Moonlight on a beautiful evening.

[Aline Pure Nevini]

Light og Dark ? To forskellige steder? Noget pjat hvis man spurte Aline. Naturen havde skabt de forskellige væsner, men alligevel delte de den op som om de ejede den. Naturen bestemte selv hvor dens grænser gik, ikke andre.
Hun rystede lidt på hovedet mens hun gik ned af stien i parken. Hun kom der efter for at rette de skader folk påførte naturen, både med vilje og ved et uheld. Ikke alt var gjort i en ond mening. Det var mørk og natten var faldet på, det var det bedste tidspunkt at gøre det på, så var der ikke så mange folk, de lagde hjemme i deres huse med deres familier. Selv sov Aline aldrig, det var hun ikke lavet til. Hun ville aldrig mangler søvn eller mad. Men hun spiste nu alligevel for hyggens skyld. Hun havde en lang lyserblå kjole på og hendes lange lyse hår hang lyst. De dybblå øjne hvilede på naturen omkring sig for at finde eventuelle skader. Hun bukkede sig ned i knæ ved siden af en bænk, og lagde hånden på en knækket blomst som så med det samme rejste sig og sprang ud.

[tazu]

Tazu gik igennem parken det var ikke lige fordi det var normalt at en konge gik ud så sent om aftenen men Tazu var aldrig ude om dagen mere men han havde ikke noget imod det natten var meget bedre en dag om natten kunne han nemlig snige sig uset omkring og det bedste hans bytte ville ikke opdage ham før det var for sent han havde en sort kappe og sort tøj på for at skjule sig bedre

[Aline Pure Nevini]

Et smil lagde over hendes fine læber da hun rejste sig op igen og betragtede blomsten. En så lille skønhed, men alligevel blændene for dem der kiggede ordenligt efter. Den ranke grønne stængel, de smukke kronblade, hvordan kunne man synes det var andet end smukt. Hun kunne høre skidt i gruset og vendte sig i den retning hvor lyden kom fra. Hun kunne se det var en mand, men hvem, det var ikke muligt. Helt klædt i sort. Om han ville skjule sig eller kunne snige sig ind på folk, det var ikke til at vide.

[tazu]

han slog hætten tilbage og kiggede sig rundt han så kun en kvinde dog så hun ikke ud af meget dog var han ligeglad vis ikke han var hjemme om morgenen ville man sende alle mulige vagter prøve at finde ham og desuden var det hans eget land så han ville ikke være parat til at dræbe lige foreløbig

[Aline Pure Nevini]

Hun kiggede lidt vurderende på ham og genkendte ham så kongen af Dark. Hun havde dog ikke så meget til overs for titler, ifølge hende var alle lige uanset hvem man var. Hun var ikke bange for at komme til skade selv om hun ikke hørte til dark, hun havde jo ikke gjort noget galt, og desuden så havde hun naturens kræfter på sin side.

[tazu]

han gik forbi hende uden så meget som at kigge på hende det var ikke lige fordi at hun for ham havde særlig meget rang overfor ham det var kun folk som hans søster og hendes mand han egentlig så som sine ligemænd eller faktisk kun sin søster og Anna resten følte han var under ham

[Aline Pure Nevini]

Hun fulgte ham med øjnene, hun var glad for at han ikke lagde specielt mærke til hende. Hun ville helst ikke have opmærksomhed fra kongelige, så endte det bare med at de fandt ud af hvad hun var og prøvede at bruge hende mod deres fjender. Det ville hun for alt i verden undgå skete

[tazu]

han vendte hurtigt hovedet han syntes ligesom ansigtet så en smule bekendt ud dog kiggede han hurtigt fremad igen da hun ikke var så spændene at kigge på dog skulle han faktisk ikke lave noget ehr i aften han havde allerede spist så sulten kunne han ikke sige han var men det kunne ske han skulle have ldit dessert

[Aline Pure Nevini]

Hun kiggede væk med det samme han kiggede mod hende, og hun begyndte at gå ned af stien, væk fra ham. Hun ville helst ikke komme ud i en situation hvor hun skulle forsvare sig. Hun brød sig virkelig ikke om det. Generelt kunne hun ikke lide vold, det var så meningsløst efter hendes mening.

[tazu]

Tazu satte sig ned på en bænk og lukkede øjnene vidste sådan set ikke hvad han skulle lave og det bedste han lige kunne finde på var sådan set at sidde på den bænk og sidde og tænke på hvad der var sket den sidste måned og om hvorfor Rufus mon lige pludselig ville indgå en alliance med ham