Post by Estellé on Mar 7, 2009 19:19:31 GMT 1
Natten var faldet på, og mørket havde omsluttet hver en del af light. I fuldmånens stråler kunne en skikkelse anes i mørket, en spinkel lille pige skikkelse på knap de 15 år. Hun smilte det normale, pæn pige smil der fik hende til at se så meget mere uskyldig ud end hun var. Der var et spor af blodpletter på hendes hvide kniplings kjole med pufærmer, der gik omkring hele hendes figur, startede i en større plet over brystet. Længere tilbage på stranden kunne ligene af et par børn, på knap og vel de 12 år findes om morgenen når folk opdagede de var væk. Som hun lige havde drukket var hendes hud ikke mælkehvid som den plejede, den havde en sund farve som et hvert andet menneske med læber lyserøde af blod. Hun nynnede stille, en sang hun havde hørt engang på en kro da hun var efter 'ofre'. Det var en af de varme aftner, og hun havde blot bare tær hvor bølgerne af og til skyllede lidt hen over hendes tær. De store blå øjne betragtede havet som ikke en lyd forstyrrede natten i øjeblikket. Hun lyttede til bølgerne, til hjerteslag af fisk og smådyr i nærheden af stranden så klart og tydeligt med de forstærkede sanser en vampyr jo havde. Duftede til den svage, søde duft der endnu hang i luften fra de to børn. Hun lukkede nydene øjnene, kunne godt lide verden som det var.. Døden kunne ikke røre hende, kun solen og ild kunne gøre det af med hende. Nattens søde, kølighed var rar. Hun slap for den kvælende hede om dagen der sommetider var, og hun frøs ikke, ej heller svedte hun som vampyr. Hun tørrede kort lidt blod der havde været ved mundvigen væk og strøg et par hænder igennem håret, begyndte stille at nynne blidt med en stemme der smøg sig om andre væsner, så vel som dyr som blød, glat silke.. Som en kat der spindede op af deres ben. Hun nød at være i måneskinnets lyd, trods hendes syn kunne se så klart om natten som om dagen. Det var rart ikke at skulle se alt i mørke aligevel, og måneskinnet var smukt, og reflekterede hendes smukke perfekte hud og øjne af og til når hun kiggede op i det. Det var en køn melodie, der ikke var helt til at bestemme om den var sørgelig eller glad. Hun begyndte lige så stille at synge istedet, stadig med den smukke klare stemme der ikke kunne tilhøre en voksen kvinde. Trods elegancen i hendes bevægelser og udseende der af og til kom frem, ville ingen kunne bestemme hendes alder til mere end 15 år. Trods hun havde passeret de 200 "Os iusti meditabitur sapientiam, et lingua eius loquetur iudicium. Beatus vir qui suffert tentationem Quoniam cum probatus fuerit accipiet coronam vitae" sang hun stille, ikke for at få folk til at høre hende. Blot fordi hun havde lyst.
