Sår

[Curi]

Curi sad nede ved en stor sø. Hun sad og rensede sine sår, rifter og skræmmer på sine ben og fødder. Det var blevet værre på det sidste og hendes ben gjorde ondt ver gang hun gik. Hun dyppede sine fødder ned i det iskolde vand, det var dejligt og smerten forsvandt lige så stille som skovens lyde var lave. Hun tog en stykke sæbefrem og begyndte stille at rense sårene, rifterne og skræmmerne selv om det gjorde ondt græd hun ikke hun var snart blevet vant til at det var smertefuldt ver gang hun rensede dem.

[strake]

strake kom roligt gående gennem skoven hans tøj klistrede om ham han var gået i timer han var lige kommet til en by bortset fra han skulle gennem skoven først han havde gået i dagevis efter en eller anden konge havde bedt ham om at komme

[Curi]

Curi begyndte stille at synge en sang hun havde hørt sin pleje mor synge da hun var lille. Hun bandt stille sine fødder og ben ind i nogen rene bandager igen bandagerne blev hele tiden beskidte af alt det blod. *Gad vide om jeg ikke snart dør af blodtabet* tænkte hun og smilte da hun trak sine støvler på igen

[strake]

han hørte en og gik hen mod stemmen han gemte sig i en busk og fik et lusket smil

[Curi]

Hun blev ved med at synge og lyttede ikke rigtig efter om der var nogen siden hun næsten var helt sikker på at der ikke var nogen her

[strake]

han koncentrerede sig om hende og plantede en lille tanke om at hun kunne høre en der løb mod hende

[Curi]

Hun stoppede me dat syne og vendte stille hovedt for at se om der kom nogen løbende imod hende. Hun rynkede brynene da hun ikke så nogen og begyndte igen at synge

[strake]

han morede sig han lavede en tanke hvor hun hørte mange mænd løbe krigeriskt mod hende

[Curi]

Hun åbnede nu alle sine sanser og da hun ikke hørte nogen gav hun sig til at lede i alle buskene og bag alle træerne for at se om der var nogen der lavede sjov med hende

[strake]

han rykkede sig væk og plantede en tanke hvor lyden af hendes hytte brændte

[Curi]

Hun viste at der var en der lavede sjov med hende det var nemlig kun hende der kendte vejen til hendes hytte og hun havde ikke gjort nogen noget som helst. Hun sprang hurtigt og lysløst op i et træ for at lede videre fordi hun fik bedre udsyn der oppe. Hun så noget mørkt ovre ved en tæt stor busk og sprang lydløst hen til træet der stod nærmest, hun kiggede grundigt efter det sorte hun havde set og grinte for sig selv da hun så det var en mand.

[strake]

hun forsvandt fra hans syn og han rejste sig op og gik ad stien han skulle hen til et elle andet land han vidste godt hvor det var han kedede sig bare og gad ikke gå derhen

[Curi]

Hun fik øje på en dreng der gik på stien og fulgte lydløst efter ham. "Hvad er det du vil?" spurte hun mens hun stadig holdte sig i skyggerne, selvom det sikkert var ham der havde lavet sjov med hende gad hun ikke at træde ud af skyggerne.

[strake]

han kiggede rundt for at finde ud af om der stod en "jeg går da bare" sagde han ud i ingenting og et smil kom på hans læbe