Nyt liv - godt eller skidt

[Kezia]

Kezia bed sig svagt i læben og knyttede let den ene hånd, så forsat på hende med det samme blik, hun vente sig atter bort fra hende og svarede " det vedkommer ikke dig... bare hold dig væk, du har ikke noget at gøre her " mere sagde hun ikke før hun atter begyndte at gå mod døren med hurtide skridt

[Rosalin]

Hun kiggede fortsat overrasket på hende. hvordan kunne hun ønske at være sammen med en mand der havde gjort så frygtlige ting mod hende. Lin begreb det ikke. Hun ville dog ikke prøve at stoppe hende igen. Hun var dog lidt ked af at hun allerede var blevet uvenner med nogen på slottet, det her ville bestemt ikke blive nemt

[Kezia]

Kezia smækkede døren hårdt efter sig uden at tænke på at det måske ville kunne tiltrække opmærksomhed fra andre af slottets beboer, hun lod så sinkke sammen op ad væggen uden på gangen med tåre i øjne, uden at vide hvorfor hun havde regerte sådan, hun så kort mod døren med et fortabt blik

[Rosalin]

Hun kiggede mod døren og vidste ikke helt om hun skulle følge efter. Hun var ikke sikker på det var en god ide, pigen virkede ret sur og fortabt, og hun forstod ikke hvorfor. Hun vidste at hun blev nød til at snakke med rufus, og det glædet hun sig ikke ligefrem til

[Kezia]

Kezia så kort ned ad gangen tørede hurtigt sine øjne og rejste sig op folk skulle ikke få lov til a se hende græde, ikke denne gang, hun så mod døren der endnu var lukket og overvejede om hun burdte sige undskyld til kvinde, men kom på andre tanket da frygten atter strømmede ind over hende, mun kvinden ville sige det til Rufus ? hun var faktiske ikke hel sikker

[Rosalin]

Hun gik hen og satte sig i sofaen og gemte sit smukke ansigt i sine hænder. Hun ville virkelig ønske at hun ville vågne om lidt og finde ud af at det hele bare havde været en ond drøm, men det tvivlede hun dog på. Hun var bundet til rufus resten af sit liv, og der var ikke noget at gøre nu hvor hendes far først havde godkendt det

[Kezia]

Kezia stod længe og så på døren før hun langsomt åbnede den igen og forstigt tråde ind og lukkede døren efter sig, hun sagde ikke noget stod blot og betrakede hendes uden helt at vide hvad hun skulle sige eller gør

[Rosalin]

Hun kiggede op da hun hørte døren gå op og så pigen fra før. Hun ventede lidt på at hun ville sige noget, men det virkede ikke som tilfældet. Lin andte ikke hvad hun skulle sige og lod derfor være med at sige noget. Hun ville ikke risikere at sige noget som ville gøre det hele værre

[Kezia]

Kezia bed sig svagt i læben og sænkede blikket i mod gulvet i det kvinde så op og ikke at komme til at møde hendes blik på nogle tænklig måde. Hun tøvede lidt men trådte så nogle skridt nærmere sofaen og spurte stille " De siger det ikke til Rufus vel? " hun var faktisk ikke helt sikker på om han ville blive sur eller om det ville morer ham

[Rosalin]

Hun kiggede let undrene på hende
"Hvis jeg gør, hvad vil han så højst sansynligt gøre ved dig" spurte hun stille og blev ved med at kigge på hende. Hun kunne ikke bestemme sig for hvad den fremmede pige synes om rufus. Hun virkede som om hun både var bange for ham og kunne lide ham

[Kezia]

Kezia sukkede svagt og kæmpede med at holde sig i ro, enlig var det ikke kvinden hun var sur på men Rufus, men Rufus kunne hun ikke stille noget op over for så af en eller anden grund vendte hendes vrede sig mod kvinden. Hun holdte forsat blikket stift rettet imod gulvet i det hun stille svarede " det skl du sle ikke blande dig i!... bare sig at du ikke fortæler ham det "

[Rosalin]

Hun kiggede stadig på hende med et forvirret blik. Hun forstod ikke hvorfor pigen var så vred på hende. Hvad Lin vidste af så havde hun ikke gjort hende noget. I hvert fald ikke noget hun kunne gøre for "Hvorfor er du så vred på mig, hvad har jeg gjort" sagde hun undrene

[Kezia]

" jag sagde du ikke skulle blande dig, du ville afligevel ikke kunne forstå det " næsten råbte Kezia, mens hun kæmpede med at holde tårende tilbage, hun hævede blikket og så op på kvinden i sofaen, hvorfor kunne hun ikke bare forsvinde, hun virkede afligevel ikke til at ville være her så hvorfor gik hun ikke bare, der var jo ikke ligefrem nogle der kunne stoppede hende, var der ?

[Rosalin]

Hun fik et små irriteret blik i øjnene
"Det eneste jeg har gjort var at prøve at hjælpe dig" sagde hun roligt "Du kan ikke vide om jeg vil forstå det før du har sagt det.. hvorfor skulle jeg ikke kunne.." hun sagde hun stille "Jeg har efterhånden fået nok af folk der er onde og dømmer mig før de kender mig, føst rufus og så dig.."

[Kezia]

" stille " svarede Kezia bedede og kunne ikke længer holde tårende tilbage, de trillede tavs ned over hendes kinde, ikke gjorde hun noget for at skjulde det, hun så bare fortabt på kvinden, unde at vide hvorfor kvinden selv trode at hun ville kunne forstå havd hun følte lige nu efter som hun ikke engang selv var sikker på om hun forstod det. En lyskugle havde samlet sig i hendes hånd unden hun selv havde tænkt over det