tæt på hjem

[Mura]

de kom ind i skoven og hurtigt ud de mødte nogle soldater som bukkede dybt for ham de vidste godt hvem han var men åbenbart vidste hun det ikke og det var vel okay da de nåede palæet stoppede han op "det her er mit palæ" sagde han venligt palæet var et kæmpe stort hus hun kunne nok regne ud hvem han var nu

[spurv]

hun så på palæet, det var stort og meget indponerende, hun smilede så det var derfra han minede bekendt "de er hertugen" sagde hun roligt og betragtede ham med et roligt blik hun havde hørt om ham , hun avde også hørt at han ikke kun var en ren dark boger.

[Mura]

"ja jeg er hertugen af Dark" sagde han venligt og gik mod hoveddøren da han nærmede sig gik døren op og nogle tjenestefolk kom løbende ud han fortalte kort han havde gæster og de løb så ind igen han kiggede på, Ea igen "kom indenfor" sagde han venligt og gik så selv ind i hoveddøren

[spurv]

hun smilte og betragtede optrinet, på trods af at det ikke ar hende uvandt eller ny med tjener ville hun aldrig helt venne sig til det.. hun nikked og så på ham igen "mange tak" sagde hun blidt og fulgte roligt efter ham med lydløse skridt. hun så sig omkring hun havde været her før men alt havde forandret sig da det var mange år siden hun havde været der før den nuværende hertug var blevet født

[Mura]

han grinte ldit ad hende og førte hende ind til spisesalen der var pænt dækket op til to "desværre kan min hustru ikke komme da hun har lovet at skulle være sammen med vores konge søskende snak" sagde han venligt og tog plads ved sin plads der var bogreoler og flere borde vis der kom mange i alt kunne der nok sidde 20 mand med hustruer

[spurv]

hun smilte og nikkede forstående og så på det store bord. et gammelt minde trængte sig på om dette sted men der havde det været et værelse. "det var en skam men jeg håber jeg kan møde hende en anden gang" sagde hun blidt. hun ragte roligt kappen til en aftenerne og takkede hende for at tag den man kunne jo ikke side med over tøj på inde. dette afslørede i mellemtiden de store hvide vinger der lå flot follet på rykken

[Mura]

han kiggede på hende "ja det må de blive nød til hun er en meget skøn kvinde" sagde han og smilte ved tanken om hende "når lad os spise" sagde han venligt og tjenerne begyndte at komme med mad der var suppe, mange forskellige slags kød,grøntsager og meget andet Mura begyndte at tage ting på sin tellarken og begyndte så at spise

[spurv]

for at side ordenligt på stolen ble hun nød til at folle vingerne let ud så de ikke var til at undgå at se. de hvide vinger , den hvide kjole og hendes lyse hvud gjorde hende medet lys i rumet.. " det må hun sandelig være" sagde hun glad og tog noget mad op på sin terkaerken, dog tog hun intet kød

[Mura]

han havde godt set hendes vinger men var ret ligeglad med det han var gift med en dødsengel så det var ingeting dog var hun meget interesant "så du bor i himlen" spurgte han efter noget tid og tørrede sig så om munden med en serviet som lå ved siden af hans tallerken han måtte spise dannet eftersom han var hertug

[spurv]

hun smilte men rystede på hovedet "nej, selvvom om jeg dog har et værelse der, fortrækker jeg at være på jord" sagde hun roligt og betragtede ham. hun havde udelukkende spist af suppen og grønsagerne, hun tog en enkelt drue og spiste den før hun selv tog servietten og tørede sig om munden

[Mura]

"himlen må da være fredfyldt hvorfor dog komme ned til os med alt vores krig og vold some r brudt løs meget her på det sidste" sagde han venligt han forstod hende ikke vis han kunne være et stille sted ville han da blive der så længe han havde en bestemt person med sig oppe i himlen men måtte man tage folk med?

[spurv]

hun smilte og rystede på hovedet "det er skam ikke kun fryd og gammen. måske for sjælende men ikke for mig"sagde hun roligt og tog en drue til "jeg kan bedst li at rejse rundt, desuden er det en del af mit job" hun betragtede ham med de blå øjne og smilte venligt

[Mura]

han lyttede intereseret med i hendes snak "hmm....hvad er dit job forresten" spurgte han intereseret og viste ikke nogen form for træthed eller kedsomhed han elsekde at høre om ting der ikke rigtigt kom ham ved men bare nogle gad fortælle ham om tingene var det ligemeget for ham sådan set

[spurv]

hun smilede rolit og så på ham "jeg er det nye himmelske sendbud" sagde hun let flovt hun brød sig ikke om titler det lød alt for fint. og selvom det var det følte hun sig ikke selv beder end alle andre,"budbringer om man vil" sagde hun roligt igen uden at flytte blikket.

[Mura]

han lyttede intereseret "sendebud så du bringer nyt fra himlen til folk og bringer nyt hernedefra til ham der er deroppe gud eller havd du vil kalde ham selv tror jeg ikke på ham men alle er velkomne til at tro hvad de vil jeg tror på mig selv og ingen andre" sagde han og grinte det skulle være ment som en lille joke men også sandhed