udkig

[tazu]

lyden af vinger lød i skoven. Oppe på himlen kom en sort prik flyvende hurtigt. Han landede lige ved et træ "her slutter mit omåde" sagde han til sig selv. Han kiggede ud i nattehimlen. Det havde været en fredelig tur han havde ikke set en eneste. Vejret var lunt så alt var dejligt

[Curi]

Curi sad inde bag en busk godt skjult af alle bærene og bladene. Hun havde set det mærkelige væsen der var fløjet rundt oppe i på himlen. Nu så hun at det var en slags vingemand. Hun betragtede ham nøje for at se hvad han ville her i hendes elskede skov

[tazu]

han trak en lille dolk og skar nogle tegn ind i træet da han var færdig kiggede han rundt

[Curi]

Curi prøvede at være så stille hun kunne da han kiggede rundt. Hun ville virkelig gerne se hvad det var han havde skrevet i træet

[tazu]

han lagde den lille dolk ned i skæftet igen og begyndte at gå rundt mellem træerne "det er så dejligt vejr jeg kunne vel godt gå en lille tur" sagde han til sig selv

[Curi]

Da han var langt nok væk løb hun lydløst hen til træet for at se hvad det var han havde skrevet

[tazu]

han gik stadig rundt mellem træerne han kiggede ikke tilbage vingerne bredte sig ud ug han strakte sig

[Curi]

Hun var godt nok ikke spicelt god til at læse efter som det aldrig havde intresseret hende spicelt. Efter et lille stykke tid opgav hun og tog sin ejen dolk og prøvede lydløst at risse det væk. Efter et godt stykke tid var hun færdig og skyndte sig ind i sit skjul igen, men istedent fo rat blive siddene kravlede hun lydløst og hurtigt efter ham for at se hvad han mere gjorde

[tazu]

han gik hen til træet igen da det var en lyning han kunne lette i han lagde et sidste blik på træet bredte sine vinger ud men fløj ikke han gik hen til træet hans hånd søgte ned til hans dolk og ridsede det op igen hans anden hånd søgte op mod hans lange sværd

[Curi]

Curi kravlede lydløst derhen igen og blev lidt sur da han bare lavede tegnet tydeliger, hun prøvede at holde sin vrede nede, men det blev bare til at hun ikke var helt så lydløs mere. Man kunne gøre at det puslede lidt inde ved buskene bag ham

[tazu]

han trak det lange sværd og kiggede mod buskene man kunne se vreden i hans øjne hans øjne blev hurtigt mildere "hvem vover at ridse de hellige tegn væk" sagde han i et vredt tonefald

[Curi]

Hun vidste godt at hun allerede var halvt opdaget, men hun var bange for hvad det var han ville gøre ved skoven hvis hun sagde at det var hende så hun forblev bare fuldkommen stille.

[tazu]

han holdt sig parat "du undrer dig nok over tegnende det er så bæsterne fra det andet land ikke angriber mens vi sover" hans stemme lød mild han prøvede at få den der nu gjorde til at stå frem ikke at han ville dræbe han/hun han ville bare fortælle at han/hun ikke skulle ridse tegnende væk

[Curi]

"Hvad er det du vil?" spurte hun, men stemmen var helt toneløs og man kunne ikke høre hvor den kom fra. Hun havde ladet sine pile stå derhjemme og hun forbandede sig selv inderligt lige nu

[tazu]

"du skal ikke ridse mine tegn væk" han skærpede sine sanser for at finde ud af hvor stemmen kom fra