Sandet mellem tæerne

[Lilith]

Hun så lidt på Ea, hvorfor rødmede hun mon? Hun vidste det ikke og ville ikke spørge for at få svar på spørgsmålet, det ville nok komme af sig selv, hvis ikke var det ligemeget. "Det lyder heller ikke let, der skal vist meget øvelse til" sagde hun smilende og kiggede lidt på hende, men holdt sig til hendes ansigt. Hun så lidt ud over havet ud mod horisonten med stille øjne. Hun ville ikke rigtig ind på land igen, nu var hun endelig kommt under og så var hendes tøj jo blevet vådt, så hvorfor opgive det sjove nu? Hun så mod Ea. "Hvad nu, kan du ikke lide at være herude mere?" spurgte hun stille og smilende, men hun mente egentlig ikke noget ondt med det, hvis det nu blev opfattet sådan, fordi hun smilte imens hun havde sagt det. Hun gik langsomt mod hende og lød hænderne bryde vandets overflade.

[spurv]

hun smilte enligt og rystede på hovedet "det ikke det, tidevandet er bare på vej, og jeg ved jo ikke hvor god en svømmer du er" der var intet nedladende i hendes stemme bare fakta og det var tydeligt hun bekymrede sig om hvad der sket med folk hun var sammen med. hun ville aldrig kunne stå og se på mens bølgerne greb hende..hun smilte da hun opfattede at hun kunne høre vandet risle om hendes hænder

[Lilith]

Hun så lidt ud over havet, var det sandt det med tidevandet, i hvert fald var det måske en godt ide at gåind på land, men hvis det ikke komme kunne de jo gå ud igen. Hun var lidt barnelig lige nu, for hun ville så gerne lege i vandet og blive lidt endnu. selvom hun nu var en god svømmer vidste hun jo heller ikke hvor slemt det ville blive. "jeg svømmer nu udmærket, men man ved jo aldrig med tidevandet, så måske vi skulle gå ind" sagde hun stille, og så lidt ned i vandet, det var stille, bølgerne var der ikke længere, der var kun de bølger som hun lavede, da hun bevægede sig ind mod bredden, hun vendte sig mod Ea. "Ja lad os gå ind" sagde hun og smilte lidt, hun så mod stranden, den var tør og varm, det vidste hun jo selv, for hun havde selv stået der et godt stykke tid og bare set ud over vandet. Hun ventede lidt på at Ea ville gå med ind, men det var nu lidt underligt at bølgerne var stoppet, der var nu helt ro i vandet, men det kunne jo bare gemme på noget, som ville komme senere eller måske lige om lidt.

[spurv]

hun smilte og nikkede "det må vi heller" sagde hun blidt og begyndte roligt at gå ind. vandet dryppede fra hendes hår og de sarte hvide vinger og hun smilte let vedmodigt hun havde heller ikke rigtigt lyst til at gå ind men hun vidste at det ville kommer. og ganske rigtigt mens de gik indad begyndte strømmen i bunden at blive kraftiger og man kunne se vandet gik længer op på stranden nu end før

[Lilith]

Lilith mærkede med det samme at vandet blev højere og at der kom en strøm nede fra, så havde Ea altså ret af hensyn til tidevandet. Men hvordan vidste hun så det. For det var da ikke noget man kunne se på vandet, godt nok var havet blevet stille, men det skyldes nok bare at vinden havde lagt sig til ro. Lilith kom op på siden af Ea og så roligt på hende. "Du har ret" sagde hun stille og gik mod land, men hendes stemme lød også en smule overrasket, da hun sagde det. Hun var lidt ligeglad med sit tøj og ville nu bare op på stranden, men da hun kiggede derop forsvandt der bare mere og mere af sandet, hun håbede bare at de ville komme op inden de ville være dækket helt af vandet. Hun så sig lidt tilbage for at sikre sig at Ea var med, hun skulle jo også med op, selvom det godt kunne være at hun ville kunne klare sig, hvis hun nu væltede, men Lilith ville nok hjælpe alligevel bare for en sikkerhedsskyld, selvom det godt kunne ende med at hun ikke ville komme op af vandet igen.

[spurv]

hun smilte og nikkede roligt det så ikke ud til at gå hende på
"ja vi må nok syknde os"
hun kunne mærke den lille smule nervøsigtet hs pigen og hun gik lidt hurtiger. hun kunne mærke vandet drybbe fra hendevinger og sukkede meget svat og en smuke trist un så kort ud over havetm hun havde lyst til at lade sig føre ud men vidste hun ikke kunne.. landet kom lige så langsomt tæter på

[Lilith]

Lilith fulgte efter hende, men gik roligt og mærkede bare vandet komme længere og længere ned af sin krop fordi de kom længere op mod land. Selvom det ikke så ud til at de ville komm hurtigt frem mod land, var hun ikke så nervøs for det hele igen, de skulle nok komme igennem vandet. Hun så svagt tilbage mod havet, det var nu skønt at se på, men det ville blive bedre, når de først var komme op på land igen. "det er en god ide" sagde hun og vendte blikket væk fra havet igen og frem mod landet. Hun så kort på Ea og satte stille farten op. Hun ville på den ene side godt op på land i sikkerhed, men så igen ville hun gerne blive i det dejlige vand. Hun kunne nu mærke at vandet ikke længere dækkede hendes bukser, det gik hen nu kun til lidt under knæene. Hun ville gerne op til det varme sand ogbegrave sine fødder i det, imens man kunne se ud over havet.

