Sandet mellem tæerne

[spurv]

hun smilte varmt "mig en glæde at møde dig lily" sagde hun varmt. lidt efter så hun ud over vandet igen hun nød det og havde savnet følelsen af vandet i nærheden hhun så igen mod lily og betragtede hendes tøj hun måtte være en der var vand til havet gættede hun på. "seljeer du" spurgte hun nysgerigt og så på hende uden at vige blik

[Lilith]

"det kan man ikke helt sige at jeg gør, men jeg kan godt lide vandet" sagde hun smilende og barnligt, som en pige, der bare synes at vand var det bedste i verdenen. Hun så stille på Ea og kiggede først nu på hendes vinger. "Du er en engel, kan jeg så, det må være dejligt at kunne flyve" sagde hun og tænkte lidt over hvis hun nu kunne flyve, men slog tanken væk igen og så ud over det smukke hav. Hun strak sig lidt og gabte en smule, men holdt igen hånden for, som en slags refleks hun havde. Hun smilte stille til Ea og betragtede hendes tøj.

[spurv]

hun smilte og nikkede. "det føles meget befriende" sagde hun varmt og brtragtede kvinden automatisk strægte hun vingerne lidt så hun kunne se det, hun var efter hånden van til at folk gerne ville se dem men ikke turde spørge. hendes kjole var helt hvid og enkel og hun havde ingen sko på. hun så mod vandet da pigen gjode det hun havde savnet at mærke vandet omkring sig . hun elskede vandet. og hun kunne mærke hvordan det kaldte på hende hun satte sig lidt tætter på og lod tærende ligge i vandkanten mens hun krot lukkede øjende og nød følensen og nød det kølge vand. før hun åbnede dem og så på pigen

[Lilith]

Hun smilte lidt og rejste sig op, hun gik så stille ud i vandet, vandet gik hende til knæene, så hendes tøj blev ikke vådt, hun så ind på Ea. "Ja, det er det sikkert, kom med ud, vandet er dejligt, det er bedre som kun at have fødderne i" sagde hun roligt og så ned i vandet, hvor hun lige kunne ane sine fødder. Da hun stod stille i vandet, kom der fisk rundt om hende, hun smilte lidt. "Der er skam også andre som nyder vandet, men det bliver de jo nød til, de kan jo ikke andet" sagde hun stille og roligt, hun smilte svagt for sig selv og så ind mod land, hvor Ea sad. Hun stak den ene hånd i vandet, så alt sandet med sikkerhed var kommet af nu, hendes tøj blev ikke vådt, men det gjorde nu ikke noget hvis det blev. Hun så stille rundt mod land og ud over havet, hun stod stille og kiggede rundt.

[spurv]

hun smilte varmt og nikkede. det var lige hvad hun trængte til hun rejste sig stille op og kunne mærke vandet der hev i hende hun gik rolig ud i vandet og nød følelsen af at det gled omkring hendes ben og lår hun stoppede først da vandet gik hende til livet g nogede vinge spidserne. hun så på pigen og lukkede kort øjende i nydelse af vandet. ligeglad med at hendes kjole var våd

[Lilith]

Lilith blev stående hvor hun var og smilte venligt til pigen, det virkede også som om hun var rigtig glad for vandet. Det var nu også dejligt, at mærke vandet mod sine ben. Hun kunne godt finde på at springe i, men så igen, det ville ikke være smart for hendes tøf, da farverne nok bare ville blande sig med hinanden. Hun fjernede noget hår fra hendes blik, da det havde irriteret hende længe nu, men hun var da bare lidt glad over det. Hendes blik faldt igen på Ea, de var rolige og en smule venlige. Lilith vidste egentlig ikke hvad hun ville, hun gjorde det bare, det var ikke noget hun sådan rigtig tænkte over.

[spurv]

hun smilte og så ned i vandet før hun hoppede i på hovedet. på trods af tøjet og vingerne. hun kunne mærke vandet der slyngede sig om hende som en gammel ven hun havde savnet. hun næd at mærke det mod sin hud sit hår og sine sarte vige fjer. lidt efter dukkede hun op lidt ude med et stort smil før hun svømmede ind mod pigen igen.

[Lilith]

Lilith så med et roligt smil på pigen, da hun dykkede under, hun stod lidt og tænkte, men hun kunne ikke få sig selv til at dykke under vandet. Hvis hun ville under skulle hun have taget badetøj på først, men det gad hun ikke til, heller ikke at lægge tøjet op på stranden for det efter at gå helt ned i vandet. Til tider var hun måske en lille smule doven, men det var jo hendes skyld, hun gad bare ikke det der frem og tilbage hele tiden. Hun samlede sien hænder og tog noget vand op i ansigtet, det var nu skønt og dejligt, det vand. "Dejligt" sagde hun stille, mest til sig selv, men også sådan at Ea ville kunne høre hende. Hun så lidt ind på land, der var ikke andre end dem og det var hun bare glad for. Hun gad ikke så mange mennesker på en gang, for så ville hun slet ikke kunne finde ud af det.

