|
|
Post by Rosalin on Nov 29, 2008 23:17:32 GMT 1
Lin sad på en sofa i en af de mange stuer på slottet og tænke. Hun tænkte bland andet over hvad hun ville lave nu hvis hun ikke havde gået ned på standen dagen før, og derfor aldrig havde mødt rufus. Hvis det havde været tilfældet ville hun være på arbejde nu, lykkeligt uvinden om hvad der kunne have været sket. Hun stirrede tomt ud i luften, hun vidste slet ikke hvad hun skulle mene om det her, det burde være alle pigers drøm at blive dronning. Det var heller ikke det der generede hende, det var bare tanken om at blive forlovet med en hun ikke kendte og en som hun havde afskyet fra første øjekast.
|
|
|
|
Post by Kezia on Nov 29, 2008 23:31:15 GMT 1
Sulten havde lokket Kezia ud fra hende lille kamme for første gang i dagevis, kammert hun bode på var ikke mere end 2 meter bred og 3 meter lang, der var ingen møbler, kun en lille bunke halm og et tæppe som sov i. Hun var atter iklædt hende lassede kjole som hun havde sjålet tilbage efter at Rufus havde taget den fra hende og trukke hende nøgen gennem slottet blot for at ydmye. Tydelide mærker efter de piske slag han havde tildelt hende kunne ses både på hendes lår og arme begrund af at hun have svaret ham igen.
|
|
|
|
Post by Rosalin on Nov 29, 2008 23:35:39 GMT 1
Hun kiggede op og fik et forskrækket udtryk i øjnene da hun så en ung kvinde der ikke så ud til at være i særlig god stand. Hun rejste sig op og gik hurtigt hen til hende. Hun turde slet ikke tænke på hvad der kunne være sket med hende, men med hendes gode hjerte kunne hun ikke lade være med at prøve at hjælpe hende
"Er du okay" spurte hun meget bekymret "Hvad er der dog sket med dig.."
|
|
|
|
Post by Kezia on Nov 29, 2008 23:48:56 GMT 1
Da Kezia så den fremmede kvinde så hun kort på med de smukke forførende brunde øjne, men vente så blikket mod gulvet og folde sine hænder i sit skød hvor ved hun stille sagde " det var ikke meningen at forstyrre dem frue " ikke gav hun svar på hende spørgsmål, hun gjorde blot mine til at gå igen da hun ikke ønskede at havde noget med herskabet at gøre
|
|
|
|
Post by Rosalin on Nov 29, 2008 23:58:40 GMT 1
Hun lagde blidt hånden på hende skuldre og kiggede stadig bekymret på hende
"Jamen du forstyrre da på ingen måde.. Vær sød og fortæl mig hvad der er sket med dig" sagde hun bekymret "Og jeg er ikke din frue, jeg er en normal person som dig selv" det var hun i hvert fald nu, men om 3 uger ville hun være dronning og ikke spor normal.
|
|
|
|
Post by Kezia on Nov 30, 2008 0:11:27 GMT 1
Kezia vred sig hurtigt fri af hendes hånd, og baggede nogle skridt tilbage men stoppede da hun ramte inde i en komode der stod op af væggen. Aldrig havde det før været en der havde prøvet at hjælpe hende så skarmte det hende, hun så forsat ned og svarede stille " normale personer har deres engen vilje "
|
|
|
|
Post by Rosalin on Nov 30, 2008 0:14:12 GMT 1
Hun så overrasket på hende da hun tilsynladende blev så bange
"Jeg gør dig ikke noget.. jeg vil bare hjælpe" sagde hun beroligene "Hvorfor har du ikke din egen fri vilje?" spurte hun let undrene "Hvem har gjort det her mod dig" hun synes det var forfærdeligt at der var nogen der kunne gøre sådan noget ved en uskyldig pige
|
|
|
|
Post by Kezia on Nov 30, 2008 0:26:45 GMT 1
Keia stod længe bare og så ned i gulvet, hun havde havde allermest lyst til at vende o på hæelnde og løbe tilbage til sit kammer a hun i det mindste havde en lille smugle trykhed der efter som det kun var Rufus det ville kunne finde på at opsøge hende der. Det tog sin tid før hun fik styr nok på sin stemme til at svare " min herre Rufus "
|
|
|
|
Post by Rosalin on Nov 30, 2008 0:32:32 GMT 1
Hun gispede i overraskelse og kiggede på hende med et chokeret blik
"Har rufus gjort det her" sagde hun stille "Hvorfor dog" hun kunne slet ikke tro at selv han kunne finde på at gøre det ved et andet levende væsen, det var direkte babarisk.
|
|
|
|
Post by Kezia on Nov 30, 2008 0:42:59 GMT 1
Kezia stod længe og tænket over hvad hun skulle svar, da der var sket så meget siden hun løbet ind i Rufus på bibloteket nogle få dage tidliger, hun trøvede lidt, så kort op på kvinden og svarede tøvende " jeg svarede ham igen frue "
|
|
|
|
Post by Rosalin on Nov 30, 2008 0:46:26 GMT 1
Hun lignede en der var blevet slået i ansigtet
"gjorde han det fordi du svarede igen" sagde hun chokere "hvor kunne han" hviskede hun stille, mest til sig selv "Er det sket før" spurte hun bekymret. Hun kunne næsten ikke tro hvad hun hørte, men hun var sikker på at pigen ikke løj
|
|
|
|
Post by Kezia on Nov 30, 2008 0:54:54 GMT 1
Kezia nikkede kort, hun nejede hurtigt hvorefter hun vente sig og gik mod døren skønt hun viste at det var temlig uhøfligt, men hun havde virkelig ikke lyst til at tale om det, og i sær ikke med en kvinde so hun ikke havde den fjreneste ide om hvem var eller hvad lavde på slottet, hun viste kun at at hun aldrig havde set hende før
|
|
|
|
Post by Rosalin on Nov 30, 2008 1:00:53 GMT 1
Hun kiggede forvirret på hende
"Vent" sagde hun næsten bedene "Du må ikke gå. Jeg vil så gerne vide hvad han gør. De ting du kan fortælle mig vil han aldrig selv fortælle mig" sagde hun stille "Ser du, vi skal giftes om 3 uger, og jeg vil gerne vide hvem jeg gifter mig med"
|
|
|
|
Post by Kezia on Nov 30, 2008 1:13:06 GMT 1
Kezia stoppede brat op, Gifte? hvorfor skulle hun lige nævne det ord, sidst hun havde hørt nogle tale om giftemål havde Rufus iherdigt forsøgt at få hende overtalt til at gifte sig med en af hans soldater, og endda trudet med at forære hende til hans fætter, aldrig havde hun mødt denne fætter, men gennem det sidste årstid havde havde hun hørt op til flere folk sige at han skulle være endnu være end Rufus, hun viste dog ikke o det var sandt, kun at denne fætter var en af Rufus gode venner. Kezia vente sig langsomt mod kvinden, hun så ikke længer ned i gulvet, trædigmod så kiggede hun direkte på hvinden, med en blanding af lettelse, jalucis og had i det hun toneløst svarede " bare hold dig væk fra Rufus !"
|
|
|
|
Post by Rosalin on Nov 30, 2008 1:15:56 GMT 1
Hun kiggede endnu mere overrasket på hende over hendes blik og det hun sagde,
"Ønsker du at være sammen med ham" spurte hun chokeret og fortsatte så "Det var ikke mit ønske, jeg havde ikke noget valg. Han gav mig ikke et valg. Han tvang mig med herhen og skrev et brev til min far hvor han anmodet om min hånd, og min far sagde ja." sagde hun stille
|
|
