enjoy

[Demitria]

Hun grinte for sig selv.
Han kunne ikke gøre noget imod hende. Hun skyndte sig hen til vaske huset og hviskede til en kvinde at Desmon var en af de værste skørte jagere. Kvinden skyndte sig straks videre. Demitria vidste at inden imorgen var der ingen der nogensinde ville sove i samme seng som Desmon igen og Demitria kunne sagtens klare sig ude i skoven. Der var nemlig allerede en lerj hvor hendes rimelig gode veninde Tia nogen gange holdte til. Der havde hun tænkt sig at slå sig ned og resten af sine pirater ville sikkert gøre det samme. Resterne af Demitrias pirater løb med hende og snart kunne man ikke se dem mere. De få pirater der var blevet afvæbnet og smidt hen i et hjørne råbte op om at de aldrig ville overgive sig de ville hellere dø end at forråde Demitria.

[desmon]

"stilhed" skreg han og med et blev der stille "vis i vil leve har i at svare på mine spørgsmål tro mig jeg er ligeglad med jeres usle små liv jeg kan sagtens undvære jer og hvad angår hendes skib" han knipsede med fingrene "find mine bedste krigere og stil dem ned ved 'diablo' brænd det på mine ordrer" hviskede han til sin soldat "hvor tror i lille Demitria løber hen" spurgte han vredt

[Demitria]

"Du er vist lidt dum konge, Diablo kan aldrig dø dets skrov vil altid stå oprejst" råbte en pirat der havde hørt hvad han havde hvisket og de andre råbte det samme. "Så jeg gætter på tre dage og så ligger du syg i din seng" råbte en anden pirat. "Som vi sagde før vil vi aldrig nogensinde forråde Demitria, det bliver over vores lig" råbte en tredie pirat og de andre råbte det samme. Demitria var nået hen til lerjeren og fandt hurtigt ud af at der var nogen der havde hentet Diablo's skrov og det stod nu i et stort telt inde i lerjen.

[desmon]

"sjovt du nu nævner det" sagde han til den tredje pirat og trak sin 'pistol ' trak hårdt fat i hans hår og satte den foran hans strube "fortæl mig så hvor gemmer i jer henne" sagde han vredt vagten kom tilbage "d... skibet er der ikke" stammede han Desmon blev vred idet han sagde det "hvad helvede siger du" råbte han og skød så vagten i brystet han faldt øjeblikkeligt sammen han ladte 'pistolen' igen der var dog mange flere vagter rundt omkring igen satte han 'pistolen' for hans hals "hvor er hun" spurgte han snerrende

[Demitria]

"Jeg vil aldrig forråde Demitria Le" råbte han og de andre råbte det samme. "Så kan du gøre lige hvad du vil imod os for vi siger det aldrig" råbte en anden pirat. "Smukt" hviskede Demitria hun vidste at de pirater der var blevet afvæbnet sådan set ikke vidste hvor hun var, det her var nemlig en hemmlig lerj og der var kun få der vidste hvor den var henne.

[desmon]

"så er du ubrugelig" sagde han ligegyldigt og trykkede af blod fløj på Desmon og de andre pirater "vis ikke i fortæller mig alt om Demitria dør i på sammen måde" sagde han koldt kroppen faldt sammen uden hovedet som var blevet skudt af "usselt" sagde han gien koldt "få ham ud" sagde han koldt til sine vagter

[Demitria]

De andre pirater genfandt roen efter at have set sin ven dø. "Og hvad vil du så vide om hende? Hvilken kjole størrelse hun bruger? Eller hendes ring størrelse?" råbte en anden pirat der havde genfundet roen og var blevet lidt rapkæftet. "For det kan vi da sagtens svare på, så kan det enda være det bliver et lyserødt bryllup" sagde en anden pirat og de andre grinte.

[desmon]

han satte sig på hug foran den rapkæftede pirat "pas på hvad du siger jeg har intet imod at slagte jer allesammen jeg ahr spioner overalt i light dark skvoene kroerne overalt" sagde han go et smil krusede hans læber han resjte sig op og vendte sig om mod en af sine mænd "fortæl 'de fordømte riddere' at Demitria skal fanges og dræbes hun er en forræder" sagde han roligt og soldaten løb hen mod slottet

[Demitria]

"Nej, så er du vel heller ikke bange for at blive slagtet af en drage ridder vel?" sagde piraten. "Forræder, Ha så er jeg sQ en lyserød kanin" sagde han og spyttede Desmon i ansigtet. "Jeg vil ihvertfald gerne se den kvinde der vil sove med ham når vi er færdige her" råbte en anden pirat og de andre grinte. "Er Tia her?" spurte Demitria en mand, han rystede på hovedt og viste hende hen til et stort grønt telt hvor hun skulle sove.

[desmon]

han undgik spytklatten og trak sin 'pistol' og skød ham det gik altsammen meget hurtigt han havde pludselig et hul i maven ved hans hjerte og han faldt om død tydeligvis "kast dem i fangehullet og giv dem tortur til de snakker men hold dem i live til de snakker" sagde han til en soldat mens han så til de blev slæbt ud

[Demitria]

"Pas på Desmon for hævnen kommer før du ser den" råbte en pirat inden han blev slæbt ud. Demitria vidste godt hvad der ville ske med hendes pirater, men det kunne hun ikke tænke på lige nu, hun var nød til at tænke på de lidt mere vigtigere ting hendes pirater vidste jo alligevel ikke hvor hun var henne og tanken om at hun måske var gravid blev ved med at dukke op i hendes hoved.

[desmon]

"ja men denne gang er det min hævn nu har du fået din Demitria men vis jeg behøver vil jeg jagte dig til enden" mumlede han for sig selv så piraterne ikke hørte det han gik hurtigt op på bjerget hans slot lå på han vendte sig om mod skoven ikke da han troede hun var dernede men egentlig bare rent tilfældigt "JEG SKAL NOK FÅ FAT PÅ DIG DEMITRIA OM JEG SÅ SKAL JAGTE DIG TIL ENDEN TIL VERDENS ENDE HØRER DU VERDENS ENDE" skreg han ud over bjerget han var sikker på at næsten hele øen hørte det da vinden bar hans ord rundt

[Demitria]

Hun hørte godt hans ord og grinte for sig selv. "Nu for vi af se Desmon nu for vi af se" mumlede hun og grinte. Hun gik ind i sit telt og glædede sig til at få sin hævn over Desmon hun skulle bare lige finde på den perfekte plan til at knække ham med, og det burde jo ikke være så svært.

[desmon]

da han havde råbt ud gik han tilbage til slottet "jeg vil have dobbelt simkkerhed og følges af mindst to vagter til jeg er kommet mig og efter der skal jeg have en med mig men diskret er det forstået" spurgte han snerrende en vagt han nikkede kort "ER DET FORSTÅET" råbte han lige ind i hovedet på ham og vagten løb han havde brug for at slå på et eller andet en gruppe vagter på over 50 månd kom gående "jer gå ud i skoven hun kan ikke være nået langt og søg der er hun ikke der gå til stranden og derefter til mig forstået" sagde ahn mere roligt "JA HR." råbte de i kor og gik så mod skoven

[Demitria]

Hun grinte for sig selv, lige meget hvor mange vagter han sendte herud ville de aldrig nogensinde finde dette sted, det var sikret med magi og der var vagt poster. Hvis hun nu blev gravid kunne hun jo kvæle barnet og hænge det op på hans værelse ellers kunne hun jo bare ligge det på hans trappetrin og se hvad der så skete med det.