Babyer

[Iselle]

Iselle gik ud af et af de mange rum på det store hospital. Det var højlys dag og Iselle var i strålende humør. Hun havde et barn i armene, en lille baby faktisk, det var Rose Marie, hun havde adopteret hende her for lidt siden og hun var begyndt at hoste så Iselle havde været nød til at gå til lægen, Rose Marie havde bare været lidt forkølet det ordnede lægen hurtigt. Iselles hår bø.gede lidt da hun gik rimelig hurtigt. Hun havde en hvis kjole på med et bånd der var blevet bundet lige under hendes bryst. Rose Marie gabte lidt og kiggede sig omkring og klagede med små baby lyde over Iselles høje gå fart. Iselle grinte for sig selv og satte sin gå fart en smugle ned så Rose Marie kunne kigge sig lidt omkring, hun kunne ikke tale endu, men lidt lyde kunne hun dog sige. Baby skrig kunne tydeligt høres ude på gangen og det fik bare Rose Marie til at gurgle og udstøde nogen mørkelige lyde.

[Anna]

Fødslen var gået nemt og næsten smertefrit, Anna var jo ikke en vampyr for ingenting, hun kendte næsten ikke til smerte. Nu sad hun på en privat stue, hvor alle vinduer naturligvis var lukket til da hverken Anna selv eller hendes søn, kunne tåle sollyset. Han var tydeligt vampyr, men demonengel var ikke sikkert endnu, hans vinger var ikke vokser ud endnu, men han var også kun et par timer gammel trods alt. Anna havde ham i sine arme, der var praktisk talt ikke en eneste person, bortset fra en enkelt læge, der havde fået lov til at tage ham fra hende for at veje ham osv. Hun ærgede sig kun over to ting, at Tazu ikke var her, og at hun havde det rædselsfulde hospitalstøj på. Hendes lange mørke hår hang ned over hendes skuldre, helt løst og en smule uglet. Hun kunne ikke være mere ligeglad med sit udseende lige nu.

[Iselle]

Iselle skubbede døren op til en stue hun kunne skyde genvej igennem. Der var helt mørkt derinde så det tog et par sekunder før hendes øjne vænnede sig til mørket. HUn fik hurtigt øje på Anna. "Hvad laver du her Anna?" spurte hun venligt og smilte og lukkede døren bag sig da Anna jo ikke kunne tåle sollys, så det ville nok være dumt at åbne døren. Rose marie begyndte at hyle over at det pludseligt var blevet mørkt, hun troede jo at hun skulle til at sove.

[Anna]

Selv havde Anna slet ikke noget imod mørket, hun så alt omkring sig lige så tydeligt som var det dag. Hun smilede da hun så Iselle "Du kan bare tænde noget lys.. Så længe det ikke er sollys så er det fint med mig" hun vidste jo godt at Iselle ikke kunne se i mørke. Da hun hørte barnegråd troede hun først det var lille Phillip der græd, men det gik hurtigt op for hende at det var det ikke.. Hun vidste at Iselle ikke havde været gravid, så de havde vel adopteret "Jeg er her for at bringe din nevø til verden" sagde hun med et smil

[Iselle]

"Hold da op, dig og Tazu har haft travlt" drillede hun og satte sig ned i en stol overfor Anna, det var lang tid siden hun havde set Anna og Tazu. "Har du tænkt på et navn til den lille?" spurte hun og smilte og tyssede lidt på Rose Marie da hun larmede alt for meget. Rose Marie besvarede det med en muggen mine og at gribe ud efter Iselles næse.

[Anna]

Hun grinede "Måske, eller også så ser vi bare hinanden for sjælent" sagde hun med et smil og kiggede ned på Phillip som kiggede nysgerrigt over på Iselle "Ja, han skal hedde Phillip. Jeg ved ikke om han får et mellemnavn, for jeg kan godt forestille mig at han ikke bliver særlig glad for at hedde Christabella når han bliver teenager." sagde hun med et skævt smil "Og hvem er så hende der?" spurgte hun mildt og kiggede på den lille pige i Iselles arme

[Iselle]

"Det kan der være noget om" sagde hun og smilte, hun havde haft et skænderi med Mura for noget tid siden som var meget ualdmineligt da Mura og Iselle elskede hinanden det vidste alle. "Jeg tror du skal give ham et mellemnavn, for ingen dreng ville være glad for at hede Christabella, så lav det hellere om til Christian eller sådan noget" sagde hun og smilte. "Det er Rose Marie, jeg adopterede hende fordi jeg syntes der var tomt i huset og at Mura trængte til en overraskelse."

[Anna]

Hun smilede og nikkede "Hvordan går det ellers med jer to" spurgte hun med et smil så hendes kridhvide tænder glimtede i det svage lys på værelset "Jeg tror du har ret... Det må jeg jo snakke med tazu om, det kan være han har nogen ideer" sagde hun med et smil og kiggede kærligt på Phillip inden hun igen kiggede op på Iselle "Hun er rigtig sød.. Børn er også herlige, og det er altid godt med lidt liv i huset.. Hvordan tog Mura det så?"

[Iselle]

"Fint som altid" sagde hun og smilte. "Tazu har ingen fantasi, tro mig det er mig der er vokset op med ham, men måske kan han finde på navne, det ved man jo aldrig" sagde hun og smilte. "Jeg elsker små børn, så længe de forbliver små og ikke begynder at blive problomatiske teenagere" sagde hun og sukkede lidt. "Hvordan tror du Meria vil opføre sig når hun for afvide hun har en lillebror?" spurte hun og smilte. "Mura reagerede som mange andre mænd ville have gjort."

[Anna]

Hun grinte "Tja, det må vi jo se.. Han må da have en ide, det håber jeg i hvert fald, men mon ikke vi ellers finder ud af noget sammen så" sagde hun med et smil "Jah, alle bliver jo teenagere på et tidspunkt selv om det ville være dejligt hvis de kunne springe den periode over" sagde hun med et skuldretræt "Jeg ved det ikke, men jeg tror da hun tager det pænt... Hun vidste jo godt han kom... Hvordan tog han det da, bare chok?"