seeing things

[Jonni]

Jonni sad på en bænk midt i den store smukke park, han sad med let foldet hænder og man kunne godt se han ikke var mere end de 16, han sad let med håret som let hang let ned, små mørkelilla blomsterligne blade lignede de svævede let omkring hans person og lyste ham svagt op, han sad og kiggede på en lille kat som var igang med at lege med en mus.

[Celesté]

Celesté kom let gående igennem parken, var igang med at repeterre hvad hun skulle ordne til om aftenen, af og til var det et trælst job at have. Tjener. Med hendes tempremant var det slet ikk noget for hende, eftersom hun hadede at få ordre, hun passede sit job, men tit og ofte havde hun lyst til at diskutere. Sige hvor uretfærdigt alting af og til var. Hun havde en ganske enkel hvid kjole på, med et tørklæde hvilket om håret og forklæde om livet, og den lige guld medaljon hængene om halsen og ned mod sit bryst. Den virkede helt forkert til hende, i betragtningt af at det tydeligt kunne ses at hun ikke var af nogen finere famillie, intet andet end en tjeneste pige. Og aligevel havde hun noget der højst sandsynligt ville være mere værd, end hun nogensinde ville tjene med det job hun havde.

[Jonni]

Jonni så let op ikke smilte han, så blot på den fremmede som kom gående, han kunne se den lille smykke ligne genstand på hendes bryst. Han så der efter ned på sine hænder, "gad vide hvem hun har slået ihjel for den" mumlede han lidt for sig selv og begyndte og grine. Stoppede lidt efter og holdt sig for munden, han kom til at tænke på at man jo ikke grinte af folk som slog ihjel, så derefter over mod pigen med sine mørkelilla øjne og for en stund tænkte han på hvordan hun havde slået vedkommende ihjel.

[Celesté]

Hun lod kort et par fingre glide hen over den inden hun satte sig under et træ, sukkede let og trak på skulderne. Tog sig en velfortjent pause, og så let op imod himlen med et lettere paranoidt udtryk i øjnene, skævede af og til bag sig, og rundt. Hun var vant til at være i Dark, men det ændrede ikke at det var her reglerne ophørte. At alt kunne ske, og i skyggerne gemte sig mange farer. Hun løsnede tørklædet der holdte hendes hår og lod det falde ned om hendes skuldre, drejede hendes hænder i skødet og betragtede dem, små sår var der på dem, ar efter at have brændt sig, skåret sig.. Hun kunne sagtens huske hvor svært alting havde været ofr hende da hun lige var startet, og det bragte et lille smil frem på hendes læber.

[Jonni]

jonni betragtede hende længe og lod hovedet glide fra side til side, ikke prøvede han at skjule det, han var jo nysgerrig, havde hun mon slået vedkommende ud og derefter kvalt personen? hun kiggede jo på sine hænder, det kunne jo være hun stadig havde blod på hænderne skulle han mon gå over at kigge efter eller ville det mon være at overskride det skrifterne kaldte grænser. Han lod sine fødder svinge let ind under bænken, lod sine hænder let samle sig om armlænet på bænken. Han kunne nu godt tænke sig at vide det, han rejste sig halvt op kiggede på hende med hovedet på skrå, hun så sig jo rundt og bag sig, blev hun mon forfulgt, måske havde hun lige slået personen ihjel og var flygtet. han smilte let utroligt hvad sådanne kvinder kunne finde på alligevel bare fordi hun ikke så så rig ud.

[Celesté]

Hun så let op, i det øjeblik hvor at han halvt stod op og betragtede hende, hun så undrene på ham, hævede ganske svagt et øjenbryn og fulgte hans bevægelser med øjnene. Lod roligt blikket møde hans et ganske kort øjeblik, han var kun en dreng. Måske et år eller 2 yngre end hende, og bange det var hun ikke. Hvis det endeligt var kunne hun slå fra sig. Hun valgte at ignorere ham efterfølgene, gav sig til at betragte smykket med et svagt smil.-

[Jonni]

Han fik øjekontakt med hende og kiggede blot ikke smilte han til hende, rejste sig dog op og gik over mod hende og satte sig på hug et par meter fra hende som nærmede man sig et dyr eller sådan noget, han havde læst man skulle nærmede sig forsigtigt da det kunne virke skræmmende ellers i hans skriftrulle. "hvem slog du ihjel for det smykke?" spurgte han hende uden egentlig at tænke over det, han havde faktisk allerede gjort op med sig selv at det måtte hænge sådan sammen, alting havde jo passet, hun havde noget ud over det sædvanelige og kiggede mistænksomt omkring. Hun skjulte helt sikkert noget.

[Celesté]

Hun så forvirret på ham da han nærmede sig hende som ved et dyr, en smule forvirret, og en smule fornærmet. Hun var ikke et dyr, hun var en pige. En ganske almindlig pige. Men hun blev stødt da han spurgte hende hvem hun havde slået ihjel, og tog blidt fat om halskæden og så på ham med et let hævet øjenbryn, og et halvt om halvt vredt blik "Jeg har ikke slået nogen ihjel." sagde hun, roligt og ærligt.

[Jonni]

"er du sikker?.." han var nærmest overrasket, havde han nu endnu en gang taget fejl af det hele, hvorfor var følelser så forvirrende "det må du undskylde så" sagde han og tog sig kort til nakken "så glem lige det jeg sagde før" sagde han som kunne han bare trække det tilbage. Han rejste sig op igen og vendte sig om og fandt en skriftrulle frem og begyndte at læse igennem mens han rystede på hovedet "det helt forkert" mumlede han for sig selv.

[Celesté]

Hun nikkede "Helt sikker." sagde hun og betragtede ham undrene, han var da en underlig fyr.. Hun fulgte ham med blikket, var en smule stødt over at han havde behandlet hende sådan, hun havde aldrig slået nogen ihjel, og ville heller aldrig gøre det. Så hellere lade livet selv.