Forhandling?

[Illart]

Mørket have forlængst lagt sig som et sort tæppe over begge landene, regne sivede ned i tykke stråle og den kølig natte vind rav i Illarts hvide klæder og trangte ind i hans fjerbeklædte vinger i det han elegant lande på taget af det store slot med et lille dunk, ikke havde han nævnt for nogle at han ville komme forbi da han helst ville undgå at det skulle komme Tazu for øre. Han stod lidt og så rundt, mens han overvejde og han skulle være høflig at bruge døren eller om han skulle lukke sig selv ind på anden vis.

[Rufus]

Rufus sad inde i biblieoteket og læste. Han smilede lumsk, han havde det skønt for han havde lige tortureret Kezia meget og brændemærket hende fire steder. En vagt så Illart lande på taget, men han kunne ikke se så godt i regnen og troede at det var en af Tazu's krager. Han meddelte hurtigt de andre at Tazu var oppe på taget og bueskytterne begyndte med det samme at skyde efter ham.

[Illart]

* Jeg tvivler på at jeg bliver lukket ind vis jeg bruger døren * tænkte Illart og så ned på de mange bueskytter vis pile aldrig nåde helt op til han, han smilte tålmodigt at dem før han lod sig svæve ned for at se hvad der ellers var af muligheder, han fandt et vindu hvor i der var lys og så lidt ind, det var en gang eller en koridor, han var enlig ikke helt sikker på hvad det hed i så storte et hus, men han var enlig også lidt ligeglad, da de ikke havde den slags i Himmel haven. Han smilte lidt for sig selv, lagge hånden mod roden og hørte vinduet gå op med et lille klik. Han trak sine vinger sammen og lande i vinduet hvor han elegant hoppede ind.

[Rufus]

Soldaten der havde set ham råbte til de andre at han var inde i slottet. Der stormede mange krigere hen imod koridoren hvor han stod. De ville alle vinde Rufus gunst og det morede Rufus meget da han på den måde hurtigt ville få kontrollen over folk indefra hvor deres største frygt var og bruge den imod dem så de ville gå over på hans side.

[Illart]

" ser man det... sikke en velkomst " små grinte Illart varmt, velvidene at hver og en af disse mænd ville dræbe han og der næst plukke hans vinger for fjer. Ikke trak Illart våben af nogle slags, selvom han dog for engang skyld havde bragt dem med sig da han forlod Himmel haven han begav sig blot roligt ned mod soldatedene men han lavt begyndte at messe noget der est af alt lød som en gammel bøn, en efter en faldt soldaterne sammen op gulvet i en søvn han viste ikke ville give ham meget tid til at få talt med Rufus og de forhandlinger han var kommet for at ligge på bordet, kun to soldater lod han være da de skulle vise han vejen til Rufus.

[Rufus]

De to tilbage blevne soldater var lidt skræmte, men holdte bedre fats på deres våben. "Kom med så viser vi dig hen til kongen" sagde den ene som om han vidste hvad Illart ville her. De begyndte at gå hen imod bibleoteket. Rufus sad midt inde i biblioteket med fødderne på bordet, håret i en heste hale og ellers helt normalt bondetøj på. Vagterne holdte døren for Illart så han kunne gå ind.

[Illart]

Illart smilte blot varmt til de to tilbage blivende soldater og svarede " det ville være mig til stor hjælp tak " der efter fulgte han blot tavs med de to soldater uden at tage sig synderlig maget af at de begge forsat havde hævet våben, da sen ene soldat skubbede døren til bibloteket op for han nikkede han blot kort som tak og gik ind med rolige målrettede skridt i retning af Rufus, ikke ligende han nogle trudsel

[Rufus]

Rufus læste videre selvom han godt vidste at der kom nogen. Det var sådan set lige meget hvem det var der kom, for næsten alle var bange for ham og de fleste af beboerne i dark var ved at frygte ham lidt. Han kastede en bog en i væggen og tog en ny og læste i.

[Illart]

Illart fulgte kort bogen mede blikket og så den falde til jords efter at havde ramt væggen, han gik blot nærmere med næsten lydløse skrid da han ikke brugte sko, " Godaften Rufus " lød Illarts stemme roligt da han var noget tætter på, selvom han forholdte sig rolig var han forberedt på et muligt anbrab.

[Rufus]

"Godaften" sagde han roligt og smed bogen ind i væggen. Han rejste sig og kiggede på ham. "Og hvorfor har man så æren af at møde dig? Normalt sender du jo bare en budbringer eller sådan noget" sagde han og gik over til en reol og lod sin pegefinger glide over bøgernes navne.

[Illart]

Illart støttede sig ensmugle op ad den ene reol og betraktede ham kort før han roligt svarede " sådan som dine soldater ter sig kunne kunne jeg ikke havde være sikker på at Ea var komer levende tilbage, og da slet ikke at hun kunne fører mit og i de forhandlinger som jeg er kommet for at ligge på bordet, hun ville sikker bare havne under en pisk lige som det stakkels pigebarn vis trår vander skovenstræer om natten " der var kommet et noget mere alvorligt udtryk i Illarts ansigt

[Rufus]

"Hun skal sQ da bare ikke komme om natten" sagde han og grinte. "Og jeg ville ikke piske hende hvis hun havde vide vinger" grinte han og smilte muntert. "Hvad har du i tankerne?" spurte han muntert og tog en bog ud. "Hvilken pige?" spurte han selvom han godt vidste at han mente Kezia.

[Illart]

Illart sukkede svagt og så opgivende på Rufus i det han trådte nærmere " du ved udeærket godt hvem jeg taler om, men det har jeg nu kke tid til a tage mig af lige nu " svarede han og reke ud for at tage bogen fra Rufus, for at få ham til at lytte og forsatte så tålmodigt " Tazu har planlagt at dræbe alle englende vis vi ikke dræber dig, og hjælper ham i hans krig mod Light. Ikke bryder jeg mig om nogle er jer, men vis englende skal vinges ud i kamp så ser jeg heller de kæmper sammen med Lights kriger som vi også gjorde det med dres forfædre og fre for alt også dine forfædre "

[Rufus]

"Prøver Tazu stadig at dolke mig ned bag fra? Han burde vide bedre" sagde han muntert og smålo. "Jeg kan se din pointe, godt nok har jeg ikke været sød på det sidste, men hvis vi skal til at kæmpe sammen er der et par regler dig og dine engle skal overholde" sagde han roligt.

[Illart]

Illart nikkede blot roligt og satte bøgen han havde i hånden tilbage på hylden hvor der nu engang var plads til den, han vente atte sin opmærksomhed mod Rufus " hvad indebærer disse regler? " svarede Illart og så spørgende på den and der i så manges øjne var frygtet, men i Illarts øjne ikke var andet end et barn, en maget uopdragen barn, men ganske vist stadig et barn