skidt

[strake]

Strake sad på stranden og så ud på det endeløse vand han ønskede næsten at dø lige nu efter alt Sasha havde gjort mod ham han havde fået utallige ar efter hendes hård håndede befandling mod ham og alle hendes andre folk dog var han stadig i live og havde endelig fået lov til at komme op på fastlandet for en af de første gange længe

[Tia]

Tia kom gående langs vandkanten. Hendes røde drage sad på hendes skulder og spejdede efter fare. Selv havde hun en normal rød kjole på og de sædvandelige skarpe sølv/guld kæder der ligende blade i håret og om halsen. Hun var virkelig sur og det var ikke idag man skulle møde hende, lige nu ville hun bare dræbe alt og alle.

[strake]

strake syntes næsten han hørte en komme men kiggede ikke op vis det var sasha så ville hun vel bare skade ham igen vis det var nogle andre kune han vel håbe på at personen nu ville dræbe ham så han slap for sasha igen han håbede aldrig mere han så hende men dog kunne han ikke forlade stranden på grund af hende

[Tia]

"Skrid hvis du har dit liv kært" snerrede hun da han sad i vejen. "Ellers så kan du godt berede dig på at møde døden" snerrede hun igen og kiggede ned på ham med vrede øjne. "Så skrid eller få min vrede at føle" snerrede hun og prikkede lidt til ham med foden.

[strake]

han rejste sig op og kiggede hende roligt og koldt ind i hednes øjne "så gå dog udenom du er ikke halvt så ond som det jeg har været igennem du er en engel i forhold til dem" snerrede han lige så ondt som hende og gik væk fra hende kunne hun ikke bare skride det var jo ikke fordi han havde sår nok han lod en hånd løbe rundt mellem hans ar på armene

[Tia]

Der var ingen der skulle svare hende igen. Hun gik hurtigt hen til ham og tog hårdt fast om hans hals. "Du er nød til at have lidt respekt for folk der er af større rang end dig" snerrede hun. Hendes drage kom frem og snoede sig op af hendes arm. "Så du for to valg, 1. lær noget diciplin og skrid eller 2. dø" snerrede hun koldt og trak sit sværd frem inde under kjolen.

[strake]

hans vrede nåede næsten et højdepunkt den med rang var det værste han kunne høre på "hvad helvede bilder du dig ind taler om rang du er ikke andet en en lille skoletøs der tror livet er guld og grønne skove" råbte han højt "mens du ahr siddet derhjemme og frydet dig over at du har nogle forældre og et hus at bo i mad at spise mens folk har tortureret mig for informationer som nok kunne have dræbt dig så su skal fandme ikke komme her og smakke om rang" råbte han meget højt

[Tia]

"Så du tror at jeg er en lille skole tøs var?" spurte hun med et lumsk smil. "Har du nogensinde hørt om folk der er fredløse?" spurte hun koldt. Hun kastede sin drage ned på sandet. Den begyndte at vokse sig stor og farlig. Hun smed ham ned i sandet og satte sit sværd foran hans hjerte. "Tror du stadig at jeg er en lille uduelig skole tøs?" spurte hun koldt og kiggede på ham med kolde øjne imens hendes røde drage tårnede sig op bag hende.

[strake]

"fredløs" han spyttede ordet ud "du aner intet om at være fredløs" snerrede han han fandt sig virkelig ikke i at blive smidt om kring han gik ind i hendes tanker og fandt en af hendes værste minder frem "du er ikke den eneste der har en lille evne" snerrede han ondt og grinte lidt måske kunne han få lidt sjov ud af det

[Tia]

"Det gør jeg nu ellers" sagde hun koldt og lukkede ham ude af sine tanker. "Jeg har flere evner end det du lige har set her" snerrede hun og klappede sin drage på hovedt. "Såså, du skal nok få ham når jeg er færdig med ham" sagde hun til sin drage og kyssede den på kinden. Hun pressede sværdet tættere imod hans hjerte. "Måske ser jeg ikke ligefrem hård ud, men tro mig du vil vel nødig møde din skaber" sagde hun roligt og kiggede på ham med iskolde øjne.

[strake]

"endelig gør mig den tjeneste at lade mig slippe for sasha's tortur vis du ellers tør det" snerrede han igen han rejste sig op men undgik dog hendes sværd mente han det egentlig eller var det bare noget han truede med ville han tilbage til sasha han kiggede igen hurtigt ud mod vandet som om han ventede at hun ville dukke op fra vandet

[Tia]

"Så du tror ikke at du tør?" spurte hun roligt. "Jamen så husk dette for det bliver det sidste du nogensinde husker" sagde hun hårdt og stødte hårdt sværdet imod hans hjerte. Han ville sikkert dø af det, men det var ikke hendes problem. Hun trak sit sværd tilbage og puttede det tilbage i bæltet.

[strake]

han faldt ned på sandet og holdt sin hånd på det sår hun lige havde lavet blodet flød ud han begyndte at ryste voldsomt "tak" fik han frem men faldt så livløst sammen blodet begyndte at pible frem ved hans mund det var tydeligt at han var død men dog havde han ikke fundet fred tværtimod

//out død

[Tia]

Hun fnøs og satte sig op på sin drage. "Kom så vi må væk, ham kan vi ikke bruge til noget, han ville også bare give dig dårlig mave" sagde hun og dragen lettede og fløj let som en fjer væk og fløj hen imod pirat øerne.

//out//