enjoy

[Demitria]

Hun vræd sig for at komme fri. "Slip mig" det skulle lyde som en ordre, men det lød godt nok mere som en bøn. "Slip mig nu" nu lød det mere som en ordre end en bøn. Da hun ikke rigtig kunne sparke ham eller slå ham lige nu måtte hun jo prøve at få ham vent. Efter et lille stykke tid fik hun rullet dem om så hun sad oven på hans mave og han lå under hende. "Du kan ikke bruge mig til noget så lad mig gå" sagde hun og kiggede ondt på ham.

[desmon]

han vred hende rundt da han var betydeligt var stærkere end hende og fik hende rundt "kom nu du skal nok komme til at nyde det" sagde han forførende og lod sin hånd glide ned fra hende hofte han håbede på at hun ville blive lidt mere tændt af det så hun ikke ville prøve at komme væk han lagde sig så hun ikke ville kunne sparke hende

[Demitria]

"Ikke når det er med dig" hvæsede hun og prøvede at komme fri af ham. "Jeg skal ikke have noget med dig at gøre" hvæsede hun igen og vræd sig for at komme fri. Hun følte sig helt magtesløs lige nu, hun kunne jo intet stille op imod ham, han var jo ubetydeligt stærkere end hende.

[desmon]

han trak ned i hendes tøj "tro mig det her kommer ikke til at bive hurtigt overstået" sagde han forførende og grinte han vidste at hun ikke ville kunne gøre ret meget ved ham da han jo var stærkere end hende men aligevel var der et eller andet over hende der gjorde ham utryg ja næsten bange over ham

[Demitria]

"Slip mig så" hvæsede hun.
Hun var nød til at tænke hurtigt nu, hun kom i tanke om de forskellige kasteknive der sad i hendes hår. Hun fik hurtigt sin hånd op ved håret og fik en kastekniv løs. Hun pressede den ind imod hans hals. "Slip mig eller du er død" hviskede hun i hans øre og pressede kniven lidt tættere på hans strube.

[desmon]

"er du klar over hvor mange der så dig og mig gå op i det her værelse vis du dræber mig vil du blive anklaget for mord på kongen og så vil dit skib blive brændt ned så du gør bare hvad jeg siger" sagde ha halvvejs forførende og halvvejs snerrede og trak længere ned i hendes tøj mens han smilte

[Demitria]

"Og? mit skib er væk inden nogen finder ud af det" hvæsede hun og prøvede på at ignorer at han tog hendes tøj af. Hun pressede kniven længere ind imod hans strube. "Som jeg sagde før, slip mig nu eller du er død" hviskede hun i hans øre og kiggede ondt på ham. "Så gør nu hvad jeg siger og du er levende imorgen."

[desmon]

"den flyvende hollænder vil finde dit skib og destruere det du kender vel dets ry du kan ikke slippe af med det min styrmand kan sagtens tage komandoen han ved at vis jeg bliver dræbt tager han hævn så om du så dræber mig vil dit skib aligevel blive tilintetgjort" sagde han forførende og trak længere ned i hendes trøje

[Demitria]

"Og? Hvem siger at mit skib ikke også kan lidt magi? Min far elskede jo at tage røven på folk der troede at de var smarte" sagde hun med et lumsk smil og pressede kniven tættere på hans strube så der piblede et par bloddråber frem. Og siden at hun lå under ham ramte de jo selvfølgelig hende.

[desmon]

"hvordan kan du tro jeg har kunnet smadre alle de skibe uden magi" snerrede han han var irreteret over at hun den beskidte lille pige troede hun kunne true ham på livet "du kan ikke røre mig tro mig når jeg siger vis du gør det du truer med nu så er dit liv som pirat forbi" snerrede han og lagde sin ene hånd på hendes der holdte kniven

[Demitria]

"Og hvem siger at jeg kan lide mit liv som pirat? Hvor kongen tror at han bare kan gøre med mig som han vil?" spurte hun og fik den anden hånd til også at holde på kniven. Hun pressede den lidt længere ind imod struben så der kom mere blod frem. Noget af blodet ramte hende i ansigtet, men det tog hun sig ikke af lige nu.

[desmon]

han pressede kniven væk fra sin hals "tro mig du elsker jo dit liv som pirat ellers havde du jo ikke valgt det og sig nu ikke at du ikke havde noget valg du kan jo selv vælge og det her hører med livet som pirat" sagde han forførende og fjernede hendes yderste trøje og smilte forførende til hende

[Demitria]

"Slip mig" hvæsede hun og kastede kniven ind i væggen. "Jeg gider ikke at lege dine lege" hvæsede hun og prøvede at få ham fri. Hun gad virkelig ikke det her selvom han på en mærkelig måde var meget tiltrækkende, hun var nød til at bruge meget af hendes selv kontrol for ikke bare at lade ham vinde.

[desmon]

han lod ikke til at bemærke hendes ord men begyndte at fjerne hendes indertrøje han følte allerede at han havde vundet hun lod ikke til at prøve at stoppe ham lige nu men ligenu fik han jo sådan set hvad han havde lyst til og lige nu var det hendes han haved allermest lyst til mest fordi hun ikke havde lyst

[Demitria]

"Slip mig" hvæsede hun og vræd sig for at komme fri. Og det at det lille sår hun havde lavet på hans hals stadig blødte var meget distraherende da blodet stadig dryppede ned på hende. "Slip mig så, du bløder" hvæsede hun og prøvede stadig at komme fri af hans greb, det var bare en undskyldning for at komme væk fra ham, hun vill bare ikke overgive sig.