[spurv]

hun smilte og nikkede
"det er meget herligt. har du ikke lyst til at skulle under"
spugte hun varmt og betragtede hende.mens det kølige vand sad i hendes fjer. det var dejligt at føle mod de sarte fjer og hun nød varmen fra solen.

[Lilith]

Lilith så ud over vandet og hun ville da gerne i, men tanken om hendes tøj at farverne ville blande sig, var hun ikke speciel glad for. Hun så roligt på Ea. "Jo egentlig gerne, men ved nu ikke rigtig" sagde hun med en smilende stemme og så lidt ind på stranden, der var fredeligt og ro, hun kunne mærke bølgerne mod sin hud, hvor de blev skilt, men så samlede sig på den modsatte side af hende. Hun så lidt ned i vandet på sine fødder, hun bevægede dem lidt op og ned, så sand hvirvlede op, hun så lidt på at det faldt til ro igen og så over på Ea igen. Hun betragtede lidt hendes vinger, hvorfor havde Ea gjort dem våde, så ville hun da ikke kunne flyve, eller ville hun? Hun var ikke sikker, men gik så stille lidt længere ud i vandet, hun kunne mærke at hendes bukser begyndte at klistre til hendes ben, men hun stoppede ikke op, før hun kom til blusen, den røde og hvide stribet bluse.

[spurv]

hun så undrende på pigen vis hun ville i hvorfor gjorde hun det så ikke bare. på det plan var Ea meget naiv. hun trak let på skuldrende og smilede da hun så pigen kom gående ud afligevel.. hun lod vinge spisen lege med vand overfladen bag sin ryk og nød den kildrende fornemmelse der rislede igennem hende, det var næsten som om vandet talte til hende. hun sukkede let uden lyd og mærkede solen på sine nøgne arme. hendes lange lyse hård hang ned over den nu gennemsigtige hvide kjole og dækkede brystet. men Ea var ikke genert

[Lilith]

Liith to en lille indånding og tog så den beslutning, som hun havde tænkt på hele tiden. Hun dykkede ned under vandet og svømmede lidt rundt, det var egentlig en dejlig følelse at have omkring sig. Hun følte på en måde at hun flør, hun kunne jo se jorden eller nærmere sandet, men hun rørte det ikke. Hun holdt vejret utroligt længe, hun elskede bare vandet mod huden og mod sit hår, som bare flød rundt i vandet og fulgte hendes bevægelser. Efter noget tid kom hun op til overfladen og rejste sig op, hendes tøj var gennemblødt, hun så over på Ea og så hendes gennemsigtige kjole. "Ea, din kjole er gennemsigtig bare så du lige ved det" sagde hun stille og roligt, hun så ned af sige og blusen var ikke længere rød med hvide striber, men rød med lyserøde striber. Hun sukkede svagt, men gav ellers ikke rigtig udtryk for at kjolen var ødelagt, for hun ville ikke gå i en lyserød bluse, så så snart samtalen ville slutte, skulle hun hjem og skifte, men det skulle hunjo alligevel, når hun først skiftede udseende.

[spurv]

hun smilte."det gør ikke noget den tøre hurtigt" hendes stemme var glad og hun forsvandt pludselig ned undervandet. hun lod svømmede langs et rev og smilte da huntog et par enkelte slag med vingerne. hendes bevægeler var usikre når hun brugte dem under vand i stedet for armende men hun ville lære det. hun måtte kunne finde ud af hvordan man fløj i vand. desuden det gik hurtigt når man brugte vingerne .. lidt efterkom hun op til overfladen lidt foran pigen. der var gået en del tiden mere en et normalt menneske ville kunne holde vejret

[Lilith]

Hun smilte lidt, så længere Ea ikke havde noget imod det og mente at det hurtigt ville tøre, så var det vel også bare godt at der ingen drenge var på stranden denne dag. Hun fulgte hende lidt under vandet med øjnene. Hun betragtede hende, da hun brugte vingerne, der skulle nok meget til at lære det. Hun stod lidt og så rundt, der var stille, men der gik nu lang tid før hun kom op, men det undrede hende ikke. Folk kunne jo øbe sig i det og så var hun jo engel, de kunne også være at det bare spillede en lille rolle i det. "Har du svømmet længe med vingerne?" spurgte hun roligt også selvom at hun kunne se at det nok ikke lige var sagen, for det så ikke ud som om hun var sikker på vingerne endnu. Hun så lidt rundt på vandet, men lod blikketglide tilbage på Ea, hendes kjole var vist bare blevet mere gennemsigtig, den ville nok ikke tøre hvis hun var i vandet hele tiden. Hun fjernede noget af hendes hår, som bare var i vejen for hendes blik mod Ea.

[spurv]

hun rødmede let og smilte varmte "jeg startede her til sommer men det er ikke så let som det lyder vand modstanden er en helt anden end luft. og så er kroppen uvant med at blive skúbbe så hurtigt frem" hun smilte skævt og mødte pigens blik. hun kunne mærke at tidevandet snart ville komme og hun var ikke sikker på hvor stærk pigen var til at svømme
"vi må heller gå ind" sagde hun veligt og så lidt trist mod land