[spurv]

Ea ventede roligt på at pigen kom op på siden af hende så hun kunne hjælpe hvis der pludseligt skete noget. hun smilte varmt da pigen nogede hende og gik roligt skråt bag ved hende hun så mod land med et let trist blik det var alt for kort hun havde været i * sener* lovede hun sig selv, men algevel var det som vandet hev og sled i hende for at blive. kaldte og klagede over hun gik op. hun silte svagt. og fortsatte med at gå vandet gik hende kun til anklerne nu og hun kunne mærke hvordanvandet gked fra hendes krop fjer og hår

[Lilith]

Hun gik efter hende, men fik stille overhalet hende på sin vej mod land, den faste grund under hendes fødder ville hun snart kunne mærke igen. Hun så kort ud over havet, som bare blev højere. Horisontlinjen kom længere op, ikke fordi det var så tydeligt, men Lilith vidste at det skete. Hun så så op på land, nu kunne hun også mærke det faste sand under hende. Hun smilte lidt over det, men ville da gerne ud i vandet igen. Hun så lidt på Ea og ventede på at hun ville komme op på stranden. Lilith gik længere op af stranden og begravede igen sine tæer, hun kiggede en smule barnligt efter Ea, hun elskede bare at lege med sandet, men nok mere vandet, da det var sådan en dejlig følelse, at have omkring sig. Hun mærkede hvordan sandet kølede hendes fødder ned igen, efter at have gået i kort tid på det brændende sand. "går det?" spurgte hun med en barnlig og glad stemme efter Ea, hun lagde hovedet på skrå og kiggede efter hende.

[spurv]

Ea nikkede roligt "jaja kommer nu" sagde hun venligt og kom op på stanen med et sstille farvell til vandet. for hendet var der intet der kunne måle sig med vandet og det gjorde hende næsten trist at mærke det forsvinde. da hun kom op til pigen var hun helt tør selv hende hår, vinger og tøj var tørt igen som om hun aldrig havde været i hun sukkede let og satte sig ned ved siden af hende

[Lilith]

Hun så hen på Ea. "Er der noget galt?" spurgte hun, da hun hørte hende sukke, hun så på hendes tæj og var overrasket over at det var tørt, det undrede hende lidt og hun forstod det ikke rigtigt. Hun mærkede det kølige sand mod sine fødder og satte sig ned ved siden af hende, hun smilte venligt til hende, men kunne ikke holde sin nysgerrighed inde. "hvorfor er du allerede tør?" spurgte hun med en nysgerrig stemme og samtidig en smule barnlig, hun smilte venligt til hende og ventede tålmodig på svar.

[spurv]

hun smlte og trak på skuldrende mens hun satte sig ned ved siden af pigen ." det er llidt svært at forklare" hendes stemme var blid og hun så mod havet. i hendes øre var det som vandet stadigt kaldte og hu kunne mærke vandet i pigens tøj .. hun vene sig mod hende med et smil hun havde få en ide.. ligså stille begyndte vandet i pigens hår og tøj at samle sig i en lille strålle der gled ned af hende mod sandet

[Lilith]

Lilith vendte roligt blikket mod pigens, hendes øjne var ganske venlige for der var ikke noget slemt ved samtalen, det var ganske fredeligt og faktisk meget hyggeligt, at sidde ved stranden og bare snakke sammen med en. Lilith så undrende og en smule overraskende på vandet, der gled ned af hendes hår og tøj. Hun så op på pigen. "Er det dig, der gør det?" spurgte hun roligt og tænkte lidt over om det kunne lade sig gøre. Hun tænkte lidt og så fortsat på hende. "Det er måske derfor, at du er så tør allerede nu" sagde hun lidt tænkende, da hun ikke var sikker på det hun havde fundet ud af.

[spurv]

ea smilede og så roligt på pigen " en fornøjelse at møde dig lily " hendes stemme var varm. hun betragtede roligt pigen. der var en underlig tavshed, ikke en ubehagelig en det var bare som om der ikke var nogen af dem der havde noget at skulle have sagt. hun stragte dovent de store hvide vinger og gabte let. det havde været en lang dag og hun havde ikke fået meget søvn natten i forvejen