enjoy

[Demitria]

Hun havde det som om at Diablo havde brug for hjælp, men hun kunne ikke gå nu, så ville hun sikkert rende lige ind i Desmon, og det havde hun ikke lyst til. Hun kiggede hele tiden nervøst på døren som om at hun vidste at Desmon ville komme hvert sekund. Hendes pirater bemærkede intet og det beroligede hende lidt.

[desmon]

han råbte vredt ud over forsamlingen som om Demitria var der "ser du så dit magiske skib er måske ikke så magisk Diablo vil brænde ned til grunden" ingen tog rigtigt notitis af ham men han vidste på en eller anden måde at hun hørte ham da han råbte meget højt efter nogen tid blev han trær og begyndte at gå mod sit slot

[Demitria]

Da hun vidste at han sikkert var gået skyndte hun og sine pirater ned til Diablo og rigtigt nok som hun havde troet havde Desmon sat ild til det. Der var allerede mange der var igang med at slukke ilden og det blev kun bedre af at hele hendes mandskab hjalp med. Efter et godt stykke tid var hele ilden slukket og Demitria faldt tårefyldt på knæ foran resterne af sit elskede skib Diablo. "Hent træ, vi skal have genopbygget dette skib og det skal være nu" råbte hun og begyndte at slynge ordre i hovedt på mændene og de begyndte straks at komme igang.

[desmon]

desmon havde fulgt med i det hele og grinte ondt han sad på en sten og kiggede ned på det brændte skib han havde ikke regnet med det ville gå så godt han ahvde stadig det vildt sindsyge blik i øjnene men hans normale øjne vendte hurtigt tilbage han ville sætte mere krydder på sagen og gik langsomt ned mod skibet da han var der nede spurgte han med falsk medlidenhed "hvad er der dog sket her?" flere begyndte at fortælle ham om at nogen havde sat ild til det de få der havde set det sagde ikke noget da de kendte kongen godt nok til ikke at sige noget

[Demitria]

Demitria gik hurtigt hen til mange sorte kasser der stod og var helt uberørte af ilden selvom de havde været inde i skibet. Hun åbnede dem en efter en og låste dem en efter en. Efter at have set af indholdet var i takt satte hun nogen af sine pirater til at bevogte dem så der ikke ville det noget med dem. Folk var begyndt at komme strømmene til for at se hvad der skete. Der var alle mulige pirater der var igang med at bygge Es El Diablo op igen. Demitria hjalp selv til. Hun fandt hurtigt et stykke træ der havde været med i branden der var helt uberørt. Det var der hvor Diablos navn stod. Hun trak en lille kniv frem og skar et lille hul i sin hånd så blodet piblede frem. Hun brugte sit ejet blod til at skrive: Es El Diablo 2. efter et lille stykke tid blev hendes blod forvandlet til guld og træet var helt borbart igen.

[desmon]

han stod og kiggede på men efter noget tid begyndte det at blive kedeligt "fortæl mig når det er genopbygget" sagde han kort til en af sine soldater som stod og kiggede på selvom de levede i et næsten ingen reglers samfund havde han stadig soldater til sin egen beksyttelse og selvfølgelig opretholde de få regler der var

[Demitria]

Da skrovet snart var færdigt afleverede Demitria træet med skibets navn til ham der skulle sætte det på. "HVORDAN HAR DU FÅET DET I GULD?" nærmest råbte han af bare forbløffelse. Hun trak bare på skuldrene og begyndte at hjælpe de andre med at bygge skibet færdigt. Det ville ikke blive færdigt idag overhovedt sikkert først om en uge eller mere.

[desmon]

han glædede sig over at hun nu skulle bygge sit skib op igen da det jo var hendes eget skib og det skulle hun vide og han håbede også på at hun vidste det da det ville passe ham fint vis hun kom til ham og konfronterede hende med det så længe hun ikke havde vagter med men dem kunne han hurtigt skille sig af med

[Demitria]

"Her jeg syntes selv at du skal sætte det på, det er dit skib ikke mit" sagde manden roligt og gav hende det stykke træ hvor navnet stod på. Hun gik hen og gik op at en trappe. Hun satte det fast og hamrede det fast så det ville blive ved med at være der. Det kunne godt være at de blev færdige idag, men så skulle de til at slibe og lave alt det indevændige igen. Alle jublede da hun hamrede det fast og bagefter genoptog alle arbejdet og Demitria hjalp til hvor hun kunne.

[desmon]

han var helt henne til døren han tog fat i den men åbnede den ikke han ville ikke ind i det kolde rum nu han gik istedet ned i kroen hvor han fik et glas stærk øl og stilte sig udenfor i døråbningen hvor han hvilede skulderen mod væggen og kiggede på alle de pirater der arbejdede men der var nu også nogle der ikke gjorde bare kiggede

[Demitria]

Demitria lagde mærke til dem der bare stod og kiggede på. HUn slyngede nogen ordre i hoved på dem så de straks kom igang med at arbejdte. Da det var ved at blive aften var Demitria nok den mest beskidte af dem alle. De gik alle sammen hen imod kroen for at få noget mad og gå i bad. De fik hver tildelt et værelse og Demitria havde fået stillet alle kisterne med sine vigtige ting oppe på sit værelse. Hun åbnede døren og låste den. Hun med det samme ud på badeværelset. Hun tog sit tøj af tændte for vandet og steg ned i et dejligt varm karbad. Da hun var færdig vaskede hun sit tøj og tog det på igen. Hun redte sit hår og gik ned i kroen da de skulle til at have aftensmad nu. Hun satte sig for bordenden ved alle sine pirater.

[desmon]

Desmon havde siddet inde i kroen hele tiden havde dog ike rykket sig da hun kom ind eller hun kom tilbage han sagde ikke engang det er synd med dit skib han tænkte det ikke engang han tænkte mere på det som en hævn hævn over at hun turde stå ham imod men heldigvis var det kun et skib han havde kontrollen over alle de andre indtil videre

[Demitria]

Da de var færdige med at spise fik de et stort krus stærk øl og alle piraterne begyndte at synge sjove sange om hinanden. Demitria kom hurtigt i tanke om at hun havde glemt at låse døren til sit værelse. Hun styrtede op på overetagen, uheldigvis havde hun i den helt anden ende. Hun løb alt hvad hun kunne og flåede døren op.

[desmon]

Desmon så sit snit og lod osm om han skulle overnatte på kroen i nat hvilket han tit gjorde piraterne fra Demitrias skib lod ikke til at bemærke noget overhovedet han gik med hurtige skridt hen mod det værelse han lige havde set hende styrte ind af da han havde nået at få et glimt af hende han kiggede sig konstant bagud han kiggede sig bagud en sidste gang før han igk ind i værelset og lukkede døren efter sig med et lille meattalisk klik "du gik bare" sagde han lidt vredt

[Demitria]

Hun kiggede forskrækket på ham, men fandt hurtigt sin vrede frem. "Det var dig der brændte Diablo ned!" skreg hun og fandt hurtigt sin pistol frem. "Du brændte et 400 år gammel mesterværk ned til aske!" skreg hun igen og rettede pistolen imod ham. "Du brændte mit eneste minde ned" skreg hun endu engang og hele hendes krop dirrede af raseri.