad ikke have ballade i dag. Hun kiggede den anden vej men lyttede til hendes hjerteslag for at se om de var hurtige eller langsomme. Det kunne give hende et fingerpej om hvad hun ville.
|
|
|
|
Post by Anuja on Oct 23, 2008 10:30:49 GMT 1
Anujas hjerte slag var som altid helt roligt rolige når hun ikke var vred, hun bevægede sig langsomt nærmere, mod kvinden ved træet og mod sin træhytte der lå skjuldt lidt længer inde i skoven. Hun lod sin hånd søge ned og lukkede sig omking en lille kase kniv, kniven var lige lille nok til at den ville kunne gemmes væk i en hånd
|
|
|
|
Post by Anna on Oct 23, 2008 20:49:17 GMT 1
Hun kiggede disket på hende men tog det ellers helt roligt. Hun ville ike have ballede medmindre det ikke kunne undgåes. Hun kunne høre hendes rolige hjerteslag, det fortalte hende at hun enten ikke havde ondt i sinde, eller var meget følelseskold. Hun lukkede øjnen og lod stadig sine sanser se for sig.
|
|
