poesi

[xara]

xara sad på en træstub han havde nedskrevet et digt og sad fordybet over det igen havde han ingen våben da han for det første var elendig med våben og for det andet havde han ingen der ville angribe ham kun vis han fornærmede dem eller noget

[Kezia]

Kezia kom løbende gennem skoven med tåre løbende ned af kinderne, over alt på hendes mishandlede krop kunne man lange blodig striber efter piskeslag, og hen over begge hendes skulderblade kunne man se dat der var brændemærket bogstaverne RH, Kazia nåde et stort træ og lod sig sinke sammen under det, kke havde hun noget tøj på overhoved.

[xara]

xara var fordybet i sine skriverier og hørte eller så ikke noget han hviskede irreteret noget ud og skrev noget mere ned han kiggede irreteret op i luften og og bagefter frem for sig og så en nøgen kvinde han gned øjnene og troede det var noget han drømte men igen kiggede han "undskyld hvad laver du uden noget tøj på vis ikke du er min fantasi" spurgte han roligt

[Kezia]

Ikke kunne Kezia få et ord frem, hun så bare bange på ham med tårefyldte øjne og trak sig helt tilbage imod træets stamme og lagde armne omkring den skønt hun kunne mærke smerte i hendes hænder

[xara]

han gik hen til hende med hurtige skridt da han kom hen til hende trak han sin jakke af og lagde den om hende "er du okay" spurgte han roligt og satte sig foran hende hurtigt opdagede han at han havde glemt sin blok han løb hen efter at hente den

[Kezia]

Kezia mærkede varmen fra hans jakke mod hendes kolde mishandle krop, hun rystede svagt på hovedet som svar og så ned på sine hænder, de var hævet og om begge hendes håndled kunne man se mærker efter lænker

[xara]

han kom tilbage med sin blok og kiggede på hende "hvad er der dog sket min ven" spurgte han venligt og satte sig på hug overfor hende han smilte venligt for at vise han ikke var ude på at skade hende eller noget

[Kezia]

Kezia så atter op ham men tårefyldte øjne, tøvede længe min svarede så meget lavt " Rufus gav mig kun hvad jeg fortjente " det var ikke ret højt, og hendes normalt blide stemme rystede en del

[xara]

"Rufus....Rufus.....Rufus" gentog han hurtigt "jeg ved godt hvem det er det er bare hukommelsen der kniber lidt men altså frygt ej det du kan se frygt kun det du kan se og lige nu er her ingen Rufus men alligevel han kunne vel være omkring her" sagde han og fortrød hurtigt hun lignede ikke den der kunne tage den slags lige nu

[Kezia]

Kezia forsøgte tåre tårende væk med en trodsig bevægelse, men opgav hurtigt da de bare blev afstadet at nogle nye lige med det samme så hun på ham og sagde stille " Jeg ved ikke... hvor han er " hun var også ligeglad så længe at han ikke var i nærheden af hende

[xara]

"hvad har denne Rufus dog gjort ved dig og havd har du gjort siden du siger du har fortjent det ingen fortjener vel dette" sagde han forfærdet og kiggede sig rundt for at se om der nu var nogen vagter der måske var fulgt efter dem men gad ikke bekymre sig om det og vendte så hovedet mod hende igen

[Kezia]

Kezia så lidt på ham, men trak så benene op under sig, lagde arme omkring dem og svarede stille " jeg svarede ham igen " af en eller anden grund var hun ikke nær så bange for manden overfor hende som hun var for de flste andre mænd

[xara]

han grinte stille men stoppede hurtigt "vis man bliver tortureret vis man svarer igen så burde jeg være død nu" sagde han og grinte lidt igen men stoppede igen hurtigt han glemte hele tiden hendes tilstand

[Kezia]

" de er fri... de må godt " svarede Kezia stille og kunne ikke se hvad der var at grine af, hun vandte atter blikket mod sin hånd der muligvis var brækket men hun var ikke sikker, hun viste bare at hun kunne bruge den, lige som hendes skylderblad var hendes håndflader også bærndemærker med bogstaverne RH

[xara]

"men jeg forstår ikke hvem kan være så grufuld at gøre det mod en pige" sagde han forfærdet og han ville faktisk ikke grine lige nu ham der gjorde det måtte enten være sindsyg eller have en syg form for humor